Solar

8966 visninger
Tilbage til oversigten
Dato : 02.09.2016 kl.17:33
Brugernavn : John Stihøj

Jeg købte for nylig en lille slat i Solar. 2016 bliver et mellemår for selskabet, men jeg tror de kommer stærkt igen. Og så hjælper deres opkøb af egne aktier jo godt på tingene. Der er tale om et særdeles veldrevet selskab, som har klaret en lang periode med modgang rigtig godt. Når/hvis det igen bliver gode tider, så mener jeg aktien har potentiale til 500 i kurs.


Besvar indlæg

Dato : 18.08.2016 kl.17:49
Brugernavn : John Stihøj

Jeg vil hermed gerne henvise jer til at læse vores nyeste analyse på Solar. Jeg tror der kan være ganske meget i denne aktie på lidt sigt: http://www.aktieinfo.net/solar16082016/


Besvar indlæg

Dato : 02.02.2016 kl.14:18
Brugernavn : John Stihøj

Det var en temmelig svag udmelding de kom med i går. De køber sig godt nok til vækst, men organisk vil 2016 blive status quo med 2015. Enig Gert, det haster ikke med at købe. Vi har den allerede i modelportefølje, og jeg har ikke tænkt mig at smide aktien ud. Men potentialet ligger lidt ude i fremtiden (6-12 måneder).
Besvar indlæg

Dato : 01.02.2016 kl.19:47
Brugernavn : ger

"Så hvis vi holder det lave niveau, som vi gik ud af 2015 med, så siger matematikken tilbagegang i 2016, siger Solars topchef" ... er vel ikke nødvendigvis en animering til at genkøbe hurtigst muligt?.

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
Besvar indlæg

Dato : 04.02.2015 kl.11:30
Brugernavn : Ukendt bruger

Kommentar til Solar. Jeg købte et "frimærke" i aktien i slutningen af 2014. Har hidtil holdt mig fra denne aktie. Min begrundelse er, at som tidligere it-ansat, har man nu i 4-5 år hørt om deres problemer med integrationen af deres it-systemer. Det forekommer mig ufatteligt, at en virksomhed kan være SÅ længe om at få løst dette problem. Mig bekendt har man endnu ikke meddelt at it-integrationen ER løst.
Beholder mit "frimærke" indtil den kommende GF, hvor der burde komme en status om deres it-ting. Generelt er deres regnskaber ikke overbevisende, men dog acceptable. Hvis de endnu i 2015 IKKE håndfast kan meddele/dokumentere at disse ting er løst, ryger mit "frimærke" og jeg vil flytte fokus på andre selskaber.
Besvar indlæg

Dato : 04.02.2015 kl.09:49
Brugernavn : ger

Jeg har i al fald suppleret i går - dels pga. frasalget (der tilsyneladende var bedre end ventet) og dels pga. at udviklingen fra klassisk grossist til servicevirksomhed ser ud til at bære frugt på sigt. Mest det sidste nok. Aktien er dog stadig relativt dyr, men går tingene i hak, er prisen mere end OK lige nu.

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
(Langt fra terrassen)
Besvar indlæg

Dato : 03.02.2015 kl.11:42
Brugernavn : John Stihøj

Solar frasælger deres aktiviteter i Tyskland. Og får endda penge for det. Dermed slipper de af med en underskudsgivende aktivitet. Samlet mener jeg, at det er en klog beslutning, der styrker kerneforretningen. Aktien må kunne stige i den kommende tid på denne nyhed. Eller hvad mener I?
Besvar indlæg

Dato : 11.12.2014 kl.13:35
Brugernavn : John Stihøj

Efter min mening ser Solar opsamlingsværdig ud nær kurs 280. Sidste regnskab indeholdt godt nok en nedjustering, men korrigeret herfor endte årets resultat på niveau med sidste år.

Det er nu Solar for alvor skal til at høste frugterne af de senere års mange udgifter til Solar 8000 og restruktureringer.

Er der nogle her på forum der kan gennemskue, hvor hård konkurrence Solar er oppe imod? Jeg har noteret mig den nye ledelses skifte fra traditionel grossist til at være en mere servicepræget virksomhed. Mon det er et udtryk for, at priserne kun kan holdes oppe hvis der samtidig er tilbud om ekstra service m.m.

Hvordan ser I på Solar?
Besvar indlæg

Dato : 15.08.2013 kl.20:12
Brugernavn : SteffenJørgensen

Situationen omkring det ekstraordinære udbytte er lidt en joker. Det lader stadig ikke til at
det er meldt klart ud om det finder sted? Jeg tror dog det bliver udbetalt. 2014 bliver et
rigtig spændende år for Solar, men Q2 2013 bliver nok ikke noget springbræt. Det går ikke
ligeså godt med salget som man havde forventet primo 2013. Selskabet er dog veldrevet
med en god kapitalstruktur, og det fremtidige indtjeningspotentiale giver en relativ lav P/E
såfremt udrulningen af Solar 8000 m.v. sker gnidningsfrit. Aktien har et betragteligt
potentiale men bør ikke fylde for meget i porteføljen efter min mening og man skal have
nogle års tålmodighed. Som investor bør man blot håbe/forvente, at Solar melder ud at
implementeringen fortsat går fint.
Besvar indlæg

Dato : 14.08.2013 kl.17:34
Brugernavn : ger

Den 21.8 kommer regnskab Q2, som jeg ser frem til med blandede følelser (nu har investering nok altid noget med følelser at gøre, med mindre 'man' er en algoritme). Der er stillet et ekstra udbytte i udsigt på 15kr. til udlodning 'i efteråret', hvis ... Og det med under forudsætning af er altid spændende. Mon de seneste dages lette stigning kunne skyldes, at nogen mener forventningen bliver indfriet? Fra 2014 skulle Solar igen være på sporet efter SAP orgiet, så de berømte 6-9 måneder, som markedet gerne ser sig selv som foran virkelighed, kunne passe helt fint her.
Har I bestemte forventninger til Q2 den 21.8?

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
Besvar indlæg

Dato : 09.02.2012 kl.13:39
Brugernavn : Lars Bech

Hej Gert

Jeg forsøger mit bedste ;-)
Jeg kigger efter begge aktier og forsøger at samle op på gunstige tidspunkter.
Argumenterne omkring rremtidig vækst er noteret. Endelig er der Schouw med Grene, men
det en konglomerat-aktie og falder dermed noget ved siden af.

mvh Lars Bech, Næsby
Besvar indlæg

Dato : 09.02.2012 kl.12:48
Brugernavn : ger

A&O er sandsynligvis en noget 'billigere' aktie målt på aktuelle nøgletal, men en mindre international spiller (mindre vækst i fremtiden, men pænt løbende afkast). Blot er A&O endnu mindre omsat og er 'psykologisk' dyrere pr. stk. Alt i alt og kort: A&O burde ligge noget højere end i dag; og Solar burde faktisk ligge en anelse lavere (i al fald indtil vi har hørt nærmer ved udmeldingen i marts). På den lange bane holder jeg som sagt Solar (og overvejer en opsamling i A&O).
Håber, at du kan forholde dig til mine korte 'på den ene side og den anden side'...

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
Besvar indlæg

Dato : 09.02.2012 kl.12:23
Brugernavn : Lars Bech

Hej Gert
Hvordan ser du aktien i forhold til Brdr. A&O Johansen ?
Jeg ser et godt entry på både dagligt og ugentligt chart ved en test af niveauet 240-250.
Om den måtte kunne komme længere ned kan jeg tvivle på grundet den stærkere
performance i regnskabet. Men absolut på obs-listen.

mvh Lars Bech - også Odense (Næsby)
Besvar indlæg

Dato : 09.02.2012 kl.11:53
Brugernavn : ger

HSBC hæver kursmål til 400+, blandt andet fordi de efterhånden har styr på det store internationale IT projekt (fælles platform, som efter 'vandrørene' i Solar skulle være ved at være på plads) og bedre udsigter. Ud over at hæve SL til 270 bliver jeg stående her.

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
Besvar indlæg

Dato : 23.01.2012 kl.15:02
Brugernavn : Ukendt bruger

Hej Gert.
Solar er en glimrende aktie, men de får det vanskeligt i 2012. Derefter er der udsigt til mere fremgang i salg og indtjening, men måske det allerede nu er hvad der påbegyndes indregnet i kursen. På et par års sigt kommer kursen givetvis op i 400-niveauet, så jeg forstår godt din opsamling.
Besvar indlæg

Dato : 20.01.2012 kl.12:34
Brugernavn : ger

Stadig en af mine basisaktier (selvom jeg var ude et stykke tid pga. de 'onde tider', som også gik hårdt ud over Solar - og deres IT rod). Gik ind igen i december på 220 med mål 300-360. I al fald er der 'fri bane' op til ca. 300; og så genvurderer jeg (SL løftet til 240).

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
Besvar indlæg

Dato : 20.01.2012 kl.00:05
Brugernavn : Ukendt bruger

Set i et teknisk analytisk øjemed, hvad vil folk så sige om den seneste måneds kursstigning fra en kurs i 215 til den nuværende 258,50 fra henholdsvis den 27. december til dags dato.
Jeg fik øjnene op for aktien d. 27, men ville lige vente en uges tid for lige at se, hvordan aktien udartede sig. Set i bakspejlet har dette ikke været en fornuftig disposition.
Den er trods den relative store kursstigning stadig glimrende prissat.
Prissætning er pr. dags dato en K/I=0,89 og en P/E=10,5.
Hvad har I at sige af vise ord til denne aktie?
Besvar indlæg

Dato : 31.08.2010 kl.09:24
Brugernavn : Ukendt bruger

Så er der åbent for tilmeldinger til efterårets investorarrangement, som afholdes hos Solar i Vejen den 28-09.
Vore gæster får en præsentation af Solar og bliver vist rundt på lageret hos Solar og får en sjælden anledning til at se, hvorledes virksomheden er indrettet og fungerer i praksis. Udbyttet af dette virksomhedsbesøg vil blive stort, da vi netop ikke blot får en verbal præsentation af virksomheden, men om man så må sige - får den ind under huden i form af en visuel præsentation.
Aktieinfo kommer desuden med en analyse af Solar og et bud på den fremtidige udvikling generelt på aktiemarkedet.
Arrangementet afsluttes med et let traktement.
Aktieinfos kunder har første ret til at deltage. Ikke-abonnenter er dog også velkomne til at tilmelde sig, idet ikke-abonnenter bliver tildelt adgangskort efter "først-til-mølle-devisen".

Solar vil desuden præsentere

www.aktieinfo.net/investorarrangementer/
Besvar indlæg

Dato : 01.09.2009 kl.20:20
Brugernavn : ger

Ja, man har et standpunkt til man tager et nyt. Solgte den i fredags. Hvilket nok faktisk hænger sammen med det du kalder onde dage - forude. Så hellere samle op senere.

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
Besvar indlæg

Dato : 01.09.2009 kl.19:55
Brugernavn : Ukendt bruger

Gert: Langsigtet er det en god aktie, men lige nu og her er den pænt betalt. Handler til en PE omkring 17 jvf. den analyse vi bragte i Magasinet Aktieinfo 01-09. Jeg selv vil gerne have aktien, men venter på nogle onde dage på børsen, hvor opsamling eventuelt kan ske omkring 200-niveauet. Om den kommer derned er uvist, men i så fald skal den ihvertfald samles op.
Besvar indlæg

Dato : 21.08.2009 kl.09:55
Brugernavn : ger

Forbavsende pænt regnskab ... jeg bliver liggende indtil videre (haft haft den siden foråret).

For Aktieinfo er den nok så interessant, da den er meget lidt omsat i stykantal pr. dag. Holder man sig til f.eks. 1-5 hundrede af gangen, har jeg ikke oplevet problemer med at komme af med den igen på et fornuftigt tidspunkt.

Med venlig hilsen

Gert Jessen, Odense
Besvar indlæg

Dato : 14.09.2007 kl.13:31
Brugernavn : Ukendt bruger

Til Info
Jeg læste også jeres lidt ældre analyse om Solar, som havde en P/E på 14 ved kurs 750.
Nu er den nede på 646. Kunne den have Infos interesse - eller skal den længere ned.
Mit gæt er at kursen presses ved lav aktivitet - og måske snart kunne være interessant.
I analysen havde I hold.

Mvh.
Bjarne
Besvar indlæg


Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


  • Gitte Bjørg, Direktør i PeoplePartner ApS. Kunde siden november 2016. ”Jeg er særdeles tilfreds med den viden og rådgivning, som Aktieinfo dagligt tilbyder. Aktieinfo er en nærværende, seriøs og meget jordbunden sparringspartner, der bidrager til at skabe merværdi for mig i mine aktiehandler. Jeg kan kun varmt anbefale Aktieinfo til såvel nye som erfarne på aktiemarkedet.”

    Vil du også have større afkast?

  • Palle Larsen fra Trading Center Odense har været kunde hos Aktieinfo i mange år: ”Jeg er meget tilfreds med den service, som jeg får fra Aktieinfo. Deres kort- og langsigtede handelstips om køb og salg giver mig fuld value-for-money”

    Vil du også have større afkast?

  • "Aktieinfos råd har givet mig et godt overskud" – mandlig kunde, 65 år.

    Vil du også have større afkast?

  • Jeg er meget tilfreds med Aktieinfos købs- og salgsanbefalinger, som jeg får via mail. De hjælper mig i min beslutningsproces, når jeg handler på aktiemarkedet og de er altid informative og klart formuleret. Derfor kan jeg stærkt anbefale Aktieinfo til andre - også dem, som er nye på markedet! Benedikte 23 år.

    Vil du også have større afkast?

 

Kalenderen / Aktier i fokus

21-03-2019


Tyskland: Regnskab fra Heidelberg Cement, Patrizia Immobilien.
USA: Kl. 13.30: Jobless Claims.




Se hele finanskalenderen

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.