Koncernen er verdens største producent af vindmøller, og ambitionen er at være den ledende udbyder bedømt ud fra kvalitative forhold. Produktionen søges placeret i hver verdensdel og yderligere fordelt på flere lande. Politisk støtte er central som drivkraft i efterspørgslen med CO2 reduktion (global opvarmning) som argument. Salg af vindmøllekapacitet til dækning af regulært strømforsyningsbehov har mindre betydning. Vestas har et smalt sortiment af møller, og den største model er på 3MW. I 2008 leveredes 3.250 møller med en samlet kapacitet på 6.160 MW. Målet er en produktionskapacitet på 10.000 MW i 2010. Personaleantallet er senest oplyst til 21.204 personer.

 

 

Ditlev Engel er administrerende direktør (45 år); Bent Erik Carlsen (64) er formand for bestyrelsen.

 

 

Marsico Capital Management 5,0 %. Selskabet har pr. 31.5.2009 registreret 113.268 navnenoterede aktionærer, der råder over 90 % af aktierne. Cirka 70 % af aktierne ejes af udenlandske aktionærer.

 

 

Art: Vindmøller 92, service mv. 8 %.

 

Aktieinfo, John Stihøj og/eller Lau Svenssen ejer ikke aktier i Vestas.

 

 

 

 

 

Miljøinteressen er voldsom for den politiske ide om at redde jordens befolkning fra global opvarmning. Den uhellige alliance, som tilslutter sig denne hypotese, refererer til en videnskabelig flertalsafgørelse, hvor sandhedsværdien blev defineret. Ønsket er derfor tvangsdirigering af både produktion og forbrug af energi, og for Vestas giver det enorme muligheder. Uanset det positive perspektiv befinder salget sig i øjeblikket i en mat situation. Finanskrisen sender sine negative ringvirkninger langt ud, og kun få brancher kan ignorere stramninger af de dyre vilkår. Kampen om ordrer på vindmøller er skærpet samtidig med tegn på alvorlig svaghed fra nogle leverandørers side, så vidt signalerne kan opfanges. Vestas afvikler i år en ordrebog indgået til gode priser og forløbet ser ud til at gå tilfredsstillende. Derimod er indgangen af ordrer under forventning. Især Siemens’ aftaler med DONG om havvindmøller må være en skuffelse for Vestas.

 

 

Taktikken synes at være, at Vestas vil sidde i baghånd og lade konkurrenterne æde sig ihjel i ordrer med lav avance. Den netop gennemførte kapitaludvidelse afspejler et ønske om større styrke. Håbet er, at opsvinget i økonomien snart vil tage fart og nye tiltag med støtte til grøn energi vil igangsætte store projekter, som så kan erobres til bedre priser. Det er vores fortolkning af den tilbageholdende adfærd fra selskabets side.

Markedsandel er diskret udgået helt af listen over ledelsens hovedmål, og nu er indtjeningen sat på førstepladsen. Det må glæde investorerne.

 

Ordrebogen ved årets start var god svarende til ca. 9 måneder. Skuffende salg i Q1 betød en nedgang på 6 %. Sortimentet består af modne modeltyper med god effektivitet i produktionen og lav risiko for problemer. Hensættelsen til garantiarbejde reduceres derfor igen i år, og forløbet bedømt ud fra bogholderiet forekommer at være fornuftigt. Vestas ser nu ud til at være sluppet helt fri af tidligere forpligtelser og problemer.

 

Ambitionen er, at høj kvalitet skal sikre tilfredshed blandt kunderne og dermed give nye ordrer. Kundekredsen (kun 228 sidste år) udvides år for år med tilkomst af nye lande, men samtidig får de store energiselskaber voksende betydning. På langt sigt er det el-selskaberne, som bliver de afgørende storkunder. Derfor gælder det om at opnå god stilling omkring ”performance” i bred forstand. Vestas vil være en form for nær partner og ikke kun en anonym maskinleverandør.

 

 

Markedet for vindkraft forventes at vokse med 20 % om året frem til 2020, og et så højt tempo stiller store krav til fabrikanterne og deres underleverandører. Branchen nærmer sig en modning omkring den nuværende teknologis størrelse af møllerne. Muligheden for et skift i teknologi er til stede, men et sådant initiativ kommer næppe fra lederne i industrien. Det samme gælder for mulighederne med simple mini-møller.

 

Internationale aftaler, love, regler, koncessioner og aftaler om distribution/salg er afgørende for udvikling af projekter forud for udbud af ordrer. Prisen på kvoter for CO2, el-prisforhold og tilskudsordninger bestemmer de konkrete vilkår og rentabiliteten i bygningen af de stadig større vindmølleparker. Levetiden formodes at være 20 år for møllerne, så det er langsigtede satsninger. De skattemæssige fordele ved så lange projekter har derfor også betydning mange steder, men finanskrisen medfører et mere håndfast krav til tilbagebetalingstiden end i de foregående gode år.

 

Hos Vestas betyder lav ordreindgang i Nordeuropa, at der skal skæres ned her. Samtidig færdiggøres store investeringer i USA og Kina med flere jobs i disse lande. Euro’ens styrke (og dermed DKK) betyder, at eksport ud af EU har svært ved at klare sig. Vestas er interessant ved at fremstå som det største danske selskab i maskinindustri nogensinde med 21.204 medarbejdere.

 

 

Vækstmulighederne og udsigt til politisk hjælp i afsætningen giver særdeles lovende potentiale for selskabets langsigtede udvikling. Beklageligvis opleves i indeværende år et ”vakuum” som skal klares uden for meget skadevirkning. Indtil videre ser det ud til at Vestas holder sig på sporet, og bekymringen angår spørgsmålet om krisen bliver for lang så den langsigtede dynamik ødelægges. Vokser konkurrenterne sig for stærke, eller vil de komme til at stege i deres eget fedt?

 

Evnen til at følge med er basalt set i orden, men Vestas har jo selv sat som mål at være ”No. 1 in Modern Energy”. Målrettet opfyldelse af den ide vil kunne gøre aktien særdeles interessant, men i øjeblikket betragtes udsagnet blot som ”store ord”.

 

 

En mere klar udadrettet profil med offensiv indsats er klart hvad man på aktiemarkedet ønsker. Det hele går for langsomt i forhold til børsmarkedets utålmodige temperament. Vestas er nemlig et eksempel på en aktie der normalt tildeles positiv opmærksomhed og dermed er mere levende som børspapir end de reale forhold i koncernen giver grundlag for.

 

Regnskabet for Q1 indeholdt et vink med en vognstang om udsigt til en hård kamp mod uret for at opfylde ambitionen om en solid stigning i omsætning og indtjening i år. Cash Flow’et var aldeles dårligt i Q1, men den hurtige aktietegning har givet finansiel styrke igen. Den hurtige optur for aktiekursen er nu afløst af en pauselignende tilstand. Risikoen nedad på kort sigt er formentlig niveauet 350 før den næste optur kan tage fart. Om ikke andet vil udsigten til den store miljøkonference i december i København kunne indgyde ny optimisme.

 

Selskabets økonomiske præstation er udmærket. Frygten drejer sig om mangel på positive signaler og dermed en risiko for en direkte opbremsning næste år. På langt sigt er fremtiden derimod lys selv om politisk dikteret efterspørgsel per definition er en langsom og vindskibelig proces. Anbefalingen er Afvent køb til niveauet 350-370 eller ved fremkomst af væsentlige nyheder af positiv karakter.