Torm

23830 visninger
Tilbage til oversigten
Dato : 21.05.2015 kl.17:11
Brugernavn : Bjarne

Jeg ved godt at det er lidt af en gentagelse fra indlægget nedenunder, men hørte igen Lau i millionærklubben, hvor han nu mener at Torm nu højst skulle koste 35-40 øre. Altså nu en lille opjustering :-) Kan vi nu også være helt sikker på at det er de private, som leger med Torm.
I dag er f.eks Enskilda, Anoymo......... og Svenske Handelsbank de største købere.
Nordnet og Spar Nord er de største sælgere.
Det er lidt underligt Jeg tror da ikke at Anonym...... leger med Torm.
Hvad er op og ned????

Mvh.
Bjarne
Besvar indlæg

Dato : 20.04.2015 kl.13:46
Brugernavn : Bjarne

Det er nu helt sikkert at Torm er reddet, og på denne meddelelse stiger Torm så over 30 %. Det skulle være fakta!
Alle siger, at de private investorer bliver totalt udvandet og kun får 1-2 % af aktierne - ER DET OGSÅ FAKTA, eller TROR man det bare?
Aktien skal kun koste nogle få ører, og burde slet ikke ligge omkring 35 øre (sagt af Lau i millionærklubben for nogen tid siden. Det er en (casinoaktie). ER DET OGSÅ FAKTA, eller regner han på nogle tal, som han tror er rigtige?
Grunden til min usikkerhed er at de største købere er Nykredit (Der er nok ikke så mange private, som har Nykredit som bank). Anonym......... og Enskilda - altså udenlandske banker. Det kan selvfølgelig også være private, som er kunder i disse banker, men nok ikke så mange, som vil handle Torm.
Jeg ejer altså ikke aktier i Torm, men ved vi egentlig helt konkret hvad de private har tilbage, og hvad den egentlig er værd i dag.

Mvh.

Bjarne


Besvar indlæg

Dato : 12.03.2012 kl.12:13
Brugernavn : Lars Bech

Hej Bjørnen
Ja, en sand dødssejler. Der var jo også en hoved-aktionær, som i den grad havde behov
for store udbytter for at udnerstøtte sine øvrige forretninger. Men sjovt, at Torm forsøgte at
overtage D/S Norden, når det er D/S Norden, som sejler de svære tider flot igennem.
Besvar indlæg

Dato : 10.03.2012 kl.14:50
Brugernavn : Ukendt bruger

Torm skylder over 10 mia. kroner. Kun en tåbe frygter konkurs, det sker for Torm.
Aktionærerne har tabt det hele, uanset udfald. Det hele hænger sammen med, hvor meget bankerne ønsker at tabe. D/S Norden har været inde i billedet. De er ikke umiddelbart interesseret. Man kan kun gætte, hvis D/S Norden får smidt D/S Torm i nakken med en stor pose penge, er de så interesseret ? Jeg tror det ikke, med mindre posen med penge er meget stor. Det er den omvendte verden. Før forsøgte D/S Torm at overtage D/S Norden. Det eneste man kan sige er, at D/S Torm er dårligt ledet både i bestyrelse og direktion. Men velkommen til generalfoersamlingen 23/4-2012 hvor udbyttet er 0 kr. og kursen sikkert er 0 kr.
Besvar indlæg

Dato : 20.02.2012 kl.17:09
Brugernavn : Ukendt bruger

TORM Balancerer på en kvivsæg. Bankernes frist for ikke at betale afdrag er forlænget til 01-03. Altså denne gang kun 14 dage. Der lægges maksimalt pres på den græske storaktionær. Mon det ender lykkeligt for os aktionærer eller gør TORM konkurs? Man kan næsten ikke tro sidstnævnte.
Besvar indlæg

Dato : 01.02.2012 kl.21:39
Brugernavn : Ukendt bruger

Den græske hovedaktionær antyder, at han har mulighed for at skaffe kapital.Det finder jeg ret usandsynligt,han har jo ikke de samme dybe lommer lommer som John Frederiksen.Desuden har JF tradítion for at være meget villig til at udbetale store udbytter når der er basis for dette.Han mener at rederier ikke skal fungere som banker.
Er udmæreket klar over at Torm også har udbetalt store udbytter,men ofte var der slet ikke driftsmæssig baggrund for dette.Det skyldtes nærmere et behov for kapital til Panayotides tørlastrederi.
Tror ikke at externe investorer ud over långiverne kunne tænkes at putte penge i Torm.
Dette også helt imodsætning til FRontline.Investorer af alle typer plejer at være mere end villige til at tilføre JF selkaber kapital.
Har selv i lighed med dig John Stilhøj købt et par tusinde aktier og betragter dette som en ren lotteriseddel.
OK aktiekursen tyder på at markedet tror på en løsning.Kunneman tænke sig at APM blev involveret på en eller anden måde?

Besvar indlæg

Dato : 01.02.2012 kl.17:12
Brugernavn : Ukendt bruger

Kunne man forestille sig en løsning for TORM a la den med Frontline? Det har jo vist sig at være en god løsning for aktionærerne hvad der skete i Frontline. Jeg er fristet af at kaste en smule efter TORM i håbet om en løsning. Men i så fald skal det være en ren lottosatsning - altså et meget lille beløb.
Hvad ser I af muligheder omkring TORM. Klarer de skærene eller hvad?
Besvar indlæg

Dato : 17.01.2012 kl.17:30
Brugernavn : Ukendt bruger

Jeg spiller med, har netop genkøbt. Har haft stort tab som er realiseret, så jeg håber det bedste.

Hilsen
Hammer
Besvar indlæg

Dato : 17.01.2012 kl.15:08
Brugernavn : Ukendt bruger

Skæbnetimen nærmer sig. Bankaftalen, der gav TORM henstand udløb 15-01. Vi har endnu ikke hørt noget nyt herom. Men mon ikke der forhandles på livet løs mellem bankerne og TORM. Hvis man er meget risikovillig kunne man overveje at købe aktien og så satse på en løsning a la Frontline, hvor de sunde dele føres over i et nyt selskab,mens de dårlige ting forbliver i det gamle. Og hvor bankerne samtidig tager et stort tab. Men jeg tør simpelthen ikke. For ingen ved jo hvad det ender med. Udover at vi snart må få en afklaring. Spændende.
Besvar indlæg

Dato : 10.10.2011 kl.13:47
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej Bjarne.

Desværre kan det ikke hjælpe på aktiekursen nu og her, men jeg kan glæde dig med, at vi allerede er ved at skrive på en artikel om netop Tankskibssektoren til Magasinet Aktieinfo, der udkommer på lørdag. Så det er to sjæle - en tanke:-)
Besvar indlæg

Dato : 10.10.2011 kl.13:08
Brugernavn : Bjarne

Jeg kan ikke undgå at komme til at smile, når jeg læser øvrige nedenstående indlæg. har været i samme båd som jer, og troet. "Nu kan det næsten ikke blive værre". Det viser bare, at det kan det sagtens - Både med Frontline (Håber du blev ude Kaalund):-)
Og ikke mindst Torm - 6,50.
Jeg kunne godt tænke mig, hvis ikke det er for sent, John; om der kunne blive plads til et indlæg om f.eks Frontline og Specielt Torm i det næste Aktieinfo på lørdag.

Der bliver jo en aktieudvidelse - Er det alt for lidt?
Skal der sælges flere skibe, for at holde skindet på næsen?
Går Torm konkurs?
Hvad var meningen med at vente så længe på Jacob Meldgaard - Skulle han redde Torm?
Hvad var det egentlig, som foregik med en tidlig julegave fra familien?
Er de grækere i pengenød, eller hva pokker?

Mvh.

Bjarne


Besvar indlæg

Dato : 06.07.2011 kl.12:30
Brugernavn : Ukendt bruger

Truende aktieudvidelse. !
Torm har ikke muskler til at agere i et længere varende depressivt tankmarked. De vil tvinges til meget store aktienytegninger hvis det varer længe. Det ødelægger fuldstændig potentialet og jeg tror markedet indpriser dette.
Se blot på Bavarian !

Kurs 20,5 det er billigt - men reelt kan ingen overskue prisen.Det er en lodseddel...
Anderledes med Frontline.Kurs 75 vil næsten med sikkerhed give gevindst - forudsagt at man kan tåle og vente og vente

Har man Torm ville jeg ikke suppl. men derimod købe op i Frontline.Det afgørende er tror jeg - at man kun invest. penge man kan undvære i 3-6 år
Besvar indlæg

Dato : 02.05.2011 kl.18:48
Brugernavn : Ukendt bruger

Det er lidt mærkeligt hvad der sker i aktien i de seneste dage. Den er steget betydeligt mens Frontline ligger uændret. Mon der er et elelr andet på vej fra TORMs side? Jeg beholder ihvertfald min basisbeholdning, men dagens kursstigning fik mig til at tage lidt gevinst på kurs 33,5.
Besvar indlæg

Dato : 06.04.2011 kl.17:40
Brugernavn : Ukendt bruger

Kan denne aktie snart blive billigere? Jeg tror det ikke, og jeg hæfter mig ved kommentarer fra selskabets chef for tankaktiviteterne. Hun har udtalt, at raterne er på vej op, og efter min egen vurdering bliver der efter jordskælvet i Japan øget behov for transport af olie fra raffinaderierne ud til brugerne. Og det er netop her TORM står stærkest. Jeg beholder aktien og venter på bedre tider.
Besvar indlæg

Dato : 16.03.2011 kl.10:01
Brugernavn : Lars Bech

Hej John
Jeg er ikke helt inde i Torm-casen, men ser nævnt, at man kan frygte for en emission
grundet:
høj gæld, som skal refinansieres dyrere ad åre
forventet underskud for 2011

Derfor er jeg forbeholden over for opgørelse af indre værdi, når der kan lure en udvanding
for eksisterende investorer samt et underskud.

Just my €0.02
Besvar indlæg

Dato : 16.03.2011 kl.08:03
Brugernavn : Ukendt bruger

Jyllands-Posten bringer idag en interessant artikel om den norske skibsreder John Frederiksen. Han har i al hemmelighed købt stort op i TORM, og ejer jvf. artiklen tæt på 5% af aktierne. John Frederiksen har en usædvanlig god næse for forretninger, og når han køber op i TORM ser jeg det som et positivt tegn på, at TORM på sigt er interessant for alle os andre aktionærer. Kursen handles langt under Indre værdi. 2011 prognosen kendes nu og er nu indregnet i kursen. TORM må være et godt køb på det nuværende niveau, men kun for langsigtede investorer. Jeg har selv købt aktien.
Besvar indlæg

Dato : 11.03.2011 kl.21:59
Brugernavn : Ukendt bruger

Ja, det meste er kendt. Dog stadig en spændende case at følge, uanset om man stadig har en beholdning eller ej. Regnskabet viser overordnet at gennemsnits antal ansatte er faldet med ca. 40. Gælden er steget ca 1,1 %. Lyder ikke af meget men beløber sig dog til ca. 192 millioner. Jeg har endnu ikke nærlæst regnskabet og kigget på cashflow etc. Men ger's betragtninger er yderst relevante og halvårsregnskabet vil nok begynde at antyde hvor langsigtet en investering denne aktie kan være, med en måske forestående emission. Om ca 1/2 år er vi noget klogere, men kursen har nok ikke ændret sig meget og ved en evt. emission vil den endda nok ligge noget lavere end de ca. 28 fra dagens auktion (som amerikanerne kalder det). Hvad siger TA og de andre værktøjer ?
Besvar indlæg

Dato : 11.03.2011 kl.08:48
Brugernavn : ger

Meget kan tilføjes, men det er jo alt kendt ... herunder også diverse 'uheldige' og dyre dispositioner i bestyrelsen, der skabte lederflugt og honorarrekord ... jeg slap aktien sidste gang på den pæne side af 41 og afventer. Efter regnskabet bliver ventetiden måske længere, men med mindre at vi tror på, at butikken i årene fremover fortsætter med at brænde aktionærernes værdier af i biotec hastighed, så kan den vel samles op igen, når og hvis kursen udbombes helt.

Med venlig hilsen
Gert Jessen, Odense
Besvar indlæg

Dato : 09.03.2011 kl.22:12
Brugernavn : Ukendt bruger

Det er svært at tilføje noget. Det kan måske lige være, at de jo også fik drænet ledelsen på et tidspunkt, samt at de tidligere ledere gik direkte over i konkurrence med Torm. Tit ser man at nye ledere kan vokse med opgaven. Vi kan da håbe at dette sker i Torm. Foreløbig har de jo måtte tage den samme nedtur som deres tankskibskolleger og raterne er jo stadig elendige. Der har været nogen skriverier om at de nye ledere har fået ryddet noget op og iværksat diverse sparetiltag. Så med lidt held og hårdt arbejde får de redet stormen af og står jo så med en nyere flåde som opfylder tidens krav en del år frem i tiden. De har vist også fastholdt noget tørlastkapacitet, så jeg tror da at de klarere skærene. Bliver spændende at se regnskabet. Har fastholdt min beholdning.
Besvar indlæg

Dato : 09.03.2011 kl.18:14
Brugernavn : ger

Hvordan jeg har det med Torm? På den ene side ... den har tjent os godt gennem årene, hvis og når vi er kommet ind og ud fornuftigt et antal gange. På den anden side ... der er dårligt nyt forude (som alle åbenbart er med på). Der er mange værdier i flåden og de brænder mange penge af!. ... Og så er der en meget presset græsk storaktionær, hvis handlinger ingen åbenbart ved ret meget om (før han gør dem). Derfor ... jeg vil stadig følge den og igen sikkert tage en ny portion 'på mavefornemmelsen' med en tæt SL ... Beklager den klare tale :-)

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
Besvar indlæg

Dato : 09.03.2011 kl.16:53
Brugernavn : Ukendt bruger

TORM kommer med regnskab imorgen. Det bliver givetvis dårligt. Flere har fremsat en tro på et underskud på 80 mio. USD. Ikke godt. Men spørgsmålet er, om aktien ER i bund eller der er plads til mere på nedsiden? Meget dårligt er jo kendt - kan det blive dårligere? Analytikerne er splittede, idet der er nogenlunde ligevægt mellem købs og salgsanbefalinger. Jeg ser gene aktien stige, og hæfter mig ved en analyse for nylig fra det norske Pareto Securities. De har en købsanbefaling, og vist nok et kursmål på 85. Til sammenligning mener jeg Danske Securities har et kursmål på 25. HVordan ser I andre på TORM?
Besvar indlæg

Dato : 02.12.2010 kl.10:28
Brugernavn : ger

Sidder PT med en ret pæn kort gevinst i Torm. Min indre dialog synger: Should I stay or should I go now? At den er kommet over 42 ser på den ene side fint ud, på den anden, tjah? Vægelsind og uldne SP er jo vilkårene nogle gange. Fundamentaler med gæld og fragtrater gør det ikke lettere. Nogen der tør tænke højt om Torm i disse dage?

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
Besvar indlæg

Dato : 10.11.2010 kl.08:50
Brugernavn : Ukendt bruger

Tak for velkomst John. Jeg har "trailet" Lars Bech herover, da jeg også følger hans skriv på PI.

Ja TORM er helt klart interessant mener jeg også og det gode spørgsmål er selvfølgelig hvor bunden ligger. Det må tiden vise og indtil da må man forholde sig til sin risiko. Når du siger at du har købt i kurs 40 og holder, så antager jeg også samtidig at du selvfølgelig ikke er "all-in" og har belånt huset.

Som jeg skrev til Lars synes jeg altid disse "downgrades" er rigtigt interessante, fordi der ofte ligger gode muligheder i bundområder, men jeg skal kunne se en forbedring i relation mellem kurs og volumen før jeg kalder en solid bund.

Udfra et investeringspsykologisk udgangspunkt fungerer bundområder altid kontraintuitive fordi du i virkeligheden har minimal kursrisiko (alt dårligt er efterhånden indregnet i kursen og hvem mere vil sælge?), men en perciperet maksimal informationsrisiko (den negative nyhedsstrøm er ofte vedvarende og totalt dominerende). De fleste investorer fokuserer fejlagtigt helst på de sidste. Ved toppe har du det modsatte: maksimal kursrisiko (alt positivt er indregnet og hvem mere skal købe?) og minimal perciperet informationsrisiko (der er ingen negative nyheder - "vi melder klar himmel"). Det spændende er altid at følge når salgssiden bliver absorberet på trods af negative nyheder og andet spin. Det er her at bunden findes.
Besvar indlæg

Dato : 09.11.2010 kl.17:38
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej RKHANEN.
Dejligt at se en ny skribent herinde på debatten. Torm ER interessant, det kan vi roligt blive enige om. Jeg selv har desværree allerede købt den omkring 40, som jeg dengang anså for en god pris. Men jeg ser absolut ingen grund til at slippe aktien nu, hvor der er rigtig meget dårligt indregnet i kursen, og hvor mange finanshuse allerede er negative på aktien. Der er mulighed for en kæmpe rebopund i aktien, men om det først sker om 6 eller 12 månder ved jeg ikke. Men jeg holder godt fast.
Besvar indlæg

Dato : 08.11.2010 kl.10:15
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej Lars

Ja alt kan ske i aktiemarkedet - der findes ingen "absolutter" :) Der ingen tvivl om at D/S Torm har en lang række fundamentale problemer. Samtidig er det også min erfaring at mæglerhuse, banker og andre interessenter ofte anvender disse nedjusteringer til at absorbere en masse udbud - altså at "ryste træet" som de ofte siger på diverse andre fora.

Når der kommer en nedjustering eller en negativ nyhed (problemer med dit og dat) skærper det ofte min interesse endnu mere. Men...sålænge kursen er syg er der ingen grund til hoppe all-in i den. Den holder sig bare på observationslisten indtil da.
Besvar indlæg

Dato : 08.11.2010 kl.08:20
Brugernavn : Lars Bech

Hej René

Velkommen til på AktieInfo !

Danske har nedjusteret aktien gevaldigt til nu 25 kr. Jeg udlægger meldingen som om, at
de tror problemerne kan vare et godt stykke tid eller også har de sat risikopræmien op.
Besvar indlæg

Dato : 07.11.2010 kl.09:39
Brugernavn : Ukendt bruger

Der er en lille video på mit site om Torm. Siden videoen blev lavet er den nu hoppet endnu et niveau ned i kurs. Jeg mener fortsat den er low risk, men under forudsætning af at man har styr på sin risiko

www.market-trends.net/blog/teknisk-analyse-ds-torm.html
Besvar indlæg

Dato : 05.11.2010 kl.11:53
Brugernavn : Lau Svenssen

TORM har stoppet sin udbetaling af udbytte, men rederiet er normalt flink til at udlodde.
Aktien er faldet ud af sengen ved passage af 40 for Sydgående. Nedjusteringen var ingen overraskelse henset til et elendigt niveau for tank-raterne i andet halvår og tabet på 16 mio. USD for frasalget af to nybygningskontrakter inden for Bulk (der ellers har gode tider).

Jeg mener, at man skal samle gode tankaktier op i de nærmest kommende måneder, da de ikke burde kunne blive billigere - men hvis investorerne går amok kan alt jo ske. Jeg følger TORM, Tsakos, General Maritime Corp. (NYSE kode: GMR) og OSG (samme kode som navn på NYSE). Problemet er, at vinden endnu ikke er vendt på tankmarkedet og dermed aner mani kke hvor længe disse aktier vil være under pres ud fra reale forhold. Hertil kommer investorernes ofte ulogiske adfærd om køb/salg.

Sælgerne er formentlig især fokuseret på at puklen af skibe vitterlig er meget stor, men pointen synes at være, at afviklingen af skibe brugt som fyldende lagre (såkaldt Cotango) er gået meget stærkt og dette udbud har helt væltet fragtmarkedet. Den sidste runde med udfasning af enkeltskrogede skibe er deuduen foregået nået roligt uden effekt opad på raterne.
MVH/LS
Besvar indlæg

Dato : 04.11.2010 kl.13:41
Brugernavn : Lars Bech

Torm nedjusterer


www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=11397962
Besvar indlæg

Dato : 04.11.2010 kl.13:33
Brugernavn : Ukendt bruger

Er der nogen der kan svare på om Torm udbetaler udbytte og hvor gavmilde de evt. er ???
mvh
Lars J
Besvar indlæg

Dato : 04.11.2010 kl.07:58
Brugernavn : ger

Ikke helt uenig. I går var Frontline dog ude og meddele noget i retning af, at raterne den seneste uge var løftet op over det underskudsgivende. Måske 12 måneder er for lang en horisont; markedet er som regel noget foran kommende udviklinger.

Er der nogen kommentarer fra Laus krystalkugle?

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
Besvar indlæg

Dato : 03.11.2010 kl.18:15
Brugernavn : Ukendt bruger

Tank er en potentiel kursraket ..
Men det handler jo om timing og som nævnt tidl. tror jeg købstidspunktet ligger 6-12 mdr fremme.Det går bare exstremt dårligt.De sejler med underskud og forude ligger en mulig aktieemision ( jævnfør tsakos). Det er der ikke nogen der kan lide.

Når de sælger 2 nybygninger med et tab på 16 mill. dollars må man bare tænke om de også burde nedskrive alle yderligere skibe( 70 stk mener jeg at have læst.) Egenkapitalen kan således hurtig forsvinde...
Jeg køber ikke før vi ser rater der begynder at stige.Med den store tilgang af nye skibe tror jeg ikke dette sker før om 1-2 år

Derudover går jeg bare og venter på et mindre fald i aktieindeks generelt.Vi ligger højt og markedet er efter min mening alene drevet af rigelig likviditet.Forude venter effekten af besparelser ( england mv) for disse er slet ikke nået frem til os endnu.
Dertil valuta og rente uro mv
Den sydeuropæiske krise forsvandt med hjælpepakken men den ulmer alså stadig og jeg tror ikke at de regeringer der idag har indført sparetiltag genvælges.Når markedet
opdager at nye folk kommer til på løfter om reduktion af sparetiltag kan vi se stor uro.

Indrømmet virksomheder tjener pænt. De har trimmet sig flot.Men potentialet yderlig. op er begrænset.
Samlet ser jeg alså flere bekymringer end muligheder. Jeg investerer derfor forsigtigt og hurtigt IND-UD
Besvar indlæg

Dato : 03.11.2010 kl.17:07
Brugernavn : Ukendt bruger

Det går skidt for branchen, ingen tvivl om det. Men tingene passer bare ikke overens. På den ene side tror markedet, at økonomien er på rette spor med stigende vækst, og i så fald skal der fragtes mere olie rundt. Hvorfor stiger fragtraterne så ikke? Det må være et marked, som er tæt på en bund prismæssigt. Når man så samtidig kan købe aktien til under halvdelen af Indre værdi, så kan det ikke gå helt galt. En langsigtet investor bør købe og så gemme aktien i skuffen. Kortsigtet er det dog svært at se kurstriggere, og teknisk analyse støtter ikke køb. Jeg har selv samlet op lige over 40. Troede det var et godt køb:-) Men den holder jeg fast i.
Besvar indlæg

Dato : 03.11.2010 kl.13:50
Brugernavn : ger

Jeg har med nogen undren betragtet udviklingen de seneste dage ... nu på laveste niveau i 7 år på kurs 37. Butikken har dog trods alt udviket sig siden 2003 - det kan den der ordreændring vist ikke helt lave om på. Hvorom alting er ... spørgsmålet er, hvornår den samles op igen; det giver ikke mening at tale om 'bund', eftersom der ikke er nogen umiddelbart. Men butikken kan åbenbart erhverves billigt ift. indre værdi. Det tyder på udpræget mistillid til ledelsens prioriteter kortsigtet, men aktien (og ledelsen) er jo per definition langsigtet i den branche.
Sådan lidt uden for den tørre vurdering tæller det jo også med, at der i direktionen faktisk sidder en håndfuld flotte og kompetente kvinder, jf. Berlingske Nyhedsmagasins fine artikel for nylig.

Lad høre, hvad I tænker.

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense

Besvar indlæg

Dato : 08.01.2010 kl.00:06
Brugernavn : Ukendt bruger

Torm i raket stigning.
Mange ønsker at placerer sig i denne billige aktie. Jeg tror alså det er et falsk signal for der venter fortsat et svært marked.MEN hvis man er tidlig ude så er det nu.
Jeg har ikke købt, Købte derimod Jinhui shipping som kører i bulk
Besvar indlæg

Dato : 22.10.2009 kl.23:35
Brugernavn : tripsen

Hej Henrik.
Hvis du ser i Analyse i Vikingen, fik den købssignal ved 55, og næste gl. top er 64. Jeg har selv købt rigtigt meget op i denne aktie, og tror at den skal stige.
Netposten kom idag med en analyse af den. på også køb til kurs 64 nog stop l. 49.
Besvar indlæg

Dato : 22.10.2009 kl.14:10
Brugernavn : Rokkedal

Kan se i jeres debatter at det er længe siden i har haft torm inde, hvad synes aktieinfo om den ? I har haft aktier i porteføljen fra Norge (olie) og så vidt jeg ved er Torm i overvejende grad på befragtning af olie-produkter og prisen er jo steget stille og roligt i den seneste tid til 80 dollar/tønden (dollar er faldet men alligevel). Jeg overvejer at samle den op senest i næste uge i niveauet 52-54 kr.

m v h
Henrik Rokkedal
Besvar indlæg




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


 

 

  • Gitte Bjørg, Direktør i PeoplePartner ApS. Kunde siden november 2016. ”Jeg er særdeles tilfreds med den viden og rådgivning, som Aktieinfo dagligt tilbyder. Aktieinfo er en nærværende, seriøs og meget jordbunden sparringspartner, der bidrager til at skabe merværdi for mig i mine aktiehandler. Jeg kan kun varmt anbefale Aktieinfo til såvel nye som erfarne på aktiemarkedet.”

    Vil du også have større afkast?

  • Palle Larsen fra Trading Center Odense har været kunde hos Aktieinfo i mange år: ”Jeg er meget tilfreds med den service, som jeg får fra Aktieinfo. Deres kort- og langsigtede handelstips om køb og salg giver mig fuld value-for-money”

    Vil du også have større afkast?

  • "Aktieinfos råd har givet mig et godt overskud" – mandlig kunde, 65 år.

    Vil du også have større afkast?

  • Jeg er meget tilfreds med Aktieinfos købs- og salgsanbefalinger, som jeg får via mail. De hjælper mig i min beslutningsproces, når jeg handler på aktiemarkedet og de er altid informative og klart formuleret. Derfor kan jeg stærkt anbefale Aktieinfo til andre - også dem, som er nye på markedet! Benedikte 23 år.

    Vil du også have større afkast?

 

Kalenderen / Aktier i fokus

10-12-2019


Tyskland: Kl. 11.00: ZEW rapporten.




Se hele finanskalenderen

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.