Advarsel mod certifikathandel

4059 visninger
Tilbage til oversigten
Dato : 02.11.2015 kl.15:30
Brugernavn : Lars Bech

Har solgt halvdelen af min position i Vestas. Der skal alligevel afregnes lagerskat til nytår, så nu er en god del af gevinsten sikret. I august så vi aktien ramme 312 fra 400, så var det vigtigt for at sikre noget gevinst.

Chr. Hansen mener InvestTech da til at være i optrend. Hvad får dig til at shorte den ?
Besvar indlæg

Dato : 29.10.2015 kl.11:17
Brugernavn : Ukendt bruger

Og for en ordens skyld har jeg også en position i 2x bear i Chr. Hansen.
Det de eneste 2 gange jeg er gået bear i enkeltaktier.
Besvar indlæg

Dato : 29.10.2015 kl.11:17
Brugernavn : Ukendt bruger

Og for en ordens skyld har jeg også en position i 2x bear i Chr. Hansen.
Det de eneste 2 gange jeg er gået bear i enkeltaktier.
Besvar indlæg

Dato : 29.10.2015 kl.11:10
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej Lars
Jeg har hidtil kun handlet lidt i Nordeas certifikater på DAX indekset.
Jeg synes, at det ser ud til at de ret nøje følger ændringerne i indekset.
Man skal dog være obs. på, at der er et spread på vel 0,5% eller mere.
Mine handler har hidtil alle løbet under 1 uge.

Jeg har netop taget en 2x bear i DSV. Der er 2 gaps i indekset, og regnskabet må vel nu være indregnet i
kursen. Måske bliver det denne gang en lidt længere position, fordi det varer noget, før de skal lave en
emission. Det må komme an på en prøve, om certifikatet kommer til at følge aktiekursen.
Besvar indlæg

Dato : 29.10.2015 kl.09:37
Brugernavn : Lars Bech

Hej John og forum
Jeg har handlet Bull- og bear-certifikater flere gange.
Jeg har hver gang noteret mig, at jeg IKKE har tjent 2x den bevægelse, som det underliggende aktiv burde have betydet.
Det er primært bull i Vestas (har jeg pt. med mega-gevinst) og bear i Carlsberg, som jeg har gjort
mig i.
Jeg vil helst gøre det på større bevægelser, hvor der for eksempel er et topmønster (måske DSV) og så satse på den lidt længere bane. Alternativet er at shorte aktien og det har jeg ikke prøvet.
Man skal også holde øje med om market makerne i disse instrumenter er helt vågne. Der stilles ikke altid skarpe priser.
Besvar indlæg

Dato : 28.10.2015 kl.23:09
Brugernavn : Ukendt bruger

Her er lidt mere læsning om certifikaterne i Fingerprint.

realtid.se/ArticlePages/201510/28/20151028143848_Realtid289/20151028143848_Realtid289.dbp.asp
Besvar indlæg

Dato : 28.10.2015 kl.17:30
Brugernavn : John Stihøj

Tak Casper. Jeg har været til et par præsentationer om certifikater, og jeg husker ikke, at der på noget tidspunkt er blevet nævnt det med nulstilling hver aften. Men selvfølgelig - det er min egen pligt at sætte mig grundigt ind i tingene, før jeg kaster mig ud i noget (relativt) nyt.

Problematikken med Fingerprint er jo også ekstrem set over de to sidste dage. Specifikt omkring Fingerprint Cards så synes jeg aktien er hypet i en grad, der minder mig om noget ubehageligt - en alt for høj prissætning baseret på rygter og medløberi. Det kan vise sig at være en kolos på lerfødder. Det var derfor jeg gik short - men desværre med certifikater. Og de er lukket med tab - trods at jeg havde ret i aktien skulle ned. Sådan er livet desværre fra tid til anden ubarmhjertigt:-)

Tak fordi du visualiserede problematikken for mig - og andre læsere på debatten. Nu forstår jeg tingene langt bedre.
Besvar indlæg

Dato : 28.10.2015 kl.17:15
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej John man skal nu også være særdeles frisk i hovedet og sætte sig ned og tænke det grundigt igennem med et eksempel eller to før det bliver åbenlyst hvordan de små fyrer (certifikaterne) fungerer og hvad deres fordele og ulemper er. ;o)

Men skal imidlertid ikke forglemme deres betydelige fordele når markedet kun kører én vej, og især deres evne til at beskytte en mod at tage mere end 100% hvis aktien pludselig skyder i vejret.

Men ja det er trælst at der sidder en lille fyr inden i certifikatet og gnasker hovedstol i sig hver gang markedet zig-zagger...
Besvar indlæg

Dato : 28.10.2015 kl.15:42
Brugernavn : John Stihøj

Tak for din forklaring Casper. Det er åbenbart mig, der ikke har forstået tingene på forhånd. Vi må så kalde det dumhed fra min side, men alligevel sidder jeg og føler mig dårligt til mode. En ting er i hvert fald sikkert: Jeg kommer aldrig til igen at handle et certifikat. Så hellere en ren shorthandel, der er til at gennemskue.
Besvar indlæg

Dato : 28.10.2015 kl.15:31
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej John, et lille eksempel mere for at belyse den situation, hvor aktien kun kører een vej.

Hvis den underliggende aktie f.eks. falder 10% om dagen 20 dage i træk (ja det var en rigtig møg-måned), vil du med en normalt shorthandel kunne tilbagekøbe aktien til 0.9^20 = 12.2% af startkursen og således have tjent 87.8%.

Hvis du derimod havde certifikat-shortet den, ville du have tjent 10% om dagen, dvs at du var endt med 1.1^20 = 6.73 gange start prisen, dvs at du havde tjent 572% og nok være særdeles glad for at du valgte certifikatet ;o)

Besvar indlæg

Dato : 28.10.2015 kl.15:25
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej John.
Det er sådan med short-certifikater, at de, som Nordea prøvede at forklare (sikkert uden meget held), hver dag nulstiller, dvs køber eller sælger aktier for at få gearingen tilbage til nul.

Hvis du f.eks. køber en 1 x short for 100kr, og den bagvedliggende aktie første dag stiger 10%, vil du (inden nulstillingen) stå med et certifikat, der kun er 90kr værd, samtidigt med, at de 100kr der var shortet for pludselig svarer til at der er shortet for 110kr (den shortede aktie var jo steget 10%).
Derfor vil Nordea vil nulstillingen tilbagekøbe hele 20% af de aktier, de dagen før havde shortet i certifikatpuljen. Så hvis den underliggende aktie næste dag igen falder 9% så den er tilbage til udgangspunktet, vil du pludselig kun få 80% gælde af faldet, da hvert certifikat efter første dags nulstilling jo mistede 20% af de underliggende shortede aktier. Dit certifikat vil således kun stige fra 90kr til ca 97kr.

Du er imidlertid ikke blevet snydt, for det forholder sig derved således, at:

* hvis den aktie du har "certifikat-shortet" falder kontinuert, vil du være glad for at du valgt certifikatet, idet du kan tjene langt over de 100% som du normalt ville kunne have tjent hvis du havde shortet normalt (med certifikatet vil du jo fordoble dine penge hver gang den underliggende aktie halveres i værdi (eller faktisk hver gang den er faldet ca 70% pga renters rente effekten).

* hvis den aktie du har "certifikat-shortet" stiger kontinuert, vil du igen være glad for at du valgte certifikatet, for med certifikatet kan du højst tabe 100% af din oprindelige investering, mens du ved en direkte shorting kan tabe uendeligt.

* hvis den aktie du har "certifikat-shortet" imidlertid svinger frem og tilbage og ender på samme kurs som da du shortede den, vil du derimod netto tabe idet der har været gearet op for investeringen hver gang aktien har faldet og gearet ned når aktien har steget, dvs en omvendt rebalancering, som momentum-investorer burde være begejstrede ved tanken om mens fundamentale analytikere vil væmmes.

Mvh Casper F
Besvar indlæg

Dato : 28.10.2015 kl.12:41
Brugernavn : John Stihøj

Af skade bliver man klog, men sjældent rig. Jeg vil her gerne dele en oplevelse, som jeg har haft omkring certifikathandel.

Den 26-10-2015 købte jeg er ugearet certifikat på short Fingerprint Cards. Prisen på certifikatet var 37,5 SEK. Prisen på FP´s underliggende aktie var ca. 390 SEK. Efterfølgende steg og steg aktiekursen der lukkede i 530 den 27-10-2015.

Her til formiddag faldt kursen på Fingerprint Cards til 360, og jeg besluttede at lukke min position. MEN prisen på certifikatet var helt ude af trit med tingene, idet jeg stod til at TABE på denne shorthandel. Jeg kontaktede Nordea, der er udbyder af certifikatet. Her fik jeg en forklaring om, at man nulstillede certifikatet ved hver dags slutning, og grundet store udsving i aktien (opad) forekom der en mærkelig situation, hvor jeg faktisk tabte på certifikatet til trods for at jeg havde ret omkring den underliggende aktie. Nordea nævnte, at certifikater nok er bedst egnet til køb og salg over dagen. For mig giver det ikke ret meget mening, og jeg føler mig taget godt og grundigt ved næsen. Jeg har aldrig troet at certifikater skulle være så usikre.

Mens jeg talte med Nordea forsøgte jeg flere gange at lukke min position, men pludselig blev der ikke stillet priser, selvom der skulle være en garanteret prisstilling i certifikater.

Jeg har åbenbart ikke forstået teknikken bag certifikathandel. Derfor vil jeg her gerne dele mine erfaringer, således at andre undgår at gå i den fælde, som jeg endte i. Tænk sig: Du kan i princippet ramme rigtigt, men alligevel få et tab. Det giver ingen mening for mig.

Lad mig endelig høre, hvis andre har oplevet noget lignende eller har andre (også positive) erfaringer med certifikathandel. Sammen kan vi blive klogere. I første omgang har jeg betalt nogle dyre lærepenge. Og det er jeg sur over.

Facit er: Jeg købte certifikatet til 37,5 SEK (ved kurs 390 for aktien) og jeg solgte til 32,9 for certifikatet (ved en underliggende kurs på 360 for aktien). Mit tab var altså 12,2% til trods for at aktien, som jeg egentlig shortede, faldt med ca. 10%. Nordea har forsøgt at forklare mig situationen, og de fastholder, at der er tale om en helt korrekt udregning af prisen for certifikater. Positionen blev straks lukket, og jeg har lovet mig selv ALDRIG igen at handle certifikater. Uanset forklaringen fra Nordea, så synes jeg der er tale om et totalt uigennemskueligt produkt. Hvis man så ovenikøbet havde handlet via deres Bear certifikat x2 på Fingerprint, ville regnestykket blive endnu mere skvæt.
Besvar indlæg


Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


 

  • Gitte Bjørg, Direktør i PeoplePartner ApS. Kunde siden november 2016. ”Jeg er særdeles tilfreds med den viden og rådgivning, som Aktieinfo dagligt tilbyder. Aktieinfo er en nærværende, seriøs og meget jordbunden sparringspartner, der bidrager til at skabe merværdi for mig i mine aktiehandler. Jeg kan kun varmt anbefale Aktieinfo til såvel nye som erfarne på aktiemarkedet.”

    Vil du også have større afkast?

  • Palle Larsen fra Trading Center Odense har været kunde hos Aktieinfo i mange år: ”Jeg er meget tilfreds med den service, som jeg får fra Aktieinfo. Deres kort- og langsigtede handelstips om køb og salg giver mig fuld value-for-money”

    Vil du også have større afkast?

  • "Aktieinfos råd har givet mig et godt overskud" – mandlig kunde, 65 år.

    Vil du også have større afkast?

  • Jeg er meget tilfreds med Aktieinfos købs- og salgsanbefalinger, som jeg får via mail. De hjælper mig i min beslutningsproces, når jeg handler på aktiemarkedet og de er altid informative og klart formuleret. Derfor kan jeg stærkt anbefale Aktieinfo til andre - også dem, som er nye på markedet! Benedikte 23 år.

    Vil du også have større afkast?

 

Kalenderen / Aktier i fokus

16-07-2019


Sverige: Regnskab fra Husqvarna, AAK, Billerud, Bonava, Semcon.
Norge: Regnskab fra Telenor, Yara, Schibsted.
Tyskland: ZEW-tillidsindikatoren.
USA: Regnskab fra Johnson & Johnson, JP Morgan Chase, Wells Fargo, Goldman Sachs, Blackrock, CSX Corp.
Tal for industriproduktionen og husmarkedsindeks.




Se hele finanskalenderen

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.