Zealand Pharma - analyse 22-05-2017

 

Kurs på analysetidspunktet: 126

 

Anbefaling:

Kort sigt: Køb

Langt sigt: Køb

 

Zealand Pharma er en langsigtet attraktiv investeringscase fordi:

 

Zealand har nu Soliqua 100/33 og Suliqua godkendt for markederne i USA og Europa. Partneren, Sanofi, er i fuld gang med at udrulle salget. Sanofi har i USA opnået bekræftelse for tilskud hos en række forsikringsselskaber, og i Europa har man i maj åbnet for salget i Holland. Zealands indtægter herfra vil vokse markant fremover. I Q1 var indtægterne på beskedne 2,9 mio. kr. Der er tale om et kombinationsprodukt af Lantus og Lyxumia, men der benyttes to produktnavne. 

 

Lyxumia blev godkendt i 2013 i EU og sælges i dag i over 45 lande. Indtægten var I Q1 på skuffende 5,1 mio. kr. I USA er salget under navnet Adlyxin først igangsat den 04-01-2017 pga. senere godkendelse her.

 

Strategien frem mod 2020 går ud på at anvende indtægterne fra de ovenfor nævnte produkter til hurtig udvikling af egne produkter med en snæver og målrettet karakter. Det drejer sig om et lægemiddel til brug ved korttarmssyndrom, en nødpen løsning for diabetikere, der kan bruges i kritiske situationer med for lavt blodsukker samt dasiglucagon til brug i en kunstig bugspytkirtel.

 

Et samarbejde med Beta Bionics udvikler sig godt. Boehringer Ingelheim har valgt at gå videre med udvikling af stoffet amylin med igangsættelse af kliniske studier senere i år. Samarbejdsaftalen med Boehringer Ingelheim rummer meget store milepælsbetalinger, hvilket vil bero på succesfuld udvikling.

 

Zealand forventer at komme med data fra de gennemførte og igangværende forsøg med glepaglutide og dasiglucagon (begge ejet fuldt ud af Zealand) i hhv. Q2 og andet halvår (mulige kurstriggere – positivt såvel som negativt).

 

Samlet mener vi, at børsværdien må anses for lav set i forhold til den store elasticitet opad for indtjeningen i de kommende år. Vi har tillid til, at reinvesteringen af de forventede indtægter i de næste produkter vil være værdiskabende. Som investor bør man ved et køb kunne påregne mindst tre års ejertid. Aktien er langsigtet i hele sin natur – og risikoen inden for biotek er altid høj.

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.