E.ON

8956 visninger
Tilbage til oversigten
Dato : 23.09.2013 kl.11:19
Brugernavn : Ukendt bruger

Det tyske valg giver næppe nogle ændringer på den tyske regerings energipolitik. Dermed er der for RWE og E.ON ikke udsigt til forbedrede forhold for deres måde at udvinde energi på. Derfor er det forståeligt, at RWE reducerer udbyttet. Men med et udbytte på 1 € er der trods alt fortsat tale om et direkte udbytte på 4,0 % ved dagskursen på 24,5 €.

Aktien skal nu lige finde et nyt kursniveau, og når det sker, så vil jeg overveje køb af aktien. Jeg ser efter opsamling nær 22,5 €.
Besvar indlæg

Dato : 20.09.2013 kl.12:19
Brugernavn : Lars Bech

RWE falder 2,1 pct. til 25,15 euro efter det tyske energiforsyningsselskab vil reducere
udbyttebetalingen, idet indtjeningsmarginerne fra gas- og kulfyrede kraftværker
mindskes på grund af landets overgang til vedvarende energi. Det skriver Bloomberg
News med henvisning til en meddelelse offentliggjort torsdag efter lukketid.

RWE vil foreslå udbetalingen af én euro i udbytte for hver aktie på generalforsamlingen
for regnskabsåret 2014, hvilket er halvdelen af hvad det har udbetalt for i år. Yderligere
planlægger RWE at reducere den del af de tilbageværende nettoindtægter, som er
øremærket til udbytter til 40-50 pct. fra tidligere 50-60 pct.

- I lyset af forværringen i indtjeningsudsigterne for den konventionelle el-
produktionsforretning, så har direktionen besluttet sig for på mødet i dag, at justere
selskabets udbyttepolitik, skriver selskabet.
Besvar indlæg

Dato : 13.08.2013 kl.12:49
Brugernavn : Lars Bech

Hej Gert
Har læst lidt af nyhedsstrømmen som følge af dagens regnskabstal. Dagens stigning er vel
mest udtryk for lettelse over bedre end ventede tal ? Der var ikke mange opløftende ord
med regnskabet. Næste års regnskab kan blive påvirket af beslutning i BundesTag om, at
alle atomværker skal være med til at betale for ny opbevaring af atom-affald, hvilket kan
koste E.ON op til 600 mio. EUR.
Enig i, at det er interessant med disstressed selskaber. Trenden generelt pt. er for god -
jeg tager chancen og lurepasser på dårligere tider og ser efter kurs 12 til den lange
portefølje.
Besvar indlæg

Dato : 13.08.2013 kl.09:41
Brugernavn : ger

Muligvis der er ved at være håb forude for kæmpen E.ON. Har netop købt lidt ekstra til 12 rent, så gnms. på beholdningen er nu knap 13 - det er jeg komfortabel med ift. udbytter og udsigter ... i al forsigtighed.

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense

www.deraktionaer.de/aktien-deutschland/e-on-aktie--was-bedeuten-die-zahlen--19987819.htm
Besvar indlæg

Dato : 22.03.2013 kl.11:45
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej John
Gap'et i 12,87 er nu lukket og i går fik vi en flot stigning, som nu efterlader et nyt gap i 13,19. Det skete på høj omsætning, så det gap skal muligvis ikke lukkes lige med det samme?
Så måske har vi fået timet vores køb godt :-)

www.godmode-trader.de/nachricht/EON-Bullen-melden-sich-zurueck-E-ON,a3055428.html
Besvar indlæg

Dato : 17.03.2013 kl.18:23
Brugernavn : Ukendt bruger

Henviser til mit indlæg under fortum.....

Hertil skal bare tilføjes at trods små stigninger i Fortum/Eon mener jeg casen er intakt. Massive støtteordninger til vind og sol medfører masser af ny energi som bare skal ind i markedet. Gaspriser der er kraftigt faldende. - US skiffergas som måske oversvømmer markedet - og endelig atomkraft udfasning i Tysklnad

Samlet giver det massiv om - organisering i forsyning. Mange projekter skal nytænkes og nedskrives ( tænk DONG ).Selvom branchen generelt tiltrækker mig skal man være væsom med sit entry idet det tager nogle år inden der er mere normale forhold.
MEN jeg anderkender at prisen også afspejler dette. Jeg lurepasser....
Besvar indlæg

Dato : 14.03.2013 kl.16:32
Brugernavn : Ukendt bruger

Glemte et lille vigtigt ord.
Der skal stå. "mere miljøvenlige".
Besvar indlæg

Dato : 14.03.2013 kl.16:13
Brugernavn : Ukendt bruger

Jyllands-Posten har i dag en artikel med overskriften
"Naturgassen taber til kul i Europa"
Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter, men her et link til en lidt kortere version.
Rystende at læse, at miljøvenlige naturgasfyrede kraftværker måske skal lægges i mølposen på bekostning af kulfyrede.

www.danskfjernvarme.dk/Faneblade/Nyheder/NyhederFraPressen/Naturgassen%20taber%20til%20kul%20i%20Europa.aspx
Besvar indlæg

Dato : 13.03.2013 kl.15:17
Brugernavn : Ukendt bruger

Tak for info, jeg har en limitert købsordre liggende på 12,87, så får vi se om jeg får den
2. portion inden gen.forsamling den 3/5-13 :-)
Som Steffen har været inde på, så er det en svær tid for forsynings selskaberne - se
link.

Hvis nogen savner realtidskurser på tyske aktier er de her
http://www.boerse-go.de/tools/aktien

Og her er lidt om italienske Enel
http://npinvestor.dk/nyheder/enel-med-spareplan-og-langsigtede-prognoser-frem-mod-
2017-257348.aspx

www.finanznachrichten.de/nachrichten-aktien/e-on-se.htm
Besvar indlæg

Dato : 13.03.2013 kl.13:49
Brugernavn : Ukendt bruger

Til mit personlige depot har jeg købt E.ON idag til kurs 13,05 €. Blot til info.
Besvar indlæg

Dato : 12.03.2013 kl.19:18
Brugernavn : Ukendt bruger

Nej, jeg ristede den først til eftermiddags teen :-)
Det er rigtigt, at der et gap fra 12/11 i 16,45 (eller 8/11 i 16,17), som du har nævnt i et
tidligere indlæg.
Så udbytte og på sigt kurs 16+ er også det jeg går efter.

Besvar indlæg

Dato : 12.03.2013 kl.17:52
Brugernavn : Ukendt bruger

Hold da op. Tog det 8 timer at fordøje morgenkrydderen:-) Det skriver jeg mig bag øret:-)

Nu du taler om gabs i E.ON så mener jeg der er et af slagsen ved 16,0. Af den grund mener jeg aktien er interessant. Og så får man jo et godt udbytte.

Jeg vil imorgen overveje at købe aktien til vores kortsigtede model, hvis jeg kan nå det unden regnskabet tikker ind.
Besvar indlæg

Dato : 12.03.2013 kl.15:56
Brugernavn : Ukendt bruger

Efter at have fordøjet "morgenkrydderen" har jeg nu købt 1/2 portion E.ON i 13,10.
Der kommer regnskab i morgen, så derfor har jeg foretaget denne halvgardering.
Der er et gap i 12,87, og jeg synes 12,50 ser ud som en solid bund.





Besvar indlæg

Dato : 08.03.2013 kl.17:11
Brugernavn : Ukendt bruger

At du Gert begynder at se nærmere på E.On er for mig et kvalitetsstempel. Du har jo god næse for at gøre nogle gode køb.

E.ON forekommer interessant ud fra det fortsat pæne udbytte (er godt nok blevet sat) og med den aktuelle kurs på 13,2 € er der tale om et direkte afkast på 8,3 %. Det vil dog alt andet lige blive halveret for 2013, men den tid - den sorg.

Jeg har også set på aktien ud fra Teknisk analyse. INdtil vi ser et brud over 13,4 € er aktien pr. definition i en teknisk nedtrend. Men....der er et teknisk gab mellem 15,5-16,2 € og normalt bliver gabs altid lukket. Spørgsmålet er hvor længe man tør vente med at købe. Måske er bunden i intervallet 11-13. Jeg ejer endnu ikke selv aktien, men den er inde på min købsradar.
Besvar indlæg

Dato : 08.03.2013 kl.08:40
Brugernavn : ger

Der er ligeledes stor variation i kursmål for E.ON ... mellem 11 og 21. Det nærmer sig næsten religion at tro på den ene eller den anden.

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense

www.finanznachrichten.de/aktien-analysen/e-on-se.htm
Besvar indlæg

Dato : 07.03.2013 kl.19:30
Brugernavn : Ukendt bruger

Du har helt ret mht. diverse bankers anbefalinger og kursmål. Hvis man ser på kursmål for de 2 tyske aktier er der nogle meget voldsomme forskelle, f.eks. RWE pr. 6/3-13 fra 24 til 40 Euro,
Mit link var til almen orientering, så evt. medlæsere fik dette med.
Besvar indlæg

Dato : 07.03.2013 kl.18:41
Brugernavn : SteffenJørgensen

Hej Johan.

For mit vedkommende er det blot endnu en grund til at interessere sig særligt for disse
to selskaber. Hvis jeg skal give et råd omkring det med at håndtere informationer fra
banker om købs- og salgsanbefalinger så er det at ignorere dem fuldstændigt. Jeg er
næsten en smule forarget over, at en bank bestående af veluddannede og
tilsyneladende intelligente menensker kan anbefale salg af Fortum, en fantastisk stabil
pengemaskine med beundringsværdige historiske resultater (også i krisetider).
Udbyttebetalingerne er ligeledes rigtig stabile og aktien er billigt/fornuftigt prissat. Det
korte af det lange er, at jeg i hvert fald ikke lytter til anbefalinger fra nogle banker :-)

Ved godt dit indlæg blot var for god ordens skyld så du lytter måske heller ikke så
meget til deres anbefalinger.

investor.borsen.dk/artikel/1/176647/eksperter_bankernes_kursmaal_er_ubrugelige.html
Besvar indlæg

Dato : 06.03.2013 kl.22:19
Brugernavn : Ukendt bruger

For en ordens skyld vil jeg gøre opmærksom på, at Deutsche Bank har "sælg" på E.ON, RWE og Fortum - se link.

www.finanznachrichten.de/nachrichten-2013-03/26128243-deutsche-bank-belaesst-eon-auf-sell-ziel-13-euro-322.htm
Besvar indlæg

Dato : 06.03.2013 kl.19:39
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej Steffen
Mange tak for dine uddybende svar.
Man må sige at udfasning af atomkraft, CO2 krav mm. virkelig har sat sine spor i disse
aktier. Som du skriver burde mange dårligdomme være indregnet, men der er også
usikkerhed om fremtidige markedsvilkår mm., som skal vægtes op mod det høje
udbytte, og samtidig skal man også have en vis tidshorisont.
Jeg har besluttet at ville gå langsigtet ind, men jeg vil lige lure lidt på kursudviklingen,
og hælder mest til at dele et køb op på begge aktier f.eks. RWE 27,15-27,70 og EON
omkring 12,85 eller lavere.
Venlig hilsen
Johan



Besvar indlæg

Dato : 06.03.2013 kl.16:21
Brugernavn : SteffenJørgensen

Det sjovt at læse sit eget indlæg som man skrev for nogle måneder siden omkring EON. Da
var kursen såvidt jeg husker omkring 18-20 EUR og jeg så den som en rigtig god og stabil
aktie som man roligt kunne eje og sove trygt om natten. Man kan aldrig vide hvad
fremtiden bringer. En ting jeg har glemt at påpege er selvfølgelig, at EON befinder sig i en
tung omstruktureringsproces, og dette må alt andet lige øge risikoen. Igen skal man så
huske, at aktien allerede er straffet hårdt, og downside må være begrænset med den lave
KIV. Der er regnet mange dårligdomme ind i kursen pt. Du kan jo evt afvente og håbe på
at du kan samle den op omkring 12,5? Jeg synes tit jeg ser den røre den bund for tiden.
Besvar indlæg

Dato : 06.03.2013 kl.16:16
Brugernavn : SteffenJørgensen

Hej Johan.

Jeg ser selv med meget interessante øjne på både E.ON og RWE. Branchen er generelt
blevet straffet. Specielt i 2011 levered både EON og RWE markant dårligere resultater.
EON havde direkte negativ EPS i 2011. Generelt synes jeg udbytteafkastet er meget
attraktivt for disse to selskaber. Indtjeningsgrundlaget er også stærkt hos begge
selskaber, og man burde måske gå ind mens frygten i markedet er dominerende.

Elpriserne er høje og marginerne er lave i branchen. Jokeren er fremtidens markeds- og
konkurrencesituation. handelen med el er til dels blevet mere liberaliseret, og
konkurrencen skærpes nok på sigt. Samtidig er opbakningen omkring bæredygtig energi
(vind, sol osv) stigende og her er disse ikke for alvor med på vognen. EON lader til at
bevæge sig over mod området, men et helt andet problem er overkapaciteten af
elværker som kan blive farligt med potentielle nedskrivninger til følge. Både EON og
RWE er begge giganter, men fremtiden er usikker. Selv mener jeg at EON efterhånden
MÅ være nået bunden, og den handles sågar også til en KIV på ca. 0,6-0,7 og en PE
omkring 5-7. Til sammenligning handles RWE til en KIV omkring 1,1 og en lidt højere PE.
Det korte af det lange må være, at her er tale om interessante og højt ydende
udbytteaktier. Jeg synes EON lader til at være den mest interessante kandidat med dens
lave prissætning. Der må efterhånden være en stor upside og en begrænset downside,
og sammen med det flotte udbytte udgør dette jo en attraktiv langsigtet case. EONs
payout-ratio er omkring 50% , hvilket jeg ser som endnu en fordel. Har du tålmodighed
og en tidshorisont på over 2-3 år så tror jeg der er et godt potentiale her.

Jeg ejer ikke aktier i hverken EON eller RWE. Jeg ejer i stedet aktier i en af deres
konkurrenter, Fortum.
Besvar indlæg

Dato : 05.03.2013 kl.23:01
Brugernavn : Ukendt bruger

Jeg måtte afslutte mit indlæg lidt hurtigt. Derfor fik jeg ikke skrevet, at jeg har læst
omtalen af EON i magasinet Aktieinfo 01.02.13. og helt er klar over de vanskelige
markedsforhold/vilkår fpr de 2 selskaber.
RWE vil frasælge RWE Dea, bliver positivt modtaget, se link.
Aktien har et ulukket gap i 27,71, som jeg lurer lidt på.
http://www.4-traders.com/RWE-AG-436529/technical_analysis-full/



www.finanznachrichten.de/nachrichten-2013-03/26158881-rwe-attraktive-dividende-und-niedriges-kgv-ein-langfrist-investment-170.htm
Besvar indlæg

Dato : 05.03.2013 kl.19:58
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej Steffen
Har du set på EON og RWE fornylig - er de ikke ved at være købsmodne?
RWE er kommet med regnskab i dag og fastholder udbytte på 2 Euro.
EON kommer med regnskab 13/3. Sidste udbytte var 1 Euro, om det fastholdes vides jo ikke endnu, men eller 2 gode udbytte aktier, som har været igennem en hård udvikling siden oktober.

www.finanznachrichten.de/nachrichten-2013-03/26158881-rwe-attraktive-dividende-und-niedriges-kgv-ein-langfrist-investment-170.htm
Besvar indlæg

Dato : 19.09.2012 kl.23:38
Brugernavn : SteffenJørgensen

E.on har jo virkelig vist fine tal for H1 2012 sammenlignet med 2011 som bestemt ikke
var et godt regnskabsår. Det er en god stabil aktie at have og den handles pt. til en K/IV
på 0,93 og en forward P/E på 8,5, hvilket jeg ser som acceptable nøgletal for en
virksomehd i denne branche. Selskabet er igang med en større tilpasningsproces og de
er igang med at nedbringe omkostninger bl.a. gennem fyringer (12 % af de ansatte er
blevet fyret siden 2010). Gælden i E.on er dog steget fra 36 bEUR til 41 bEUR bl.a.
grundet udbytte-betalinger og fordi cashflowet ikke kunne dække investeringsaktiviteterne. Jeg tror roligt man kan købe E.on i dette kursniveau og sove
trygt om natten.

Det jeg er mere spændt på er Gazproms tilgang til skifergas-situationen i fremtiden. De
har jo virkelig undervurderet truslen, men jeg håber de træffer de rigtige valg, og så
dem gerne investere i den retning!
Besvar indlæg

Dato : 14.09.2012 kl.19:19
Brugernavn : Lars Bech

Mere fra Wall Street Journal

online.wsj.com/article/SB10000872396390443589304577635783532976456.html
Besvar indlæg

Dato : 14.09.2012 kl.17:51
Brugernavn : Lars Bech

Hej Christian og Gert
E.ON er kommet flot igen og fået lavet fine aftaler med Gazprom, der virkelig gruer for
skifer gas. I The Economist i juli måned var et stort tillæg om Skifer gas - måske du kan
finde noget interessant information i linket.

Fortum er kommet flot igen efter at have været i et kedeligt kursniveau - jeg supplerede
inden det større fald. Så at Danske Bank i sidste uge blev mere defensiv og blandt andet
anbefalede aktien, som stiger pænt i dag.


www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=4&cad=rja&ved=0CGQQFjAD&url=http%3A%2F%2Fwww.economist.com%2Fnode%2F21558456&ei=NVJTUJDjGM3asgaCv4GgBQ&usg=AFQjCNEKN-1pnaz9VtU4PH6FlzAaIgDY5w
Besvar indlæg

Dato : 13.09.2012 kl.13:58
Brugernavn : Ukendt bruger

Eon er en af mine meget lange investeringer, grundet deres udbyttepolitik. Jeg har derfor aldrig været ude
af den. Men kan dog godt ærgre mig over at jeg ikke fik samlet lidt flere op da de var nede i 14 og vende.

Det virker som om de har håndteret deres trusler godt, genforhandling af gas aftale med Gazprom og
nedlukning af atomkraftværker. De kom med et godt halvårs regnskab, så det ser fornuftigt ud.

Min frygt er lidt at de poster mange penge i vindmølleparker, som kan visse sig at være dyrt købte hvis
Europa kommer igang med at udvinde skifergas, da det vil kunne ændre energimarkedet, som man har
set det i USA.

Indtil videre har jeg ingen planer om at sælge min post i EON.
Besvar indlæg

Dato : 13.09.2012 kl.11:25
Brugernavn : ger

Pæn præstation, som overrasker mig lidt (pos.). Efter en pause har jeg været tilbage i E.ON (selvom det er en af de lange) de sidste ca. 4 måneder, og er rimeligt tilfreds med udviklingen...som er gået vel hurtig i så stor en aktie, så den megen bekymring om håndteringen af gaskontraker, A-værker osv. er ved at lette lidt, så den bliver hængende i kurven indtil videre. Jeg tænker nu på, om Fortum kunne komme ind i næste omgang, hvis den kunne få næsen over ca. 15.5.
Hvad tænker AktieInfo om de to og energiforsynere i det hele taget PT?

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense


www.be24.at/blog/entry/678584/e-on-ueberrascht/fullstory/
Besvar indlæg

Dato : 06.05.2011 kl.09:40
Brugernavn : ger

E.ON falder efter pænt udbytte på 1.5 € i dag; faktisk lidt mindre end 1.5 €. Så henover årene er det et fint afkastpapir, som kører støt og roligt som en tysk dieselmotor. Alt efter til hvilken pris man er kommet ind i papiret, er der afkast på 5-8 % årligt. I en lang pensionsporteføjle er det såmen ikke så ringe endda.

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
Helt klar på terrassen
Besvar indlæg

Dato : 21.01.2011 kl.13:05
Brugernavn : ger

Af et stort papir har E.ON temmelig meget fart på ... fra indgang ved 21.2 i oktober til 25.2 i dag. Det er imponerende (havde vel også efterslæb). Meget svært ikke at tage en pause?

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
Besvar indlæg

Dato : 17.01.2011 kl.14:24
Brugernavn : ger

Vi er igen i dag over 24, som teknisk vel er første udfordring. I løbet af i år ser 26 +/- et par stykker fornuftigt ud. Også i betragtning af 1½€ i direkte afkast. Stort tungt papir, ja, men P/E ca. 6-7, som også nævnt i magasinet - så blot en PE på 10 ender i en kurs rundt de 30.

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
Besvar indlæg

Dato : 29.11.2010 kl.12:38
Brugernavn : Lars Bech

Er meget spændende med E.ON, selvom min umiddelbare interesse faktisk er i Gazprom.
Læser, at E.ON ønsker at sælge for at skaffe kapital til udvidelser i Asien og Sydamerika.
Kan være at man skal tænke anderledes på E.ON nu - ikke kun som en tysk energi-gigant,
men en mulighed for at følge dem med ud på vækstmarkeder.

Så en kommentar om, at der snart starter hårde forhandlinger med netop Gazprom om
gaspriser og at E.ON ikke har fået meget ud af deres aktier i Gazprom hvad det angår.
Besvar indlæg

Dato : 26.11.2010 kl.14:05
Brugernavn : ger

Når (og hvis) E.ON får solgt sin 3.6 % store andel af Gazprom (svarer vel til omkring 4.5 milliader €) i de kommende dage, ville det pynte gevaldigt på gælden i butikken. Også derfor bliver jeg i aktien forløbig.

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
I sne til halsen ...
Besvar indlæg

Dato : 10.11.2010 kl.23:09
Brugernavn : Ukendt bruger

Jeg samlede en portion op ved kurs 22 i håbet om en stabil aktie med et godt udbytte. Det er ny blevet bekræftet. Kurs 31 ville jeg ikke have noget imod, men det vil nok tage noget tid at ny dertil.
Besvar indlæg

Dato : 10.11.2010 kl.15:23
Brugernavn : ger

Udbyttet fastholdes på 1½€ for 2010; så det direkte afkast ligger ganske pænt ift. andre 'sikre' placeringer. For 2011 & 2012 er udbyttet lagt an til i al fald 1,3€. Commerzbank har således også et kursmål på 31€. Så den nye koncernchef er kommet godt fra land.

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense

Besvar indlæg

Dato : 07.10.2010 kl.14:29
Brugernavn : Lars Bech

Hej Gert

Interessant ! Så er det kun at håbe, at de kan fastholde udbyttet. Jeg er også interesseret
i aktien.
Besvar indlæg

Dato : 07.10.2010 kl.10:13
Brugernavn : ger

Tog derfor første portion ved 21,2 - lang placering. Direkte afkast ved 1½ € udbytte svarer til 7%. Det kan jeg fint leve med, når der samtigt ligger en mulighed for kursgevist. Ryger den 'pludselig' i vejret, kan den naturligvis sælges igen, men ellers blir den blot liggende.

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
Besvar indlæg

Dato : 05.10.2010 kl.17:03
Brugernavn : Lau Svenssen

Jeg tror, at vi er ved at være der nu for selve E.ON aktiens (21,17 €) vedkommende. Imidlertid befinder hele det tyske marked med DAX'en sig jo fortsat solidt oppe omkring 6.200, så markedets niveau må tages i betragting som en negativ faktor (risikoen for et skift ned ad for børserne generelt).

Du hører nok snart fra os.
MVH/LS
Besvar indlæg

Dato : 05.10.2010 kl.14:36
Brugernavn : ger

Skattespørgsmålet ser ud til stadig at trække aktien nedad. Ud over blackoutet i marts 2009, er vi nu på laveste kurs i 6 år.

Hvorlænge bør vi have is i maven, før vi lægger den over i den lange portefølje?

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
Besvar indlæg

Dato : 20.09.2010 kl.10:23
Brugernavn : Lau Svenssen

JEG ER ENIG OG HAR SELV NETOP NÆVNT DETTE PAPIR PÅ ET PAR MØDER MED INVESTORER. DEN SKAL DOG BRUGES I DEN DEL AF FORMUEN, DER UDGØR DEN STABILE DEL, DVS. SOM EN FORM FOR ALTERNATIV TIL OBLIGATIONER. UDBYTTE- AKTIER ER ET GODT SUPPLEMENT TIL DE MERE OFFENSIVE PLACERINGER.
SPECIFIKT ER DE TO TYSKE EL-SKABER E.ON OG RWE LIGE NU PÅVIRKET AF FORLÆNGELSEN AF AF DEN TILLADTE LEVETID FOR DERES ANLÆG (POSITIVT), MEN MED EN EKSTRA SKAT SOM SAMFUNDETS BETALING HERFOR OG DERMED REDUCERET GEVINST.
DET ER EN KØB OG GEM AKTIE.
MVH/LS
Besvar indlæg

Dato : 17.09.2010 kl.15:50
Brugernavn : ger

Har kik på E.ON til den lange (pensins) pulje ... med 1.5 € i udbytte pr. år ved en kurs på ca. 22 (6½ %) er det bedre end obligationer. Hvad tænker AktieInfo ... også på baggrund af en tyske debat om kernekraft - afvikling / udskydelse ...

Med venlig hilsen

Gert Jessen
Odense
Besvar indlæg


Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


  • Gitte Bjørg, Direktør i PeoplePartner ApS. Kunde siden november 2016. ”Jeg er særdeles tilfreds med den viden og rådgivning, som Aktieinfo dagligt tilbyder. Aktieinfo er en nærværende, seriøs og meget jordbunden sparringspartner, der bidrager til at skabe merværdi for mig i mine aktiehandler. Jeg kan kun varmt anbefale Aktieinfo til såvel nye som erfarne på aktiemarkedet.”

    Vil du også have større afkast?

  • Palle Larsen fra Trading Center Odense har været kunde hos Aktieinfo i mange år: ”Jeg er meget tilfreds med den service, som jeg får fra Aktieinfo. Deres kort- og langsigtede handelstips om køb og salg giver mig fuld value-for-money”

    Vil du også have større afkast?

  • "Aktieinfos råd har givet mig et godt overskud" – mandlig kunde, 65 år.

    Vil du også have større afkast?

  • Jeg er meget tilfreds med Aktieinfos købs- og salgsanbefalinger, som jeg får via mail. De hjælper mig i min beslutningsproces, når jeg handler på aktiemarkedet og de er altid informative og klart formuleret. Derfor kan jeg stærkt anbefale Aktieinfo til andre - også dem, som er nye på markedet! Benedikte 23 år.

    Vil du også have større afkast?

 

Kalenderen / Aktier i fokus

26-03-2019


Tyskland: Regnskab fra Nordex.
USA: Regnskab fra Carnival Corp. Kl. 15.00: Tal for forbrugertilliden og husprisindekset.




Se hele finanskalenderen

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.