Dato | : | 01.04.2020 kl.14:09 |
Brugernavn | : | Bjarne |
Jeg reducerede i en del aktier i mandags (desværre ikke i går-tirsdag, hvor det havde været betydeligt bedre at sælge). Det ligger ligesom i luften, at det bliver et skrækscenarie USA kommer til at gennemleve. Jeg synes også det er forfærdeligt, at de tømmer våbenbutikkerne for våben, fordi de er bange for hvordan naboen eller andre vil reagere på denne virus.
Jo, jeg tror ikke vi har set det sidste. Det kommer til at gå galt.
Derfor har jeg skåret kraftigt ned på mine aktier. Så vil det vise sig hvor "klog" jeg har været
God Påske
Mvh.
Bjarne
Dato | : | 31.03.2020 kl.20:11 |
Brugernavn | : | hlo |
Meget enig i budskabet. For egen vindings skyld vil Trump nu gøre alt for at afbøde de negative effekter af Covid-19 - problemet er bare, at han mistede grebet om spredningen af virusen. Jeg tror, det bliver virkeligt grimt i USA i den næste måneds tid á la Italien og Spanien, bare ganget forholdsmæssigt op, og hvis så en kendt politiker eller anden person bukker under, vil selv de mest positive blive rystet.
Spørgsmålet er, om der alligevel er muligheder for opsamling på områder, som ikke alene er ramt af virus men også af noget andet hårdtslående? Her tænker jeg på olierelaterede aktier. Hvordan ser du på olieselskaber og tankrederier nu?
Dato | : | 31.03.2020 kl.18:12 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
De seneste dage efter at USA kom med en gigantisk hjælpepakke på 2.200 mia. USD (=9% af BNP og en betydelig udvidelse af landets i forvejen tårnhøje gældsniveau) har skabt glæde - ja nærmest euori på aktiemarkederne. For mig at se er aktiemarkederne snart blevet en roulette, hvor alle er klar til at gøre deres indsatser. Prøv at tænke lidt over hvad der sker? Corona-krisen er langt fra ovre, idet der er en markant stigning i antal døde i UK, USA og flere af de store lande. Krisen er slet ikke ovre. Det kommer til at tage tid at genåbne landene.
Jeg tror det er alt for tidligt at købe op (med mindre man er spekulant og satser på de kortsigtede bølger). Vi er langt fra igennem Corona-krisen, der risikerer at udvikle sig til noget a la Finanskrisen. Mit personlige gæt er 15-20 % ned til bunden før vi for alvor skal købe op igen. Til gengæld tror jeg på et udmærket marked, når vi passerer bunden. Men hvorfor købe i dag, hvis risikoen er 15-20 % lavere? I min optik er aktier ikke billige - de er blot blevet billigere. Husk at vi kommer fra et All-Time-High, og så er den nuværende nedadrettede korrektion slet ikke stor nok. Personligt holder jeg mig ude af markedet med en meget begrænset eksponering mod markedet.
Er jeg for negativ? Er jeg realist selvom bankerne nu anbefaler køb? Hvad tænker du? Nu kender du ihvertfald min holdning og eksponering i dette marked.
Håber dette indlæg kan skabe noget brugbar debat:-)
Det siger kunderne: