Boganmeldelse: Lars Trier Mogensen: Den store joker

Udgivet i 2016 af Gyldendal (168 sider)

Af Lau Svenssen

 

Spændingen om præsidentvalgets udfald udgør en del af bogens dynamik og maskinkraft, idet den udkom i perioden mellem hans nominering som kandidat for republikanerne og selve valgdagen 08-11. I denne fase indtog Donald Trump endog en position som ”underdog” i praktisk taget alle meningsundersøgelser. Som bekendt løb han alligevel med sejren – og det valgsystem, som han kort forinden havde udtalt sig negativt om mht. accept af troværdigheden, endte med at give ham flertallet af valgmænd skønt et flertal af stemmer faktisk ville have tildelt sejren til Hillary Clinton.

 

Bogens forfatter er stærkt optaget af at komme ind bag facaden på Donald Trump for at forstå både hans opførsel og metoder men også den klangbund hos vælgeren, som han søger at ramme (og faktisk formåede med succes). Pointen er, at forfatteren med sin rodfæstede socialistiske holdning er optaget af den politiske opløsning, der finder sted i de ledende vestlige lande i disse år. De gamle partier og politikere mister magten og et nybrud er i gang – men hvad er årsagerne og hvor bringer det udviklingen hen? Europa står over for valg i en række lande i 2017 – Holland, Frankrig og Tyskland – og også her er der mulighed/risiko for en slags folkeligt oprør mod ”Systemet”.

 

Metoden i bogen er at kredse rundt om Trump som person ud fra udsagn fra en række kvalificerede personer med vægt på politisk analyse og med en placering i god afstand fra ham. Beskrivelsen af hans liv, virke, karaktertræk og adfærd bliver dermed en slags mosaik, som danner et flimrende og ufuldstændigt billede af Trump. Det må ikke opfattes negativt men som en naturlig konsekvens af hans uberegnelige natur, der vel i realiteten er en syntese af et stort men følsomt ego og en adfærd med overraskelsesmoment og sensationshigen (se mig og hør hvad jeg kan sige af utrolige udsagn).

 

I det fremadskridende forløb igennem bogen søger han at sætte ord på Trump’s profil, der tager afsæt i en form for karakteristik med begrebet narcissisme som udgangspunkt. Det er ikke nogen psykoanalyse men snarere et forsøg på at få et indtryk af hans nuværende funktionsmåde. Udfaldsrummet for hans gerninger og ord er imidlertid nærmest ubegrænset, og denne struktur forekommer at være den reelle kerne. Slutpunktet - som vel må betegnes som foreløbigt - er derfor, at forfatteren finder ligheden med en fribryder (wrestler) for at være den mest dækkende betegnelse. I denne amerikanske form for åben kampadfærd er der ikke tale om en egentlig sport med regler men nærmere underholdning med et konstant højt tempo og fuldstændig uforudsigelig adfærd uden generende begrænsninger for de kæmpende personer. Trump optræder på denne måde, og det betragtes i bogen som en afgørende stil, der fuldstændigt har tromlet de gamle politikere ned, da de følger reglerne og derved bliver forudsigelige og kedelige. Folk vil han rene ord for pengene og frisk underholdning, så de bliver hængende igennem debatterne og ikke skifter over til en anden kanal på TV-systemet. Trump har fingerspidsfornemmelse for folkets ønsker.

 

Et problem, som berøres i bogen, er værd at hæfte sig ved: vil Trump være i stand til at fungere som en operativ og konstruktiv præsident, eller er han i virkeligheden kun god til at brase igennem indhegningen ind til den pæne borgerlighed på den politiske travbane? Her støder bogens forfatter og de folk han refererer fra på uklarhedens isbjerg, hvilket jo gælder for alle iagttagere, journalister, kommentatorer og analytikere. Manden er en gåde, en Joker med stort J.

 

Bogen behandler ikke direkte problematikken med Trumps omgåelse af partiapparatet, der blev spillet helt ud af banen. Han erobrede så at sige Partiet, Republikanerne. Men vil det lykkes at tvinge disse folk i partiorganisationen og i rollen som valgte medlemmer af de to kamre til at makke ret, og hvordan bliver den interne proces med debat og udarbejdelse af en anvendelige politik? Kampen med partiapparatet udestår – men det er lykkedes for en agent udefra at udmanøvrere hele molevitten. Dermed er der åbnet for dybtgående reformer for The Establishment i Washington, hvis han formår at udføre de vidtløftige planer og ideer.

 

Signalet fra USA er først kommet efter bogens udgivelse, nemlig at Donald Trump faktisk vandt valget og folkets røst er nu blevet hørt jvf. ham selv. Demokratiet må tages alvorligt på en ny måde. For os i Europa giver det anledning til eftertanke om det opbrud af tilsvarende art, som finder sted her, men med nye partier af nationalistisk tilsnit i front. Det gamle Europa med midterpartier er ved at afvikle sig selv og noget nyt, anderledes er på vej.

 

Jeg mener, at forfatteren har præsteret et gedigent arbejde med at placere den uhåndterlige mand i et mere afgrænset felt. Vi vil alle sammen gerne vide, hvor vi har ham – bare nogenlunde. Det indebærer ikke, at man ved at læse bogen bliver i stand til at regne hans næste træk ud, men man får en klar opfattelse af en særdeles bevidst adfærd, der ikke er udtryk for øjeblikkets vildskab og lyst til at provokere for fornøjelsens skyld.

 

Nu endte det jo mod forventning med at Donald Trump vandt embedet som præsident, og derfor er det værd at bruge tid på at danne sig et billede af denne Joker. Vi må regne med mange overraskelser i de kommende fire år. Der ser ikke ud til at være udsigt til et pludseligt kovending, så Donald Trump fra 21-01 2017 vil fremstå som en helt ny anden person med en statsmands pondus. The show must go on, og det er først lige startet…..

 

Publiceret den 10-12-2016

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.