Analyse af Trifork A/S den 21-03-2011
Kurs på analysetidspunktet: 13,1
Selskabet har formået at opretholde positiv indtjening og vækst igennem kriseårene, og nu er disse overstået for Trifork's vedkommende. Indtjeningen i 2010 var tilfredsstillende med over 20 % i egenkapitalforrentning. Selskabet skal således betale faktisk skat fuldt ud, hvilket er en god indikator. Det samme gælder selskabets politik om at udlodde udbytte. Man har opnået godt greb om hele forretningen - bortset fra associerede selskaber med lav ejerandel.
Udsigterne for 2011 er positive, men det beror på succesfuld gennemførelse af et skift i vægten med stor fremgang for Finance. Det er derfor en usikkerhedsfaktor. Selskabets kompetenceniveau og teknologiske grundlag må anses for førende, og dermed rummer Trifork et stort potentiale. Planen om en fordobling af den samlede størrelse i løbet af kun 5 år med international udbygning, giver aktien Upside.
Risikoen i en så stor ekspansion burde være rimelig henset til, at man satser på at ”sælge mere af det samme”. Investorerne vil lægge vægt på, om den kontrollerede vækst i praksis forløber nogenlunde stabilt uden store udsving i resultatet fra de syv påtænkte enheder i udlandet. Fuld selvfinansiering burde være mulig takket være indtjeningen fra den eksisterende kerneforretning i Danmark.
Aktien er steget betydeligt i gennem det seneste halve år. Fremgangen i indtjeningen sammen med konkrete tiltag for vækst i udlandet er baggrunden herfor sammen med positiv omtale af succes med løsningen for mobil-netbank. Ved kurs 13,1 er børsværdien 230 mio. kr.
P/E(2011E) kan estimeres til 19,3. Der er tale om en spændende virksomhed og en aktie med et højt afkast-/risikoforhold.
Læs hele analysen via dette link
INVESTORARRANGEMENTER
Trifork inviterer til investorarrangementer i Århus og København hhv. 7. april og 14. april. På mødet kommer Aktieinfo med en anayse af Trifork-aktien. Læs mere og tilmeld dig via dette link: Trifork invitation til investorarrangementer
|
|
|
|
|
.gif)

