Lau Svensens nytårstale 2016/17

 

På årets sidste børsdag skal jeg prøve at opsummere udviklingen i årets løb set fra et dansk baseret investeringsmæssigt synspunkt. Samtidig vil jeg komme med en fremadrettet vurdering af udsigten for 2017, og det rækker faktisk videre frem mod 2020. Det skyldes, at de politiske rammer er ved at falde på plads i de vigtigste vestlige lande for denne periode.  

 

Vi befinder os i et vadested med udsigt til forandring – store forandringer.

 

2016

Kort fortalt har 2016 været en stabilisering i de reale økonomiske forhold og finansielt en modreaktion på de foregående års trends. Men det er foregået samtidig med et tiltagende opbrud og en underminering af de herskende elitegrupperingers magtmæssig kontrol. Dermed er der lagt op til store forandringer i de kommende år.

 

Den massive folkevandring ind i EU i 2015 blev standset, men den fortsætter på mere normal individuel vis. Tallet er formentlig en halv million, og det er en fjerdedel af sidste år. Den vigtigste forandring for EU ser umiddelbart betragtet ud til at være perifer: udviklingen i Tyrkiet med et kupforsøg udløste en bølge af hårde udrensninger, og der er nærmest indført en form for autokratisk styre. Det er en tidsindstillet bombe, som kan udløse en bølge af udvandring herfra og ind i EU i de kommende år. Tyrkiet og Rusland er Europas to vakkelvorne og uberegnelige nabolande, såkaldte buffernationer, og de må holdes ude i stiv arm i perioder med ikke-venligtsindet styre. For Ruslands vedkommende må den aggressive udenrigspolitik ses som udtryk for desperation og politisk selvpromovering i Kreml. Der udestår en afslutning af intimideringen af Ukraine med oprør og borgerkrig som den foreløbige konsekvens. USA’s udenrigspolitik under Donald Trump’s ledelse vil række fire år frem, og det vil stille russerne over for et valg mellem fred eller konfrontationer. Der opstår nu et vindue med chance for en ”deal”, men Rusland vil fremdeles stå øverst på listen over USA’s fjender. Ændringen bliver sandsynligvis, at Trump vil se mere på penge og økonomi end politisk ideologi. Derfor er Kina den vigtigste modpart – men landet betragtes næppe som en fjende.

 

Væksten i verden er dæmpet ned i USA og emerging markets. EU har derimod moderat fremgang og præsterer en vækst i år på +1,5 %. Hos os hjælper styrkelsen af USD og lav oliepris. Metaller er også rykket opad i pris efter en årrække med elendige forhold. Det er dog fortsat ”early days” for råvarer, og kloge folk mener, at priserne ikke vil stige over en bred kam men udvikle sig varieret. Pointen synes dog at være, at udbud og efterspørgsel omsider er i balance, og prispilen peger opad.

 

Prishoppet på råvarer har reddet mange kriseramte selskaber fra fallit. Kreditgivende banker og obligationsinvestorer er sluppet med skrækken angående sammenbrud i olie- og mineselskaber. Svage lande som Venezuela er dog endt i dyb krise og nærmest gået fallit, men oprydning og genrejsning udskydes altid af de siddende magthavere.

 

På valutamarkedet er USD blevet styrket igen i år, og det hjælper eksporten fra Europa og Japan. Sidstnævnte følger sin helt egen vej for at opnå indre dynamik og vækstevne efter mange års stagnation. Renterne er begyndt at stige i USA, mens Euroland og Omegn er et par år bagefter i denne cyklus. Mere er på vej, men om renten ligger på 2,6 eller 3,5 % gør nok ingen forskel. Obligationer bliver først et alternativ til aktier, når den opadgående renteudvikling ebber ud. Så længe renten stiger, opstår der nemlig kurstab på obligationerne, og det vil investorerne undgå.

 

Brexit udfaldet af folkeafstemningen i Storbritannien kom som en overraskelse. Det kostede Cameron posten som premierminister. Dybest set er det en advarsel til hele EU-projektet, men de andre landes ledere og EU-Systemet prøver at gøre det til et isoleret engelsk problem. Selv om aktiemarkedet hurtigt kom sig over forskrækkelsen droppede Pundet i værdi.

 

Trump’s sejr er vel årets vigtigste begivenhed set fremadrettet. Hertil kommer så endnu en folkelig protest i Europa ved folkeafstemningen i Italien om en forfatningsændring. Regeringen trådte straks efter tilbage. Årets sidste affærer gælder bankerne: en statslig redning i Italien af Banca Monte dei Paschi og hos Deutsche Bank et forlig i USA angående aktiviteten med håndtering af udlån i årene op til Finanskrisen i 2008. Tænk at fortiden stadig spøger – man har altså skubbet en snebold foran sig.

 

2017

Trump må anses som en regulær Joker. Et Wildcard. Ingen er blot nogenlunde sikker på linjen fremover. De utallige udsagn har været politisk motiverede og er ikke operationelt anvendelige eller indbyrdes konsistente. Den slags betegnes demagogi. Hvad skal der mon ske? Vil han forsøge og lykkes med at vinde magten over ”Systemet” og indlede det dybtgående opgør med Washington-elitenetværket, som han lovede sine vælgere -  eller ender han som næsten alle andre statsledere som en paradefigur bundet af magtens snævre krav og ønsket om at bevare kontrollen? Er han et frisk pust eller en selvindstuderet enlig supermand, som kun kan lave luftakrobatik?

 

Valgresultatet udløste et kortvarigt blackout på det amerikanske aktiemarked med et kursfald på 4-5 %, men allerede samme dag lykkedes det mirakuløst – ja, som af en usynlig hånd - at vende stemningen 180 grader til en positiv holdning i stedet. Dow Jones er derfor steget 10 % regnet fra udgangen af oktober, hvortil kommer + 6 % stigning i Dollarkursen. Der er taget godt forskud på ukendte glæder, og disse forventninger skal indfries i 2017. Europas aktier er lidt forsinket blevet trukket med opad i det halve tempo.

 

Her står vi så i dag. Aktiekurserne befinder sig i All Time High i USA. DAX indekset i Tyskland mangler 8 % for at nå op i sin rekord og yderligere 10 %, hvis forløbet skulle ligne november-december rallyet i USA.

 

2017 udgør en spændende situation. De vigtigste politiske brikker vil blive lagt fast i det kommende år og dermed kunne give klarhed om udsigten helt frem mod 2020. Men det kan jo også ende i kaos og dyb usikkerhed, når vælgerne skal afgive deres stemme. USA skal regeres af en outsider i de næste fire år. Europa er også på det punkt bagefter. Holland har valg i marts, Frankrig i maj (her er det præsidentvalg) og Tyskland i sensommeren. England er 1½ år inde i valgperioden og bokser med Brexit-spørgsmålet. Det er en enten-eller situation i Europa: Kommer nytænkende, systemkritiske folk til magten, eller bevarer de gamle midtsøgende administrativt indstillede partier deres dominans? EU kan dermed blive yderligere udfordret indefra med krav om stop for den meningsløse integration og detailstyring, som udøves af et fjernt Bruxelles-bureaukrati. Udefra udgør Rusland en af denne nations ledere defineret trussel, men det er primært et anliggende for NATO. USA er central i forhandling af en fredsaftale for Ukraine. Her kan Putin nu få chance for en vej ud, eller han må imødese 4 års økonomisk udpresning. Det holder landet næppe til. En holdbar løsning kan derfor fremkomme for Ukraine, men det vil straks kræve penge til hjælp.

 

Holland er uden betydning men kan have signalværdi mht. opbakningen til de neonationalistiske partier. Det vigtige punkt bliver præsidentvalget i Frankrig med to runder i april/maj. Europa er derfor sat på vent i første kvartal, så USA får hele scenen for sig selv. Vi formoder, at Trump vil optræde venlig og vækstorienteret indadtil, mens han vil være firkantet og hård udadtil. Han skal opstille de kampe og fjender, som skal gøre USA ”great again”. I sig selv er det et retro-udtryk som burde få ethvert fornuftigt menneske til at blive agtpågivende. Vi står tværtimod over for en ny epoke, hvor ideen om Stater og nationer er ved at bryde sammen indefra. Storhed tyder på macho adfærd.

 

Der er behov for en decideret reformation i de gamle lande i Vesten

Verden står over for dybe forandringer, men det kan tage tid at få sat i gang i processen og jo længere udskydelse des værre forløb, når det til sidst bryder ud. 2017 er 500-året for indledningen på Reformationen ved Martin Luthers lancering af 95 teser for kirkens fejlagtige forståelse af troen og forvaltningen. Det førte til en spaltning af Europa med protestanter i nord og katolikker i syd og øst.

 

Vi står også med et udlevet System. Ideen om nationalstaten som en politisk platform for administratorers opbygning af en totalstat er kaput. Systemet hverken kan eller vil reformere sig selv af fri vilje indefra. Politikerne og de egentlige magthavere i den administrative magtelite søger febrilsk at opfinde nye trusler og fjender, hypoteser og projekter for at bevare folkets tilslutning som grundlag for deres egen magt, samtidig med at man taler om folkestyre/demokrati og fremmedgør den selvsamme befolkning. Sammenhængskraften er forsvundet. Informationssamfundets voksende gennemsigtighed indebærer, at hemmelighederne i dette bedrageri ikke kan skjules.

 

Et ukendt udviklingsforløb centreret om denne dagsorden er på vej og udgør den ramme, man som investor skal forstå at handle i. Det bliver alles kamp mod alle. Stol derfor kun på dig selv, og vær parat til at træffe de beslutninger du finder rigtige og accepter udfaldet heraf.

 

Året 2017 tegner spændende og risikofyldt. En adfærd for aktier kan være at placere sig med 70 % vægtandel i mere langsigtede selskaber med fornuftigt potentiale, men de er næppe billige. Resten kan man så rykke hurtigere rundt med og forsøge at udnytte elevatorture opad og sige tak ved hurtigt at sælge igen. Jeg tror dog mere på stock picking af enkelte selskaber i 30 % svinggruppen end på løft af hele indeks. Ser man uden for aktiemarkedet i Danmark, er den eneste relevante aktivtype med upside vel sommerhuse.

 

Lad os håbe, at 2017 bliver et Godt Nytår.       

 

Publiseret 30-12-2016

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.