Analyse af Trifork den 30-09-2010
Kurs på analysetidspunktet: 7,0
Trifork er et IT-hus med aktivitet opbygget omkring både konsulentopgaver og egne produktløsninger. Det suppleres af konference- og kursusvirksomhed på højt niveau inden for IT, benævnt Academy. Kundesiden er koncentreret om den offentlige sektor (Public) og finansbranchen (Finance). Danmark er udgangspunktet, men ledelsen ønsker at opbygge virksomhed i udlandet, hvor Academy allerede er aktiv. Første land for bredere drift er Schweiz, der startede for et år siden og nu omfatter 14 medarbejdere.
Forretningskonceptet med benyttelse af den af Lean inspirerede udviklingstankegang, Scrum, udgør den afgørende egenskab og potentialet for vækst ligger heri. Indtjeningsevnen er i første halvår bragt op på et tilfredsstillende niveau. Evnen til at opretholde en solid overskudsgrad sammen med høj vækst udgør udfordringen. Samtidig akkumuleres værdi inde i virksomheden i form af stadig større kompetence og dermed styrkelse af indtjeningsevnen. Internationalisering skal for alvor drive vækstprocessen.
Aktien er derfor en spændende placering med et langsigtet vækstperspektiv. Ud fra en kortsigtet betragtning må aktien anses for passende prissat. Fokuseret styring og spredning reducerer risikoen. Aktien har beskeden størrelse på Børsen og dermed større følsomhed.
|
|
|
|
|
.gif)

