Dato | : | 01.12.2020 kl.21:52 |
Brugernavn | : | lhr |
Jeg vil tage det op med DAF og høre om de 'tør' tage emnet op.
Dato | : | 01.12.2020 kl.19:11 |
Brugernavn | : | Ukendt bruger |
Hej John
Yderst relevant indlæg. Jeg har været investeret i metaller i 2020 med fornuftig gevinst. Det er dog en skændsel at se, hvordan direktører bruger deres warrants der er så latterligt lave, at det er tæt på tyveri ved højlys dag. Direktører betales for deres arbejde, men jeg mener der burde være en form for medfølgende kurs på warrants, så at de fulgte aktiekursen nogenlunde. På den måde kunne man se om direktører, samt bestyrelsesmedlemmer, stadig er så opsatte på at udnytte warrants når det ikke længere er gratis penge, men at der skal arbejdes for yderligere aktiekursstigninger.
I forhold til metaller og mig selv, så har jeg mest købt på den Canadiske børs. Der taler vi om en aktiekurs der ligger i 3CAD og at direktører udnytter warrants til 0,10CAD...!!! Wauw... Havde det været mig, så havde jeg nok takket nej (ironi kan forekomme).
Derfor mener jeg kun at det er rimeligt at disse warrants følger den nutidige kurs, sådan nogenlunde. Det er klart der skal ligge en gevinst for at tage en risiko. Men er den risiko ikke ok belønnet med 20-30% rabat på kursen på den dag hvor de udnyttes?
Mvh. Ken
Dato | : | 01.12.2020 kl.14:33 |
Brugernavn | : | lhr |
Jo, John, jeg er meget enig med dig, men desværre finder jeg ikke en vej til at forhindre det, bortset fra at tage det op i forbindelse med generalforsamlingen.
alternativt kan man skrive direkte til virksomhedernes IR, men vil det virke ??
vh/ Linda
Dato | : | 01.12.2020 kl.14:29 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
Med risiko for at blive beskyldt for misundelse tillader jeg mig at bringe et emne op, som ofte har undret mig.
Gang på gang ser vi, at ledelse, medarbejdere og ofte også bestyrelser bliver tildelt warrant på gunstige vilkår. Det sker for at sikre, at der arbejdes målrettet mod at bringe aktiekursen op, så også bestående aktionærer forgyldes.
Men reelt set er det jo os aktionærer, der betaler gildet. Og hvorfor skal en ledelse, der i forvejen får milliongager have et ekstra incitament for at gøre sit arbejde? De bliver jo betalt for at skabe vækst, øget indtjening og dermed også stigende aktiekurser.
I flere tilfælde har man set, at disse warrantsprogrammer har sikret ledelser enorme milliongevinster.
Min pointe er hvorfor vi som aktionærer accepterer både at skulle betale de høje milliongager og dertil også forgyldelse via warrants. Hvis tingene går dårligt, så fyres topchefen jo bare, og denne har i ansættelsestiden jo haft sin fine gage. Vi aktionærer står så tilbage med at skulle betale løn i fratrædelsesperioden og bære eventuelle tab på vores aktiebeholdninger.
Burde der ikke snart komme et aktionæropgør?
PS: Jeg er ikke misundelig over, at folk tjener gode penge - men i mange tilfælde sker det med os som sponsorer.
PPS: Synes det kunne være interessant at høre input herom.
Det siger kunderne: