Aktieitlbagekøb

Dato	:	01.03.2014 kl.13:04
Brugernavn	:	Ukendt bruger

---

Aktietilbagekøb og de lave renter

Som anført under min tråd i Intel 2012 giver de uhørt lave renter mulighed for en gearet investering hvor virksomheder låner penge til aktietilbagekøb.
Intel lånte i 2012 et større milliardbeløb i dollars bla 3,0 millard til en rente på 1,35% over 5 år.

investeres disse i aktietilbagekøb har vi en case med stort potentiale set fra aktieinvestor side.
Forudsætningen er at aktien er relativt billig og genererer et stabilt Cash flow.
Intel og wallmart er gode eksemler


Besvar indlæg

Dato	:	24.02.2014 kl.22:18
Brugernavn	:	Ukendt bruger

---

Tak for svarene!
Besvar indlæg

Dato	:	23.02.2014 kl.18:39
Brugernavn	:	Ukendt bruger

---

Hej Lau, jeg er som næsten altid enig med dig, men fidusen er jo, at man skal købe virksomheder som er lavt prissat. Derved bliver aktietilbagekøbene jo en stor fordel, idet indre værdi pr aktie jo øges når blot tilbagekøbet sker til under indre værdi. Derimod er det klart, at dyre virksomheder (som f.eks. de fleste C20 selskaber) tager skade af aktietilbagekøbene og hellere burde investere pengene i nye vækst (såfremt markedet selvfølgelig er parat til at aftage flere produkter).
Men det hele står og falder jo med om K/IV er under eller over en. Hvis den er over en, vil vækst være bedst (under antagelsen af 10% større egenkapital og 10% større balance betyder 10% større indtjening). Hvis KI/V er under 1, vil aktietilbagekøb/udbytte være at foretrække.

En anden ting Lau, jeg har skrevet et spørgsmål til dig på Songa-indlægget. Kunne jeg være heldig at du var frisk med et svar på det (og nej det vedrører ikke tegningsretter) ;o)
Besvar indlæg

Dato	:	23.02.2014 kl.16:58
Brugernavn	:	Lau Svenssen

---

Spørgsmålet drejer sig vel reelt om elasticiteten forstået på den måde, at den teoretiske
1 kr. i opkøb= 1 kr. i teoretisk gevinst til deling blandt samtlige aktionærer ikke holder
ved opkøb af egne aktier i virkeligheden.
Effekten vil normalt være meget større, da man så at sige via selskabets beslutning
(generealforsamlingens godkendelse af ledelsens forslag herom, som næsten aldrig
bliver underkendt) bliver tvunget ind i en yderligere reel investering i den pågældende
aktie via selskabets disposition. Hvis de vil købe 10 % op af sig selv, ja så stiger alle
aktionærernes reelle ejerandel og dermed investeringen reelt i dette omfang. Man kan
så vælge selv at sælge 10 % som modgående disposition, men det er der jo ikke mange
der gør.
Konsekvensen bliver, at børskursen skubbes op ad i et eller andet på forhånd ukendt
forhold, og i økonomisprog betegner man det elasticiteten. Hvis 10 % opkøb i
virkelighedens verden under og efter operationen presser aktiekursen op med 20-30 %,
hvad der er absolut realistisk er elasticiteten ikke 1 men 2-3. Det er jo en god gevinst -
på kort sigt - for aktionærerne, der så må vurdere, om man skal håbe på flere skub via
samme metode, eller det var en engangsforeteelse.
Pointen er desværre ofte, at den ansatte ledelse (direktører m.fl.) har optioner og
bonusaftaler, der får gevinst jo højere aktiekursen er og jo hurtigere des bedre. De er
altså ikke uvildige men i høj grad interesseret i gevinst via pushing bygget på opkøb af
egne aktier.
Derfor har salskaber svært ved at stoppe denne pushing-aktivitet igen, da det kan
punktere forventningerne til yderligere dræn af aktier i de kommende år og skade
bonusgevinsten for ledelsen.
Børskursens højde indgår i virkeligheden i disse kalkulationer, men ved at gentage dem
år for år lader bestyrelsen som om det blot er en passiv linje som sidst. Pointen bliver,
at aktionærerne i takt med aktiens optur ikke får meget for pengene via denne
mekanisme, da man jo deltager i opkøb til stadig stigende priser (højere og højere P/E
tal).
Opkøb af egne aktier er en god ide ud fra købmandsskab, såfremt børskursen må
bedømmes som entydig undervurderet med stor dimension og klarhed.
Argumentationen om fordel mht. skat ved opkøb af egne aktier i stedet for kontant
udbytte er ikke korrekt her i landet på danske selskabers aktier for andet end
udenlandske investorer, da der sker symmetrisk beskatning af udbytte og kursgevinst.
Hvis man som dansker ejer aktier i et udenlandsk selskab, kan opkøb af egne aktier
frem for udbytte derfor være en fordel ud fra samme mekanik (den anden vej rundt).
Et dansk selskabet kan i praksis medvirke til at udskyde beskatningstidspunktet via
opkøb af egne aktier, hvis man som aktionær venter med at realisere sin avance og kan
således selv bestemme tidspunktet herfor.

Hvor stor elasticiteten er må vurderes fra gang til gang, så der findes ikke noget klart
svar. Over tid burde den tendere til at falde mod 1 teoretisk set.
MVH/LS
Besvar indlæg

Dato	:	22.02.2014 kl.00:32
Brugernavn	:	SteffenJørgensen

---

Hej Uffe.

Det kan du sagtens. Eksempel:

Selskabet har en markedsværdi på 100 mio.

i pengestrømsopgørelsen (cash flow) kan du se, at selskabet har udbetalt udbytter for 5
mio. i 2013 og ligeledes har de købt aktier tilbage for 5 mio.

Samlet afkast: ((5 mio. + 5 mio.) / 100 mio.) 100 = 10 %

Du kan også blot tage de 5 mio. som selskabet har brugt på aktietilbagekøb og dividere
med markedsværdien * 100. Så får du afkastet på aktietilbagekøbene. Lægger du dette
sammen med udbytteafkastet så får du det samlede aktionærafkast for året.
Besvar indlæg

Dato	:	21.02.2014 kl.19:18
Brugernavn	:	Ukendt bruger

---

Hej Uffa, ja du kan se hvor mange procent af aktierne de har tilbagekøbt. Hvis 3% af aktierne er tilbagekøbt, ejer du nu ca 3% mere af selskabet, og derved vil det være at sidestille med 3% udbytte ;o)
Besvar indlæg

Dato	:	21.02.2014 kl.19:16
Brugernavn	:	Ukendt bruger

---

Kan nogen lære mig, hvordan man beregner værdien af et selskabs aktietilbagekøb?

Hvis et selskab udbetaler et vist beløb i udbytte, kan man beregne udbytteafkastet ved at sætte udbytte pr. aktie i forhold til den aktuelle aktiekurs.

Hvis et selskab tilbagekøber (udbetaler et vist beløb i) aktier, kan man så beregne "tilbagekøbsafkastet" ved at sætte tilbagekøb pr. aktie i forhold til aktiekursen?
Kan man det beregne det sådan eller hur?

Mvh og pfh tak
Uffe
Besvar indlæg