Dato | : | 01.06.2022 kl.09:58 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
Emissioner plejer at føre til fald i aktiekursen, da nye aktier tildeles til lavere pris end den aktuelt noterede. Derfor er det normalt også altid en god ide at deltage i emissioner for at undgå udvanding. Jeg har ikke set på casen Millicom, men da du jo allerede ejer aktien må det være fordi, at du tror på selskabet. Hvis det er tilfældet, og du har ledige penge til at deltage i emissionen, så bør du gøre brug af dine T-retter og købe mere op. Har du ikke råd eller lyst til at kaste flere penge efter selskabet, så skal du se at få solgt dine T-rettet. Uden ansvar og udelukkende generelt betragtet.
Dato | : | 31.05.2022 kl.22:11 |
Brugernavn | : | msn |
ja, jeg har set nordnets svar, men det siger jo ikke rigtig noget om hvordan man skal forholde sig til alle de nye aktier der er kommet på markedet og hvordan det vil påvirke kursen. Jeg er bare lidt grøn på det her område og ved ikke om man normalt anbefales at købe disse aktier som man har tegningsret på?
Dato | : | 31.05.2022 kl.22:09 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
Dette skriver Nordnet om emissionen i Millicom, hvor 10 tegningsretter giver mulighed for køb af 7 nye aktier. Din bank må have givet dig en besked om, hvordan du skal forholde dig til emissionen, ikke sandt?
Salg af tegningsretter
De tegningsretter, du ikke har svaret, at du vil udnytte senest 02.06.2022 vil vi forsøge at sælge for din regning.
Tegningsretter, som du har købt efter 02.06.2022 sælger vi ikke. Hvis du vil udnytte dem, kan du svare frem til 12.06.2022.
Tegningsretter, som vi forsøger at sælge, låser vi på din konto. I mellemtiden vises tegningsretter til salg. (TRF).
Tegning uden tegningsretter
Du kan ansøge om tegning uden brug af tegningsretter frem til og med 12.06.2022.
Hvis du ansøger om tegning med brug af tegningsretter eller har haft en beholdning i aktien på afregningsdagen, 23.05.2022, kan du få fortrinsret, selv til tegning uden tegningsretter. For at kunne få del i en eventuel fortrinsret, er det vigtigt, at din anmeldelse sker på samme konto, som du tegner med fortrinsret/har haft aktierne på afregningsdagen.
Det her sker, hvis du svarer
Du kan ændre i din tegning frem til 12.06.2022. Bemærk, at dette ikke gælder tegningsretter til salg. (TRF).
Fra 12.06.2022 skal der være penge til hele din tegning tilgængelig for handel på depotet. Ellers kan hele eller dele af din tegning blive afvist.
13.06.2022 trækker vi penge og tildeler betalte tegnede aktier (BTA). De bliver ændret til almindelige aktier efter normalt 2-4 uger.
Hvis du tegner aktier uden tegningsretter, vises ansøgningen på dit depot, 13.06.2022. Når vi får besked om en eventuel tildeling, trækker vi pengene og tildeler aktier. Det tager normalt 1-2 uger.
Dato | : | 31.05.2022 kl.21:06 |
Brugernavn | : | msn |
Jeg har aktier i millicom, der netop har givet mig tegningsret til nye aktier. Jeg aner ikke hvad dette går ud på, hvordan finder jeg ud af om jeg skal købe disse og hvor mange jeg må købe?
Det siger kunderne: