Aktieanalyse af Solar den 04-05-2017

 

Kurs på analysetidspunktet: 400

 

Anbefaling:

Kort sigt: Køb

Langt sigt: Køb

 

God start på 2017 for Solar. Forventningerne fastholdes. Vi ser positivt på Solar fordi:

 

  • Solar fortsætter sin transformationsproces med satsning på øget handel via Internettet og digitalisering.
  • Målsætningen er at knytte sig tæt til kunderne med tilbud om produkter i høj kvalitet, hurtig og sikker levering. Høj service fra selskabets egne medarbejdere og fra eksterne partnere er en vigtig parameter for kunderne. Det hele skal sikre kunderne merværdi, således at de ser Solar som en partner, hvor prisen ikke er den altafgørende parameter.
  • E-handel vokser og udgør nu over halvdelen af omsætningen. Koncernen fremstår meget dynamisk på internetdelen efter implementeringen af det fælles IT-system kaldet Solar 8000. Det giver en række fordele internt, men også omkring kundernes oplevelse af Solar som en attraktiv partner rent produkt- og servicemæssigt.
  • Solar udvider produktpaletten, idet man opbygger netværk ved køb af mindre aktieposter i selskaber, der kan tilføre værdi internt, i salget og ude hos kunderne. Solar indgår som en aktiv aktionær, hvorved man også tilfører værdi til disse delvist købte selskaber ud over Solar selv.
  • I 2017 er der udsigt til en fremgang i salget på 3 % til 11,4 mia. kr. EBITA forventes at stige til 345 mio. kr., hvorfra dog skal trækkes 45 mio. kr. til vækstinitiativer og strukturelle forbedringer. Netto forventes et EBITA-resultat på 300 mio. kr. mod 278 mio. kr. i 2016. Der er altså udsigt til let fremgang netto, men reelt er det en robust stigning.
  • Soliditeten er høj og gælden lav. Aktiverne i balancen er i udpræget grad sammensat af robuste værdier.
  • Vi anser Solar for at være en god langsigtet placeringsmulighed. Upside potentialet i aktiekursen kan blive stort. Vi skønner, at der på 2-3 års sigt er basis for en fordobling af overskudsgraden og en pæn stigning i omsætningen.

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.