Analyse 28-09-2009: SEB (kurs 48,7)
Aktieinfo anbefaler: Salg
Beskrivelse
SEB (Skandinaviska Enskilda Banken) er placeret i toppen i Sverige inden for bankdrift, livsforsikring og fonde. Liv & Pension omfatter SEB Trygg Liv, der i Danmark har overtaget Codan Liv. Finansielle tjenesteydelser med især værdipapirer har større vægt end i de andre store banker i Norden. Aktiviteten uden for Sverige har fået stor vægt, og kun 37 % af aktiverne udgøres nu af SEK. Tilsvarende er indlån i Euro 27 % større end SEK. Datterbanken i Tyskland har stor betydning. Markedsandelen i de baltiske lande er høj – i Litauen hele 30 % inden for udlån. Koncernen har 20.430 medarbejdere.
Ledelse
Annika Falkengren (alder 47 år; topchef fra november 2005) er adm. direktør; Marcus Wallenberg (53 år) er formand for bestyrelsen.
Fordeling
Kundetyper (indtægter): Store firmaer og institutioner 40, Filialnettet (kontorer) 41, Kapitalforvaltning 11, Livsforsikring 8 %.
Geografisk for indtægter: Sverige 49, Tyskland 18, Baltiske lande 8, Norge 8, Danmark 7, Finland 2, Andre 8 %.
Ejerforhold
Investor AB 20,8, Trygg-Stiftelsen 9,6, Alecta 5,6, Swedbanks Robur fonder 3,8, SEB fonder 1,9, Wallenberg Stiftelser 1,5 %. Udlandet ejer 17,0 %. Selskabet har i alt 298.151 aktionærer.
Aktieinfo, John Stihøj og/eller Lau Svenssen ejer ikke aktier i SEB.
SEB: Svensk storbank i forsinket kriseforløb
Kapitaltilførsel øger styrken. Små tab hidtil. Er Finanskrisen forbi eller blot i pause
De svenske banker har haft begrænset påvirkning af den internationale finanskrise trods kraftig nedgang i landets økonomi og stor eksponering mod Østeuropa med de baltiske lande som det svage led suppleret af Ukraine. Det er et lille mirakel, men nervøsiteten omkring bankernes reelle styrke ses tydeligt på børsen, hvor børskurserne er blevet rene Yo-Yo papirer. Tilliden er langt mindre blandt investorerne end den officielle profilering søger at opretholde. Erfaringen fra andre landes nedsmeltning udgør en ubehagelig referenceramme som ikke kan ignoreres. Tillid er grundlaget for drift af enhver bank, og uanset nærmest uendeligt mange oplysninger og bankernes egne forsøg på afstivning af egoet har sektoren mistet sin ophøjede position.
Sveriges økonomi
SEB er en af Nordens førende banker med Sverige som udgangspunkt og cirka halvdelen af aktiviteten. Sverige er i kraft af sin stærke metalindustri blevet hårdere ramt af krisen end Danmark med 5 % i nedgang i år i BNP. Korrigeret for den store offentlige sektor er droppet i de reale erhverv oppe på 7-8 %. Heldigvis er den indre styrke høj, og konstruktive løsninger med arbejdsfordeling og aftaler i den gamle ”Bruk”-samarbejdsånd hjælper til at klare pausen i efterspørgslen.
Mens vi i Danmark har haft bankkrak forårsaget af konkurser blandt ”matadorer”, så har Sverige oplevet få men store sammenbrud. I finanssektoren var Carnegies nedtur det store chok. De ledende banker har foreløbig klaret sig fornuftigt rent regnskabsmæssigt. Imidlertid er turbulensen i økonomien i perioder så voldsom, at bogholderiet ikke kan følge med, hvilket anfægter tilliden. Reglerne er beklageligvis konstrueret til Jubelbonusoptimisternes fordel (hvorfor mon?), og dermed er der ikke oparbejdet buffere til at absorbere tab, der viser sig at indtræffe korreleret på samme tid.
Staten har udarbejdet støtteordninger som rygstød for bankerne, men de store banker er tilbageholdende med at benytte denne kapitalkilde og foretrækker i første omgang at klare sig ved hjælp af flere penge fra aktionærerne. SEB, Nordea og Swedbank (to gange) har derfor udstedt nye aktier og belastet børsmarkedet.
Rentepolitikken i Sverige er ikke begrænset af Euro-opkobling som Danmark, og meget lav rente søges udnyttet for at støtte økonomien. Konsekvensen blev et stort kursfald for valutaen, men det hjælper jo industriens konkurrenceevne. SEK kursen er atter steget og stabiliserer sig nu.
SEB ligner Danske Bank
Ligheden med Danske Bank er slående mht. størrelse, profil som bank frem for ”sparekasse” og en defineret ejermæssig tilknytning, Vægten af store kunder synes dog vigtigst hos SEB, mens Danske Bank har et ønske om en bred og stabil kundekreds af private. SEB er mere fokuseret på værdipapirer (securisation) end Danske Bank og renter vejer mindre end serviceindtægter.
Finanskrisen har generelt ramt værre hos opfindsomme og mere aggressive banker end i de gammeldags forsigtig-peter butikker. SEB er sluppet nådigt igennem indtil videre, mens det relaterede Gamla SEB Trygg Liv fik et gigantisk underskud på hele 53 mia. SEK i 2008. Dette selskab indgår ikke i koncernregnskabet. Personalets pensioner har været omtalt for at blive placeret dynamisk og oplevede et tab på 8 mia. SEK som en anden relateret ulykke. SEB’s bogførte overskud var ellers på 10,0 mia. SEK i 2008, mens det såkaldte totalresultat blev 9,2 mia. SEK.
Bankens svagheder
De svage punkter er kreditterne og det lave indlån sammen med følsomheden over for udsving i børskurserne. Landene i Baltikum og Tyskland er de bløde punkter, hvor sidstnævnte især drejer sig om lån til fast ejendom. Kreditvolumen her sat i forhold til egenkapitalen udgjorde ultimo 2008 hhv. 2,4 og 5,7 gange egenkapitalen. Svensk fast ejendom kan blive et forsinket problem.
Strukturen i indtjeningen bygger på de store kunders betydning og kapitalforvaltning på forskellig måde, herunder livsforsikring og fonde. Kapitalfremskaffelsen er et følsomt punkt, da rigtige indlån kun udgør 63 % af udlånet. Heldigvis nyder SEB høj tillid, hvilket er påkrævet for placeringen af obligationslån og andre gældsinstrumenter. Banken ser ud til hele tiden at have hovedet foran og herved sikre sin likviditet. Dette begreb er her som andre steder akademisk og uoverskueligt.
Solvensopgørelsen er det vigtigste punkt i den officielle profil. Ledelsen har proaktivt rettet opmærksomheden mod egenkapitalens betydning. Derfor udbetaltes ikke udbytte for 2008, og aktier for 14,7 mia. SEK blev tegnet. Ingen tillægger længere de formelle opgørelser værdi som andet end regelgymnastik. Erfaringen har lært alle noget andet - undtaget de personer som aflønnes for at udfærdige eller kontrollere disse data. På den onde dag ser alt nemlig helt anderledes ud.
Basel II kravet opfyldes med hele 14,8 %, men det er nok mere relevant at vurdere egenkapitalen på 99 mia. SEK i forhold til det faktiske omfang af forretningen. Fradrag skal dog gøres for immaterielle aktiver og Liv-kapitalgrundlaget mv. (ca. 20 %). Udlånet udgør 1.308 mia. SEK og den totale risikovolumen opgøres til 1.806 mia. SEK. Det er således udtryk for sund fornuft at balancen i første halvår er reduceret med 5 % - og mere skal til, hvilket åbner for yderligere besparelser.
Aktien
Indre værdi er 49 SEK og børskursen det samme. Første halvår gav et overskud trods belastning af nedskrivning af goodwill vedrørende Østeuropa. Tabene på udlån er dog beskedne med 8,4 mia. SEK for de seneste 4 kvartaler med Finanskrise. For hele året forventer vi et nulresultat.
Det afgørende spørgsmål drejer sig om Finanskrisen nu er overstået, eller der blot er pause før anden halvleg begynder. Som nævnt er Sverige sluppet let foreløbig, Østeuropa er midt i en alvorlig krise og fast ejendom i Tyskland er under pres. Vores vurdering er, at Finanskrisen får en lang hale af tab.
Vores anbefaling er Sælg, da aktien kun i tilfælde af hurtig tilbagevenden til højkonjunktur kan formodes at give et fornuftigt afkast – og det er ikke sandsynligt.
Regnskabstal
|
mio. SEK |
2006 |
2007 |
2008 |
2009E |
|
Indtægter brutto |
38.747 |
40.440 |
41.140 |
46.000 |
|
Driftsudgifter |
22.537 |
23.194 |
25.407 |
29.000 |
|
Årets resultat |
12.605 |
13.618 |
10.041 |
0 |
|
Balance |
1.934 |
2.344 |
2.511 |
2.200 |
|
Egenkapital |
67 |
77 |
84 |
99 |
|
Egenkap.forrent., i pct. |
20.3 |
19.0 |
12.5 |
0 |
|
Markedsværdi 24092009 |
mia. SEK |
|
107 |
|
|
NB: Balance og EK i mia. SEK |
|
|
|