Analyse 06-04-2010: Vestas (kurs 300)

 

Beskrivelse

 

Koncernen er verdens største producent af vindmøller. Markedsandelen er faldet kraftigt i de seneste år. Ambitionen er fortsat at være placeret som ledende inden for moderne energi. Produktsprogrammet er samlet på få typer fra 850 KW til 3,0 MW. Fabrikskapaciteten vil i år nå 10.000 MW. I 2009 afskibedes 3.320 vindmøller på i alt 6.131 MW. Produktion er opbygget i USA og Kina samt flere andre lande ud over Danmark. Udgiften til udviklingsarbejde udgjorde sidste år 3,7 % af omsætningen. Koncernen har 20.730 medarbejdere.

 

Ledelse

 

Ditlev Engel er administrerende direktør (45 år); Bent Erik Carlsen (64) er formand for bestyrelsen.

 

Ejerforhold 

 

Ingen er registeret med over 5 %. Selskabet har pr. 31-12-2009 registreret 119.672 navnenoterede aktionærer, der råder over 87 % af aktierne. Cirka 68 % af aktierne ejes af udenlandske aktionærer.

 

Omsætningens fordeling

 

Geografisk: Europa 68, Amerika 21, Asien/Oceanien 11 %.

Art: Vindmøller 92, service mv. 8 %.

 

Aktieinfo Danmark anbefaler Køb

 

Aktieinfo, John Stihøj og/eller Lau Svenssen ejer aktier i Vestas.

VESTAS SAMLER KRÆFTER

Fint 2009 resultat. Sløv ordreindgang truer 2010. Store vækstplaner

 

Dårlige tider lægger en skygge ind over Vestas i år. Gennemslaget af Finanskrisen rammer forsinket efter afvikling af en god ordrebog sidste år. I takt med det voksende gab mellem produktion og indgang af nye ordrer blev tilpasninger gennemført i bemandingen i Europa. Samtidig er der investeret i USA og Kina, hvorved kapaciteten samlet set er blevet udvidet. Strukturen er nu indrettet på produktion i samme region som ordren udføres. Jobskabelse giver politisk goodwill for vindmøller, ligesom der spares transportudgifter og valutarisikoen mindskes.

 

Profit og markedsandel

 

Koncernen har satset på forbedringer og stordrift i serieproduktionen frem for hurtig lancering af nye, større modeller. Udgiften til garantiarbejde reduceres ved denne politik, men til gengæld har Vestas ikke i øjeblikket en frontposition omkring store typer. Udvikling af en 6,0 MW model vil give et spring op i toppen igen. Det er en fordobling i forhold til den største nuværende udgave på 3,0 MW. Hensigten er tilsyneladende at lave et kvantespring for herefter billigt at kunne udvikle mindre modeller efter behov. Indsatsen i udviklingsarbejdet udvides kraftigt til 2.000 personer i år.

 

Selv om indtjeningen satte ny rekord, så er rentabiliteten opgjort som egenkapitalforrentning på vej ned. Kapitalbindingen øges som følge af store investeringer og driftskapitalens udvikling. Niveauet for indtjeningen er imidlertid højt og solidt. Driftsresultat pr. medarbejder var sidste år på 306.000 kr. Så høj profit findes normalt kun i beskyttede erhverv som medicin, IT og tele.

 

Konkurrence

 

Mat efterspørgslen har ført til hård konkurrence om ordrerne. Vestas ser ud til at have forsøgt en tilbageholdende linje indledningsvis i håb om en forbedring af markedet. Markedsandelen er jf. BTM Consult faldet til 12,5 %, hvilket akkurat sikrer en førsteplads.

 

To fronter gør sig gældende i denne industri. På den ene side findes to store koncerner i form af General Electric og Siemens, der råder over et stort kapitalmæssigt rygstød, et bredt teknologisk fundament og godt renomme. På den anden side findes fremstormende, nyere selskaber især i Kina, hvor hjemmemarkedet giver stor afsætning. Endvidere kæmper Vestas mod sin tidligere spanske samarbejdspartner Gamesa.

 

Kundekredsen bliver også mere krævende. El-selskaber får større betydning direkte som kunder, og det er nogle af de økonomisk største virksomheder overhovedet. I 2009 havde Vestas kun leverancer til 201 kundenavne, og storkunder stod for 58 % heraf.

 

Vestas' strategi er at satse på tætte kundeforhold og høj kvalitet for at opnå en præference i kampen om nye ordrer. Med cirka 20 års levetid for vindmøller gælder det om at undgå nedbrud med driftstab. Tilsvarende vokser serviceforretningen med 20 % om året, hvor 15.000 møller betjenes.

 

Teknik og økonomi

 

Forsigtighed omkring introduktion af nye møller har midlertidigt givet mere aggressive konkurrenter et forspring, men med 3,0 MW typen på markedet er Vestas igen på omgangshøjde omkring landbaserede typer. Evnen til at producere effektivt styrkes også ved koncentration på få modeller med indarbejdet kendskab.

 

Reglen er ellers: jo større mølle, jo bedre omkring prisen pr. KW - selv om de store dimensioner indebærer en form for stabilisering eller ”modning”. Offshore stiller ikke krav fra omgivelserne, og store vindmølleparker er på vej i en række europæiske lande. For Vestas gælder det om at sikre sig en ledende plads igen efter at store ordrer er gået til andre producenter.

 

Økonomien med en overskudsgrad på 12,9 % giver plads til at klare prispres, men ambitionen er at forbedre dette tal til 15 % i 2015. Det skal gå hånd i hånd med en fordobling af omsætningen til mindst 15 mia. €. Stordriften kan gøre det muligt, men det forudsætter at der kommer kraftig vækst i efterspørgselen, hvilket kræver aktiv politisk opbakning og penge til vedvarende energi.

 

Den globale indsats mod den formodede CO2-baserede opvarmning skal derfor omsættes i praktisk støtte og krav. Store ord afgivet af politikere, der blot ønsker at lefle for vælgerne, er der ikke tid til. For vindmøllebranchen er det vigtigt, at den økonomiske krise ikke standser miljøhysteriet netop som alt tegner til et gennembrud for store, offensive satsninger på vedvarende energi. Det handler jo om penge.

 

Aktien

 

Selskabets 10 i 10 plan om en kapacitet til 10.000 MW i år ventes opfyldt, men produktionen når næppe over 7.000 MW. Næste mål er at nå en omsætning på 15 mia. € senest i 2015 ved en overskudsgrad på 15 %. Under hensyn til et løbende prisfald pr. MW skal kapaciteten vel øges til 25.000 MW. Perspektivet er aldeles spændende og attraktivt, men de øjeblikkelige vanskeligheder blokerer for investorernes tillid til realismen i planen. Vi mener, at Vestas er værd at satse på og jo større politisk idealisme des bedre for aktien. Indeværende år er derfor en form for pause, hvor det gælder for ledelsen om at reducere modgangen mest muligt. Så snart ordreindgangen tør op, vil aktien igen kunne udvikle sig positivt. Husk reglen om at købe, når alle de andre vil sælge – og omvendt.

 

Regnskabstal

 

mio. Euro	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010E
Omsætning	2.363	3.583	3.854	4.861	6.035	6.636	7.000
Resultat af primær drift	-49	-116	201	443	668	856	725
Årets resultat	-61	-192	111	291	511	579	500
Balance	2.881	3.085	3.654	4.296	5.308	6.435	7.200
Egenkapital	1.162	962	1.262	1.516	1.955	3.364	3.850
Egenkap.forrent., i pct.	Neg.	Neg.	10.0	21.0	29.4	21.8	13.9
Markedsværdi 30032010	(mio.kr.)	60.091
do. i Euro (mio)		8.077