Gazprom

7123 visninger
Tilbage til oversigten
Dato : 16.06.2014 kl.09:17
Brugernavn : Lars Bech

Hej LHF
Lars Tvede har i Millionærklubben nævnt aktien Surgutneftegaz, som jeg kigger på og overvejer at tage en mindre langsigtet position i. Gør det også med Gazprom.
Rusland er det lavest værdi-ansatte marked blandt mange lande. Det interessante er også, at det cyklisk justerede P/E også er ganske lavt - 7.7 cirka.


www.telegraph.co.uk/finance/personalfinance/investing/10881855/Revealed-The-worlds-cheapest-stock-markets.html
Besvar indlæg

Dato : 06.06.2014 kl.22:15
Brugernavn : LHF

Lidt status på Moscow RTS Index:
Siden krisen var på sit højeste er dette indeks i løbet af få måneder (dags dato
inkluderet) foreløbig steget med 33,6% (har her ikke taget højde for udsving i rublen) - en udmærket investering (uden at være eksponeret i blot ét russisk selskab) har
eksempelvis været Absalon Invest Alfred Berg Rusland - trods udbytteudlodning ultimo
april på omkring 8% er vi tæt på at være tilbage i kursniveauet før Ukraine-krisen
startede.

Midt i maj blev MA20 og MA50 brudt for RTSI-indekset, vi er nu tæt på brud af MA200
også. Rent fundamentalt handles de russiske aktier stadig til særdeles attraktive
nøgletal, en del af selskaberne udlodder løbende udbytte til deres aktionærer - endelig
er der igennem de seneste års optur generelt et meget stort kursmæssig efterslæb ift.
en række andre markeder - dog blev netop Rusland verdens mest mest stigende
marked i maj.

Alt i alt et godt eksempel på at det har kunne betale sig at gå imod strømmen da "alle"
ville ud; nu er der så i stedet kø ved indgangen, nærmest et mønster som gentager sig -
vi har set dette i andre mørbankede markeder som eksempelvis Tyrkiet, Grækenland,
Spanien o.a. Det vil ikke undre hvis stigningerne i Rusland fortsætter med potentiale til
at klare sig bedre end andre markeder - uanset fremadrettede udfordringer. Det er
hvad der sker når aktier/markeder går fra en "crap-situation" til det desto lidt bedre -
vurderer at odds er i favør til fortsat forbedring end forværring - hvor det værste måske
er lagt bag os. I takt med at "frygten" tages ud af det russiske marked, må man
forvente at flere investorer går ind, ligesåvel de der allerede er inde måske øger deres
eksponering - det er vel bl.a. hvad vi har set optakt til gennem maj måned.

Der er fortsat en vis politisk risiko fremadrettet (derfor skal russiske aktier handles med
en vis rabat) - derudover et marked som er forholdsvis eksponeret overfor dyk i
råvarer som olie og gas. Hvis vi undgår større dyk i vigtige energi-råvarer og undgår
fornyet politisk forværring burde der stadig være mulighed for belønning til tålmodige
investorer, som allerede nu har kunne gøre en særdeles god investering ved at samle
op i den ravage og det kaos der opstod da sabelraslen var på sit højeste - der er i
sådanne situationer at markeder og aktier ofte prisfastsættes skævt, og her muligheder
opstår.
Besvar indlæg

Dato : 10.04.2014 kl.15:31
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej Palle,

Jeg kan varmt anbefale en bog af Jens Jørgen Nielsen. "På egne præmisser, Putin og det
nye Rusland". Den kan man låne i biblioteket. Bogen er en del mere objektiv end
mediernes dækning af Rusland, der plejer at være alt for ensidig.
Besvar indlæg

Dato : 09.04.2014 kl.21:22
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej Tommi. Tak for din kommentar til mit tidligere indlæg. Uanset så meget andet, så er debatterne her i Aktieinfo præget af en standard, som ligger langt over de toneangivende medier her i landet. Så blot denne kommentar. Jeg føler heller ikke at have alle svarene og man kan jo altid blive klogere. Samtale fremmer forståelsen som man siger.
Mit gæt er, at Putins rusland har iscenesat de seneste uroligheder i Ukraine. Et svækket land som er et let bytte. Omkring påsken kunne man forestille sig, at russerne "rykker" igen. Vesten fejrer/ holder påske og russerne tager en bid mere af Ukraine.
Derefter"forhandler man på skrømt" og efter denne udvidelse lægger roen sig i en periode overordnet set.
Men såfremt dette skulle ske omkring påsken eller senere, vil der være en helt ny og usikker situation i forholdet til Rusland, for alle os andre, specielt fremadrettet.
Blot dette som min afslutning i forhold til russiske aktier. Andre har også noteret sig den russiske mafias uhyrlige metoder og fremmarch. Har selv fået historier direkte fra bekendte, som har oplevet både det ene og det andet mens de var udstationeret i landet. Lad os håbe det "værste" ikke sker.

mvh
Palle Eghjort
Besvar indlæg

Dato : 09.04.2014 kl.19:14
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej John.
Jeg er umiddelbart enig med dig at krisen formentlig blusser op igen i Ukraine eftersom
separatister har overtaget nogle offentlige bygninger i Lugansk.

Men jeg jeg ser situationen normalisere sig på kort sigt og er derved villig til at løbe
risikoen.

Hvorvidt Putin vil benytte situationen med russisk militærs tilstedeværelse på grænsen
til Ukraine som et forhandlingsgrundlag vides ikke men diverse medier, herunder CNN,
spekulerer i dette

Venlig Hilsen
Tommi
Besvar indlæg

Dato : 08.04.2014 kl.17:22
Brugernavn : Ukendt bruger

Jeg kan sagtens få øje på, at Gazprom ser billig ud. Imidlertid ser jeg også en række risici i aktien. Hvis det hele omkring Ukraine igen blusser op - hvad meget tyder på - så får russiske aktier en ny nedtur. Pas på - er min holdning.
Besvar indlæg

Dato : 01.04.2014 kl.14:35
Brugernavn : Ukendt bruger

Tommi,

Jeg har ikke nogle planer om at sælge foreløbigt. Udmiddelbart er det min hensigt at
holde aktien over flere år. Jeg kan sagtens hygge mig med udbyttet some er ganske
pænt i sig selv, men jeg forventer på et eller andet tidspunkt at priser på det russiske
marked vil begynde at afspejle virkelig vurderinger i forhold til selskabernes indreværdi.
Så kunne man tage stilling til et eventuelt salg til den tid. Når det er sagt bliver det
måske muligt at drage fordele fra Gazprom aktiens prismæssige volatilitet og sælge
efter en pæn stigning. Nedenunder er nogle historiske prissætninger fra ADR’en i USA.
Priser i USD. Det viser at der har været nogle voldsomme stigninger indimellem over
kortere perioder. F.eks.

Dato Kurs Dato Kurs Stigning
2005-05 6.25 til 2005-09 13.28 112.48% i 4 måneder
2005-10 11.08 til 2006-01 18.80 69.68% i 3 måneder
2006-03 16.92 til 2006-05 26.52 56.74% i 2 måneder
2007-05 17.50 til 2008-01 29.85 70.57% i 8 måneder
2009-01 6.25 til 2009-06 12.05 92.80% i 5 måneder
2009-07 8.08 til 2009-10 13.80 70.79% i 3 måneder
2010-06 9.68 til 2011-04 17.06 76.24% i 10 måneder
2013-06 6.57 til 2013-10 9.82 49.47% i 4 måneder

Indtil videre holder jeg øje med udviklingen, og skulle krisen eskalere, vil der måske
være mulighed med at supplere med flere aktier.

Besvar indlæg

Dato : 01.04.2014 kl.12:38
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej NPJ.

Jeg er glad for at du deler min optimisme med henblik på gazprom. Følte mig lidt under
beskydning efter at have bragt dette indlæg ;)

Men forventer at jeg beholder aktien et stykke tid og væbner mig med tålmodighed og
ser hvor kursen ligger når bølgerne har lagt sig.

Med hensyn til risk/reward så købte jeg "OAO Gazp.Adr SP./2 RL 5" til kurs 4,72 og er
derved oppe med næsten 18 % på 15 dage.
Men udfra din optik hvornår har du i sinde at sælge?

Venlig hilsen
Tommi

Besvar indlæg

Dato : 31.03.2014 kl.20:07
Brugernavn : LHF

Pæn stigning til det russiske aktieindeks i dag, oppe med 3,09 % - er nu steget med
omkring 20 % siden bunden d. 24. marts - rublen ser også ud til at stabilisere sig.

Det kom i øvrigt i dag frem at Rusland ligepræcis havde ting i drejebogen som vedrører
forbedringer af investeringsklimaet - i første direkte målrettet Krim - next step kunne
være tiltag i selve Rusland for at få hentet noget af den tabte investortillid hjem, her har
Putin sikkert også i forvejen haft ting i drejebogen. I modsætning til en del andre lande,
lider Rusland i øvrigt ikke under høj statsgæld.

Det vil ikke undre hvis det dyk der har været i det russiske hovedindeks oven på Krim-
krisen er hentet hjem indenfor få måneder, måske ovenikøbet blot uger - det drejer sig
blot om 10-11 % - herfra kan det gå videre op, da Rusland i forvejen har et meget stort
efterslæb ift. andre markeder gennem 2012-2013.

www.dn.no/nyheter/2014/03/31/russland-vil-lokke-investorer-til-krim
Besvar indlæg

Dato : 31.03.2014 kl.17:44
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej Tommi.

Jeg er enig med dine synspunkter. Jeg købte Gazprom dagen efter russerne gik ind i
Krim. Med hensyn til det russiske aktiemarked og handelen med Gazprom, synes jeg
at;

1) De vurderinger her kan ikke blive ved. De er de billigste på markedet.

2 ) Den russiske service og industri er generelt høj kvalitet .

3) Russisk forretning og politik har overvejet sin position nøje, med hensyn til risici og
potentielle belønninger i at gå ind i Ukraine (i Rusland er forretning og politik meget tæt
forbundet).

4) Stemningen vedrørende Rusland lige nu, minder meget om post- Lehman Brothers.
Analytikere, journalister og sociale medier er allesammen meget negative over for
Rusland , stadigvæk , efter en meget betydelig kollaps i det russiske aktiemarked . ....
"Køb frygt, sælg grådighed ", " Køb på lyden af kanoner , sælg på lyden af trompeter "
osv. kunne virkelig ikke være mere anvendelig end for Rusland lige nu.

5) EUR / RBL gør denne handel mere attraktiv heroppe i 47,0000-50,0000 zonen.

6) I forhold til risiko og belønning (risk/reward) , så vil hvert eneste fald i det russiske
indeks i løbet af det sidste langt stykke tid, betragteligt reducere risikoen ved denne
handel.

7 ) Fra et chartist synspunkt , er aktiekursen lige begyndt at bevæge sig væk fra
tekstbog support niveauer på lang sigt.

8) Gazprom er et meget stabilt selskab med høj profitabilitet (verdens største overskud i
2009), kæmpe reserver, og til den pris jeg betalte, et udbytte som svarer til cirka 12%,
under IFRS regnskabsstandarder, som blev indført i januar 2013.


Tålmodighed er nok nøgleordet.

Besvar indlæg

Dato : 30.03.2014 kl.17:47
Brugernavn : LHF

Jim Rogers øgede sine investeringer i Rusland i sidste uge:

"Russia's stock market right now is one of the cheapest in the world, and probably one
of the most hated," said investor and commodities guru Jim Rogers, chairman of Rogers
Holdings, in Singapore. "This is the time to buy Russia."

Må sige jeg er fuldstændig enig. Valgte selv for et par uger siden (da panikken var på sit
højeste) at samle op i Alfred Berg Invest Rusland, indtil videre er der et positivt afkast,
og med lidt tålmodighed tror jeg det kan blive en ganske god investering. Forventer ikke
at den nuværende krise bliver langvarig, og dermed er der efter egen mening opstået
en unik købschance i et marked som i forvejen hørte til et af verdens billigste målt på
nøgletal.

Selvfølgelig er det ikke uden risiko at bevæge sig ind i russiske aktier, krisen kan fortsat
eskalere på flere fronter, økonomien kan forværres osv. Men det vil undre hvis det ser
ligeså slemt ud om blot 6-12 mdr. Når/hvis diverse bedres omkring situationen i
Rusland, vil det desuden ikke undre at folk vil stå i kø for at komme med på yderligere
stigning i et marked som måske i forvejen er steget pænt - vi har set dette gentagne
gange før i andre mørbankede markeder - eksempelvis Tyrkiet, Grækenland o.a.
Medgiver dog at der ifb. med Rusland kan ligge en risiko omkring politisk
uforudsigelighed, worst case laver Putin yderligere rav i den og det vil så kunne risikere
at give markedet et nyt setback. Det er så den risiko man må tage med ved at bevæge
sig ind i russiske aktier, påtager mig gerne risikoen, da jeg forventer et ganske pænt
upside hvis blot man er lidt tålmodig. Mange frygter Putins næste træk, men der er vel
også den mulighed, at han faktisk går ind og laver nogle tiltag som forbedreder
investeringsklimaet, og måske særligt nu hvor han mere end nogensinde måske har
noget at skulle bevise. Kan være der allerede ligger noget i drejebogen i et spil hvor der
måske er tænkt mere end ét skridt frem, Putin havde vel heller ikke forventet at Vesten
ville klappe i hænderne over annektering af Krim.

uk.reuters.com/article/2014/03/30/uk-emergingmarkets-russia-investing-anal-idUKBREA2T03B20140330
Besvar indlæg

Dato : 29.03.2014 kl.10:05
Brugernavn : Ukendt bruger

Lige en tilføjelse.

* Jeg ser på sigt at den russiske rubel vil rette sig som situationen normaliseres i
Ukraine.

* Der er stor positiv korrelation mellem aktier og oliekursen på lang sigt. Den er størst
for WTI men den er også stor for BRENT på lang sigt.

Og rigtig god weekend derude :)

Venlig Hilsen
Tommi
Besvar indlæg

Dato : 29.03.2014 kl.09:54
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej Steffen.
Jeg giver dig ret i, at der er stor korruption Rusland og især indenfor det russiske stats
apparat. Jeg har selv været i Rusland en del gange samt har jeg en del russiske venner
som er bosiddende der. Derved har jeg et indgående kendskab til til Rusland og russisk
kultur generelt.

Begrundelsen for at investere i Gazprom er, at jeg på kort sigt, ser muligheden profit.
Ved kort sigt mener jeg indenfor de næste 1 til 6 måneder. Desuden skyldes min
investering ligeledes min lidenskab for hvordan de makroøkonomiske mekanismer
fungerer.

Uroen i Ukraine har fået på kursen på Gazprom aktier samt den russiske rubel til at
dykke. Ligeledes vil du se en beskeden stigning i guldprisen, men kun beskeden
eftersom "Ukraine" situationen i et globalt perspektiv er en isoleret situation som ikke
har den store indvirken på den globale økonomiske tilstand.

Måske er Gazprom lavt prissat eller måske er den billig? Det afhænger af hvilken optik
du benytter samt hvilket ontologisk ståsted du tager afsæt i.
Jeg købte Gazprom aktien den 17.03 til 4,72 og har lige pt. et ikke realiseret afkast på
13 %.
En forsat bedring at den globale økonomiske situation vil bevirke at aktierne globalt set
vil stige. Derved vil råolieprisen ligeledes stige da der er relativ høj korrelation mellem
aktier og olie

Men marginalt er der positiv korrelation når der korrigeres for valutaforskelle samt
inflation. Denne videnskabelige undersøgelse er blevet publiseret på aktieinfo.dk
hjemmeside i samarbejde med John Stihøj og kan findes under Artikler "olieprisens
indvirkning på aktier".
Dog skal det tilføjes at selvom der i undersøgelse belyses sammenhængen mellem
oliekursen og C20 indekset, så må dette ligeledes gælde for alle andre aktie indeks, da
disse alt andet lige, vil have en korrelation r og en høj forklaringsgrad r^2. Dette er en
yderligere indikator hvorfor jeg købte Gazprom.

Venlig Hilsen
Tommi



Besvar indlæg

Dato : 28.03.2014 kl.19:15
Brugernavn : SteffenJørgensen

God pointe til sidst Tommi. Politik er alt andet lige et skuespil, som kun handler om at
snakke nok vælgere efter munden så man kan få magt.

Jeg har ejet Gazprom men ikke mere, og jeg ser det som en lærestreg. Jeg synes
bestemt der er bedre steder at sætte sine penge end et dybt korrupteret russisk gigant-
apparatus. Markedet vil aldrig anerkende selskabet, da det fra top til bund er styret og
handler i den korrupte russiske regerings interesser.

Verden er fuld af fantastiske selskaber, hvor ledelse og ansatte hver dag tager på
arbejde for at skabe et godt resultat og på sigt en højere markedsværdi. Så spild ikke
tid på dem der ikke handler i aktionærernes interesse - uanset prissætningen. Ledelsens
evner og integritet er af absolut højeste prioritet når det kommer til investering efter
min mening, og Gazprom er ikke billig men derimod lavt prissat.

Jeg interviewede engang tidl. B&O direktør Anders Knutsen til mit bachelorprojekt og
han sagde: "B&O's produkter er ikke dyre, men de koster mange penge".

For når noget er dyrt så er det jo fordi at kvaliteten ikke retfærdiggør prisen
tilstrækkeligt. Dette kan man så også vende om og sige, at Gazprom ikke er billigt
prissat men blot lavt prissat, og det er der talrige årsager til.

Vh. Steffen og god weekend! :-)
Besvar indlæg

Dato : 28.03.2014 kl.15:58
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej Palle.
Jeg synes nu ikke dit indlæg har så meget med min investering i Gazprom, set ud fra et
rationel økonomisk perspektiv, men alligevel vil jeg gerne svare på dit indlæg.

For det første så kan man ikke, med stor sandsynlighed, bestemme udviklingen
fremadrettet på baggrund af fortidens hændelser. For det andet så er Krim affæren en
kompleks størrelse. Så derudfra kan man jo belyse legitimiteten omkring Rusland
annektering af Krim. For hvis et flertal i befolkningen ønsker at løsrive sig fra Ukraine så
er dette i overensstemmelse med folkeretten.

Og hvordan skal man så forholde sig over for Kosovos løsrivelse fra Serbien? Det er en
parallel mellem disse 2 sager. Dengang støttede Vesten løsrivelsen mens Rusland var
imod. Så for EU og USAs vekommende er der tale om dobbelt moral.

Og hvor legitim er Ukraines nuværende regering? De tod del i at vælte den tidligere
demokratiske valgte præsident Janukovich som Vesten tidligere sympatiserede med i
forbindelse med den orange revolution. Men rønne bærerne er nok blevet sure eftersom
Rusland kom med et bedre tilbud end hvad EU kunne præstere for at redde Ukraines
økonomi.
Derved passede Janukovich ikke længere ind i EUs optik hvorfor ledende skikkelser tog
til frihedspladsen i Kiev og derved signalerede EU deres støtte til dette oprør og deres
støtte til at vælte en ellers demokratisk valgt præsident. Er det bedre at der nu sidder en
midlertidig regering hvor ultra nationalistiske elementer indgår, som blandt går indfor
racerenhed?
Er det ok at Timoschenko under en telefon samtale udtale at det russiske mindretal i
Ukraine skal udryddes med atomvåben? Dette er jo en af grundene til at etniske russere
er bange for at være bosiddende i Ukraine og derfor gerne vil annekteres i Rusland.

Jeg synes du skal tage dine vestlige meget blå briller af og i et holistisk perspektiv,
derved skille skidt fra kanel i denne sag, faktisk se hvad der foregår i Ukraine.

Jeg har forresten selv børn og min investering i russiske Gazprom er gjort ud fra et
økonomisk rationel perspektiv og dette anfægter ikke min moral eller skyldsfølelse det
mindste.
Den politiske scene, fra lokal - til global politik, er ikke andet end et stort skuespil sat op
for at vinde vælgere og i min optik er den ikke længere end det.

Venlig Hilsen
Tommi
Besvar indlæg

Dato : 24.03.2014 kl.20:12
Brugernavn : Ukendt bruger

Tjah - man siger historien gentager sig. Men sikkert sjældent på helt samme måde.
Min historielærer ville sikkert sige ovenpå "Krim-balladen": - alle husler UK's Chamberlein efter en forhandling med Hitler, trådte ud af flyvemaskinen i England og til de ventende journalister udbrød - "fred i vor tid". Kort før udbruddet af 2. verdenskrig.

Sørgeligt dårligt modspillende europæiske politikere var en del af de muligheder Hitler udnyttede. Forud var gået en Olympiade i Tyskland - 1936 (der har lige været en vinter-olympiade i Rusland). USA ville helst ikke blande sig i europæiske anliggender. (og kom jo først modstræbende med i 2. verdenskrig efter Japans angreb på Pearl Harbor).
Nærmere studier har vist at det tyske Krupp, selv under krigen solgte kanoner til tysklands modstandere (profit/griskhed fremfor alt).
Undervejs annekterede tyskland områder i Tjekkiet, for at "redde" sudetertyskerne, lidt ligesom Rusland netop har annekteret Krim fra staten Ukraine.
Istedet for Japan, kan man vel idag forestille sig, at China annekterer Taiwan - tidligere Formosa China - vha' Ba'. Hvad mon EU og USA ville gøre ved det ???

Nej dette handlede ikke lige om investeringer, men alle bedes tænke sig om, set i fremtidens vanskelige forudsigelighed.
Parallellerne er uhyggeligt ens. Dengang spillede folkeretten fallit. Nu spiller FN fallit.
Dengang spillede militære alliancer fallit - bortset fra aksemagterne - Tyskland - Italien - japan etc. som jo sjoflede alle internationale aftaler.

Efter Krim-optakten fra Ruslands side, vil jeg blot fraråde ALLE, at investere eller eje russiske aktier. Hvis i er i tvivl så gå hjem og tag et studie i verdenshistorien. Penge kan man sikkert godt tjene, men blodet hænger allerede ved de russiske aktier - specielt set i lyset af, at den russiske mafia er endnu værre end den amerikanske og Italienske mafia.

Nogen siger "penge lugter ikke" -jeg er nok ikke helt enig. Investeringer i russiske aktier og andre aktiver, er lige røget HELT ud af min sfære. Det er squ da det mindste man kan gøre. Har i andre da ikke børn eller børnebørn ???






Besvar indlæg

Dato : 23.03.2014 kl.14:34
Brugernavn : LHF

Hej Tommi,

Forventer også her at konflikten og sanktioner efter en tid går i sig selv og at det vi indtil
videre har set kun har været af symbolsk betydning. Det vil være politisk uklogt på
begge sider af bordet at optrappe med økonomiske sanktioner osv. Det vil der i begge
lejre komme flere tabere end vindere ud af. Politikere kan dog være utilregnelige i
jagten på opfyldelse af egne ambitioner, prestige osv., så man skal aldrig sige aldrig om
hvad der kan blive begået af politiske "dumheder" fremadrettet.

De russiske aktier har i forvejen generelt et kæmpe efterslæb, så er enig i at der godt
kunne ligge lidt spekulative muligheder på nuværende tidspunkt hvor markedet tyder på
stadig at skulle sunde sig og finde sine ben; dermed evt. ekstra "rabat" hvor der i
forvejen var betydelig rabat - med lidt tålmodighed tror jeg man ville kunne gøre nogle
gode køb i nuværende niveau.

Når/hvis Rusland bunder (det kunne meget vel blive i år) mener jeg odds er gode for at
Rusland kunne gå hen og blive et af de mest stigende markeder i verden; måske kan
man også få lidt medvind på valutafronten, hvor det ikke kun er aktierne som er blevet
sendt ned i dyndet, men også rublen. Der er vel grænser for hvor meget både aktierne
og rublen bør dykke, i en ekstrem situation vil man dog sikkert godt kunne se en
temmelig skæv prissætning. Vil ikke afvise at der ikke er mere downside på den korte
bane, vil dog personligt blive overrasket hvis vi fortsat befinder os på nuværende niveau
eller lavere om et års tid; tror faktisk der er bedre odds for en mærkbar stigning. Måske
kan det russiske marked ligefrem blive et defensivt marked ift. andre, når der er
kommet ro på igen.

Imens man måske må indstille sig på at markeder som stigningsmæssigt har klaret sig
ekstremt flot siden bunden i 2009 måske trænger til en pustepause her i 2014; synes vi
har set lidt tendenser til dette. Rent psykologisk tror jeg også Rusland vil kunne få et
boost, hvis ikke man begår flere "ulykker" - gætter på at Putin vil tænke sig ekstra godt
om fremadrettet, selvom hans stunt med Krim muligvis var velforberedt inkl. hans
eventuelle forventninger om Vestens reaktion. Putin er sikkert en glimrende geopolitisk
"skakspiller", i konflikten omkring Syrien fik han jo foreløbig også sat Obama o.a. til
vægs.

Kommentaren her vedrører ikke specifikt Gazprom (har ikke sat mig grundigt ind i
casen) men russiske aktier og markedsforventninger generelt.

/LHF
Besvar indlæg

Dato : 17.03.2014 kl.20:42
Brugernavn : Ukendt bruger

Efter min mening er der ingen, hverken Rusland eller Tyskland, der vinder ved at lukke for
gassen. Sanktionerne som EU vil indføre overfor Rusland, grundet interessekonflikten på
Krim, vil derfor kun være symbolske.
Derfor har jeg idag købt Gazprom ADR til 4,72 EUR da jeg på kort sigt ser mulighed for
gevinst.

Venlig Hilsen
Tommi
Besvar indlæg


Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


  • Gitte Bjørg, Direktør i PeoplePartner ApS. Kunde siden november 2016. ”Jeg er særdeles tilfreds med den viden og rådgivning, som Aktieinfo dagligt tilbyder. Aktieinfo er en nærværende, seriøs og meget jordbunden sparringspartner, der bidrager til at skabe merværdi for mig i mine aktiehandler. Jeg kan kun varmt anbefale Aktieinfo til såvel nye som erfarne på aktiemarkedet.”

    Vil du også have større afkast?

  • Palle Larsen fra Trading Center Odense har været kunde hos Aktieinfo i mange år: ”Jeg er meget tilfreds med den service, som jeg får fra Aktieinfo. Deres kort- og langsigtede handelstips om køb og salg giver mig fuld value-for-money”

    Vil du også have større afkast?

  • "Aktieinfos råd har givet mig et godt overskud" – mandlig kunde, 65 år.

    Vil du også have større afkast?

  • Jeg er meget tilfreds med Aktieinfos købs- og salgsanbefalinger, som jeg får via mail. De hjælper mig i min beslutningsproces, når jeg handler på aktiemarkedet og de er altid informative og klart formuleret. Derfor kan jeg stærkt anbefale Aktieinfo til andre - også dem, som er nye på markedet! Benedikte 23 år.

    Vil du også have større afkast?

 

Kalenderen / Aktier i fokus

22-01-2019


Danmark: Regnskab fra Tryg.
Tyskland: Kl. 11.00: Zew-tillidsbarometeret.
USA: Regnskab fra IBM, Johnson & Johnson, Texas Instruments, Delta Air Lines, Halliburton, Advanced Micro Devices.




Se hele finanskalenderen

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.