Virksomheden tilbyder IT-løsninger til finanssektoren angående styring og rapportering af investeringer. Systemet hedder SimCorp Dimension. Konstant opgradering for at kunne tilbyde håndtering af forandringer og nye regler er afgørende for at opretholde en høj standard over for kundekredsen, der består af kun ca. 175 virksomheder. Et langsigtet, partnerskabslignende forhold er derfor vigtigt med løbende salg til de eksisterende brugere af systemløsningen. Indsatsen i udviklingsarbejde tildeles store ressourcer, og et nyt datterselskab i Kiev, Ukraine, udgør en voksende del heraf. I 2007 frasolgtes aktiviteten med et andet økonomistyringssystem. Koncernen har 1.089 medarbejdere.

 

 

Peter L. Ravn (54) er administrerende direktør; Jesper Brandgaard (46; formand fra 2008) er formand for bestyrelsen.

 

 

ATP ejer 12,2 %. Egne aktier udgør 1,8 %. Selskabet har ca. 7.500 aktionærer. 11 % af aktierne ejes af ledelsen og de ansatte.

 

 

Geografisk: Norden 24, Tyskland-Østrig 29, Schweiz 8, Benelux 13, England-Irland 7, Asien/Australien 9, Nordamerika 6, Andre 4 %.

 

 

Aktieinfo, John Stihøj og/eller Lau Svenssen ejer ikke aktier i SimCorp

 

 

 

 

Selskabet er leverandør af IT-systemer til finanssektoren inden for kapitalforvaltning. Placeringen som specialist udgør på samme tid en styrke og en begrænsning på væksten, da markedet er en niche. Langvarige aftaler med kunderne giver høj stabilitet i omsætningen, da løbende opdatering med tilpasninger hele tiden skal implementeres. Finanskrisen har ramt kunderne og påvirker købelysten negativt. Samtidig ser en række ændringer med skærpelse af den offentlige kontrol ud til at være på vej. Markedet er blevet forstyrret af krisen men næppe reduceret mht. behov for fornyelse.

 

 

SimCorp Dimension er selskabets produkt, hvilket dog ikke kan betragtes som et standardsystem men derimod en bredere og avanceret IT-platform med forskellige moduler. EDB-løsningen er rettet mod forvaltere af finansielle aktiver, såkaldt Asset Management. Kredsen af firmaer i dette segment omfatter porteføljeforvaltere, banker, forsikringsselskaber, pensionskasser o.lign. Det udgør en gunstig forsamling af ”rige” aktører, hvor købsbeslutningen ikke er begrænset af sparekrav. Debitortab er næppe forekommet nogensinde fra den kant. Derimod er iveren efter at være up-to-date stor som en image-skabende konkurrenceparameter over for kunderne. Især bankerne er ivrige efter at opnå kontrol med størst mulig kapital fra kunder på denne front, der ikke stiller noget nævneværdigt krav til egenkapital (solvens) men kan give høj indtjening.

 

I konkurrencen er SimCorp dog også konfronteret med disse store kunders egen evne - og ofte ønske - om selv at udvikle og besidde IT-løsninger. EDB-systemer udgør nemlig grundstrukturen i alle finansielle virksomheder. Teknisk kontrol og selvstændig profil af IT bliver derfor vigtig.

 

 

Kravet til konstant opdatering med evne til at håndtere de seneste nye krav og nyopfundne finansielle kontrakter er ufravigeligt, ligesom tempoet skal være højt for implementering. Produktudvikling er derfor en afgørende parameter, og selskabets indsats forekommer at være tilfredsstillende. Kundernes valg af SimCorp indebærer jo, at der opstår en langsigtet relation omkring tilpasninger og eventuelle udvidelser. Loyaliteten er stor på kundesiden, hvilket afspejles i regnskabet omkring omfanget af salg til eksisterende kunder der udgør over 80 % af omsætningen.

 

Nye kunder er naturligvis vigtige for væksten og markedsandelen, men ”Long Tail” strukturen med efterfølgende opdateringer giver god indre stabilitet. Datterselskaber er etableret i en række lande til at varetage salg og service, mens selve systemudviklingen hovedsagelig udføres i Danmark suppleret af en hurtigt voksende afdeling placeret i Kiev, Ukraine.

 

 

Ensartet regulering og koncerner med aktivitet i mange lande vil i de kommende år medvirke til at reducere behovet for individuelle tilpasninger og dermed forbedre effektiviteten. Samtidig fortsætter tendensen til koncentration på stadig større operatører blandt kunderne. Deutsche Bank har således netop meddelt, at man helt overtager det velanskrevne firma Sal. Oppenheim. Antallet af potentielle kunder reduceres løbende uanset de administrerede beløb normalt vokser. Den politiske hjælp til bankerne under Finanskrisen har dog forsinket strukturrationaliseringen, der ellers her bankede på for alvor.

 

Heldigvis for SimCorp er der udsigt til en markant stramning af regelsæt i de kommende år som følge af sammenbruddet i vestlandenes finansielle system. Nu søger alle tryghed, og bedre informationer er en metode - uanset det i praksis jo ikke har fungeret, hvilket bevises af udbruddet af den værste krise i 80 år. ”Takket være de mange systemer er vi nu i stand til at foretage de samme fejltagelser med større overbevisning”, hvilket er et frit gengivet citat fra en engelsk finansmand.

 

For SimCorp giver det udsigt til gevinst med opgaver om forbedringer for den eksisterende kundekreds. Først skal myndigheder og deres politiske ophavsmænd dog blive enige om et oplæg som kan sandsynliggøres at have positiv indvirkning. Det er ikke let. Man tør ikke gå håndfast til værks og helt forbyde den finansielle opfindsomheds absurde produktsortiment af derivater i firmaer med adgang for modtagelse af penge fra den intetanende befolkning og dermed underlagt myndighedernes tilsyn. ”Keep it simple stupid” er løsningen, men en endnu dybere krise kræves tilsyneladende for at bane den vej. Politikere er svage, og den misforståede frihed har en høj pris. For SimCorp betyder det udsigt til fortsat god rygvind for salg af redskaber til håndtering af menneskehedens selvskabte opfindelser på det finansielle område.

 

 

Selskabet har en god markedsposition i sit segment og søger at udvide salget geografisk med fokus på USA, UK, Sydeuropa og Asien. Samtidig søges kerneområdet i Norden og Centraleuropa fastholdt og udbygget med endnu flere kunder. Tilgangen af nye aftaler ser ud til at være rimelig men ikke høj. Supplerende ordrer fra de eksisterende kunders side hjælper til at opretholde en solid overskudsgrad på over 20 % selv om indsatsen i systemudvikling bliver tildelt godt med ressourcer og ikke malkes for at give kortsigtet profit.

 

Egenkapitalandelen er høj med 61 %, og immaterielle aktiver udgør kun 7 % af egenkapitalen. Selskabet er selvfinansierende, idet der dog lejes bygninger med en 10 årig forpligtelse for det nye hovedkontor som en form for indirekte gældspost. Størstedelen af overskuddet udloddes som udbytte.

 

 

Ledelsen fortsætter opgearingen i personel som en undtagelse fra stort set alle andre virksomheder, hvor der skæres ned. Risikoen for mis-match i forhold til indtægterne er dog næppe særlig stor, da tilgangen af nye stamkunder hele tiden giver belæg for udsigt til vækst i de følgende år, altså en form for bærebølge. Ukraine–kontoret omfatter nu et betydeligt antal personer, men udgiften er helt anderledes beskeden end vestlig standard. Fraregnes ledelsens høje gager er gennemsnitslønnen i moderselskabet 626.000 kr., hvortil kommer aktieaflønningen.

 

Software-selskaber betragtes normalt som potentielle højdespringere pga. muligheden for flerdobling af salget uden krav til kapitalindsats. Denne mekanisme ser ikke ud til at være relevant for SimCorp som drives med en mere jævn men alligevel høj vækstrate på ca. 20 %. Markedsværdien ved kurs 950 ligger helt oppe på 4,4 mia. kr., mens egenkapitalen kun er på 435 mio. kr., så aktien er godt betalt med 10 gange indre værdi. P/E for 2009 kan skønnes til ca. 19, idet nettooverskuddet må formodes at blive nogenlunde uændret i år. SimCorp er et interessant og veldrevet selskab, men aktien synes at være blevet for dyr til at give potentiale for nye investorer. Anbefalingen er at vente på en chance længere nede i pris, og aktien kommer først ind i grønt købsområde ved ca. 800.