Lau Svenssens nytårstale præsenteret i Millionærklubben den 29-12-2015

 

Kære Lyttere, investorer og millionærer.

 

Her på falderæbet af året vil jeg prøve at opsummere udviklingen og situationen på finansmarkedet med aktierne i centrum. Hvor er vi, hvordan kom vi herhen og hvor skal vi bevæge os hen set fremad?

 

For danske investorer har 2015 været et glimrende år med en kursstigning på 27 %. Det er ovenikøbet kommet efter en gevinst sidste år på 18 %. Imidlertid er Danmark en positiv undtagelse fra næsten alle andre børser, der har præsteret afkast på under 10 %. DAX har opnået +9 %, mens Wall Street ligger med kurstab på 2 % for Dow Jones indekset og +6 % på NASDAQ. Igen i år er det få, store selskaber som har trukket USA op ad med IT og nye sociale medier i front. Pharma og Biotech har også været med men er flovet af, og flere forhold peger i retning af en sektorrotation over mod andre brancher. Drivkraften har været høje priser på medicin, og en række take overs har boost'et børsværdierne yderligere. De store selskaber vil gerne opsluge firmaer med nye produkter især inden for behandling af kræft. For Pharma er festen ved at være kulmineret for denne gang.

 

Påvirkningen af aktierne udefra har haft to parametre i centrum: USD kursen er blevet styrket og olieprisen er faldet, og det har også ramt prisen på mineraler.

 

USD er steget 10 % regnet mod Euro og dermed den danske krone. Hvis afkastet på de tyske aktier i DAX indekset omregnes til USD ender det nede på nulpunktet. Aktierne har i virkeligheden kun givet udbyttebetalingen i afkast. I Danmark er vi er muligvis også ved at komme ind i det samme spor med udfladning og stagnation, idet C20 Cap indekset nåede op i en top lige over 1.000 helt tilbage i april måned. Siden da er det kørt sidelæns. Kursudsvingene (det vi kalder volatiliteten) har været lav i år.

 

Det sted hvor udviklingen er gået stærkest, er prisfaldet på råolie. Sammenbruddet begyndte i juli 2014, hvor olieprisen lå oppe på 100-110 USD. For et år siden var prisen på Brent nordsøolie faldet til 58 USD. Nu er prisen nået ned i 37 USD. De marginale driftsudgifter er lave på almindelige felter, og selv i Nordsøen ligger tallet på ca. 10 USD pr. tønde for de etablerede felter. Men nye projekter sættes kun i gang, hvis den samlede udgift pr. tønde er meget lav. Hele olieindustrien oplever derfor en chokopbremsning. Den værste situation findes i USA og Canada inden for udvinding af tjæresand, skifferolie og skiffergas. Fracking teknologien er blevet ramt midt i et gevaldigt opsving, og en række lån til sådanne firmaer risikerer nu at blive nødlidende. Vi regner dog ikke med nogen større krise af den årsag, men det kan derimod dukke op inden for minedrift og spekulativ handel i råvarer. Situationen på råvaremarkedet er anspændt og muligvis en bombe.

 

Renteforholdene er altid vigtige for aktierne. Det lave niveau blev fastholdt både i USA og Euroland. Risikopræmierne er lave på statslån og højt rate'de låntagere som de danske realkreditselskaber. Men i markedet for erhvervslån er prisen steget markant, altså den merrente eller risikopræmie som investorerne kræver på lån til de enkelte virksomheder. Det afspejler frygt for betalingsproblemer eller direkte krak inden for råvarer og underleverandører til oliebranchen (fx offshore), men der ser også ud til at være styrke-problemer på købersiden. Hedge Funds har ikke haft noget godt afkast i 2015, og deres robusthed er dårlig. Desperat jagt på afkast kan ende helt galt med fejlslagen spekulation. Vi frygter muligheden for en finansiel krise centreret om råvareudvinding og handel/spekulation heri med hedge funds som store spillere og banker i rollen som både modpart og medspillere. Det kan være at ordet Finanskrise skal bruges på ny i 2016.

 

Udsigten for de store linjer i verdens økonomi er en smule matte men samlet set OK, så længe der ikke indtræffer alvorlige afbræk. Det skal nok gå – selv om det ikke raser afsted. USA oplever en afdæmpning i sin vækst til cirka 2,5 %, mens Europa har forbedret sit sløve tempo til 1,5 %. Disse tal er udtryk for farten her i fjerde kvartal, og der burde blive mere skub i sagerne næste år – formentlig +0,5 % mere. Japan er langsomt ved at få sin dynamik forbedret, mens Kina udgør en Joker. Fake it till you make it, er nok den mest præcise beskrivelse af udviklingsforløbet for Riget i Midten. Resten af verden må spille med efter gehør, og man må prøve at styre sin Kina-risiko. Asien er ellers ved at få skub i en positiv samfundsudvikling med Indien som en økonomi med stor vægt og modernisering. Sydamerika er inde i et opbrud efter nogle dårlige år, og det giver håb om en konstruktiv udvikling. De politisk styrede rammer i de pågældende lande kan omsider få en ny chance for at blive regelrette og ikke bare brugt til begunstigelse af de interessegrupper, som nu har opnået kontrol med regeringsmagten.

 

To vigtige valg skal afholdes i 2016, nemlig i USA og Storbritannien. I USA gælder det valget af en ny præsident og politikere til de to kamre. For aktierne er det svært at se upside potentiale fra politisk forandring i USA. I verdens ledende demokrati består befolkningens opgave jo reelt kun i at vælge mellem to personer. Det er de to respektive partiers nomineringsproces som bestemmer dette udbud. Processen foregår med skyldig hensyntagen til kilderne til den økonomiske støtte og ønsket om en forenkling, så valget ikke bliver for svært for folk.

 

I Storbritannien drejer det sig om folkeafstemningen i efteråret om fortsat medlemskab af EU. Tidspunktet er prekært som følge af EU's indre krise i håndteringen af folkevandringen bestående af flygtninge og immigranter. Samtidig er det kun et år siden Skotland med nød og næppe forblev en del af Det forende Kongerige efter en folkeafstemning om dette spørgsmål. Skotterne kan bedre lide EU end England, og det komplicerer sagen yderligere. Regeringen i London søger netop nu at forhandle en bedre aftale igennem for at undgå en pinlig exit, og det samme ønsker de andre EU-landes regeringer og centraladministrationen i Bruxelles naturligvis også - selv om de er nødt til at sige det modsatte og understrege alvoren i ”de særdeles vanskelige forhandlinger”. I lighed med andre forhold som flygtningesamarbejdsaftalen med Tyrkiet og den nye globale Klimaaftale ender det altid med betaling af penge. Krejle er det eneste tidens politikere formår, og de betragter angiveligt skatteyderne som en flok slaver, der må finde sig i hvad som helst fra deres side.

 

Odds er ikke gode for EU i 2016, og det kan hurtigt udvikle sig til en decideret krise. Som det burde stå klart efter det fem år lange forløb med Grækenlands økonomiske nedsmeltning, så findes der ikke noget operationelt lederskab i EU. I Tyskland har man opfundet et nyt udsagnsord, merkeln. Det betyder at tøve længe for at afkode et problems løsningsmuligheder ud fra mediernes omtale for så efter en stor forsinkelse at bakse en midt-på-vejen beslutning på plads. Den metode har holdt Angela Merkel ved magten, men merkeln-adfærd er ikke udtryk for ledelse men for langsom indordning - eller følgagtighed, hvis man vil være polemisk. Den europæiske Union drives som en gentagelse på et højere niveau og med lang bureaukratisk afstand til borgerne af de gamle nationalstaters struktur. De er i sig selv ved at bryde sammen - hvor meget mere da ikke EU? Man vil i Bruxelles fastlægge fælles love, regler og normer for kanelsnegle og børns brug af Facebook for at nævne nogle af de seneste eksempler på meningsløs detailstyring. Samtidig foregår der en folkevandring tværs igennem Europa uden at kunne stoppes, og aftalerne om ydre og indre grænser er sat ud af kraft. Tiden bruges af EU-lederne til at fordele 50.000 strandede mennesker mellem landene, og denne store bedrift orkestreres så med passende politisk pondus og statslige mediers udbredelse af begivenheden. Ligheden med realitetsbegrebet i førerbunkeren i Berlin april 1945 er slående. Man har mistet grebet fuldstændigt.

 

Omfanget af indvandring i EU formodes at omfatte cirka 2 mio. mennesker i 2015, og denne udvikling er kun begyndt. Store dele af den muslimske verdens lande er inde i et opbrud, og Vestens evne til at involvere sig i denne dybtgående proces har endnu ikke været rosværdig. Med presset fra flygtninge og immigranter sættes EU skakmat af mangel på operationel handlekraft. Især de stramt lovregulerede totalstater i Nordvesteuropa rystes i grundvolden. Man stolede på ideen om en total-stat, som skulle kunne løse ethvert problem. Nu viser det sig ikke at fungere. Det paradisiske politiske projekt med en sekulariseret velfærdsstat kan bryde sammen. Restoration af statsmagten og genopfindelse af danske værdier i en ny kulturkanon er sat i gang i håb om at stoppe udviklingen. Man vil genoprette den manglende sammenhængskraft i det danske samfund. Det bliver svært for den er gået tabt. I kampen for vort lands afsjælede demokrati vil lovgiverne endog begrænse den ytringsfrihed, som de ellers mener at forsvare. Vejen til helvede er belagt med gode fortsætter.

 

Ude i verden er der endnu ikke fundet en løsning på konflikten i Ukraine, hvor der kun er en våbenhvile. I et større perspektiv kræver det en forandring af de politiske forhold i Rusland, så vi i EU-landene atter kan få trygheden tilbage. I første omgang drejer det sig om bare at holde Ukraine oprejst fra internt kaos og statsbankerot, mens vi venter på, at Rusland bryder sammen indefra under det økonomiske pres og den politiske isolation af landet. Nu til dags bruges penge og økonomi som våben.

 

Både flygtningesituationen med grundlag i opbruddet i Middelhavsområdet og hele Mellemøsten plus inddæmningen af Rusland foregår tæt på os. Det er EU som påvirkes, mens USA har fordel af lang afstand selv om Washington har den politiske førerrolle. Pax Americana som det hedder. Det nye år tegner til at blive en prøvelse for EU, og udviklingen kan let gå galt. Det åbner mulighed for at de egentlige magthavere i vore lande vil komme frem på scenen og træde i karakter. Og hvem er så disse folk? Ja, det er eliten i form af en klan af administrative akademikere i toppen af det offentlige system og de centrale interesseorganisationer. Politikernes opgave er at danse til deres pibe og holde befolkningen hen med snak om folkestyre. Vi har jo netop fået demonstreret denne struktur med en overordnet fremmedgørende magt ved den absurde folkeafstemning 3. december om de danske forbehold i EU-samarbejdet inden for juridiske spørgsmål. Den usynlige hånd i dag er ikke Adam Smiths markedsmekanisme men magthavernes netværk, som fungerer som et Overjeg. Vi er som borgere fremmedgjorte i vores eget land.

 

I det kommende år bliver udviklingen i disse to politiske relaterede forløb formentlig det vigtigste for Europas fremtid og også for aktiernes udvikling. Økonomisk er der en tæt forbindelse til oliemarkedet og prisen på andre former for energi. Vi forventer derfor store udsving i olieprisen.

 

For at opsummere: Aktiekurserne har taget kraftigt forskud på et økonomisk opsving og er derfor kørt træt. Nu skal der positive signaler om fremdrift med højere vækst, før børskurserne kan stige yderligere. Renten vil stige før eller siden, men centralbankerne prøver at udnytte dette kort maksimalt. Det er vel den mest misbrugte parameter i samfundsøkonomien, hvor der omfordeles indkomst fra de gamle til gavn for unge mennesker med stor gæld og statskassen med dens store gæld i næsten alle lande. Isoleret for markederne ser vi den største trussel for en krise til at have udgangspunkt i de lave råvarepriser, hvor hedge funds og banker kan komme i klemme. Situationen her er anspændt.

 

Kina er en Joker, som skal behandles varsomt. Europa befinder sig tæt på de to vigtigste konfliktområder i verden. Den indre sammenhængskraft i flere EU-lande og EU som union vil blive testet af folkevandringen. Aktiemarkedet kan ikke længere leve sit eget sorgløse liv med valgsproget: ”da har i rigdom vi drevet det vidt, når børsboom'et ruller videre frit”. Perspektivet med problemer og et højt kursniveau betyder udsigt til et hårdt år med store kursudsving pga. forvirring og tillidskrise. Afkastet bliver formentlig lavt, og det vil sige under normen på 8 %. Det eneste lyspunkt er: aktier i levende, tilpasningsdygtige selskaber er på langt sigt langt bedre end obligationer. Her kan statspapirer ende med at blive den store taber, hvis tilliden til staterne anfægtes. Der findes ingen Safe Havens.

 

Jeg håber på et godt nytår og ønsker det for jer alle. I er jo vores kunder i denne lille Klub – men realistisk set tegner det ikke til at blive et godt år. Pas godt på jer selv og jeres penge. Der er nemlig ingen andre, der gør det. Tak for opmærksomheden.

 

 

  • Gitte Bjørg, Direktør i PeoplePartner ApS. Kunde siden november 2016. ”Jeg er særdeles tilfreds med den viden og rådgivning, som Aktieinfo dagligt tilbyder. Aktieinfo er en nærværende, seriøs og meget jordbunden sparringspartner, der bidrager til at skabe merværdi for mig i mine aktiehandler. Jeg kan kun varmt anbefale Aktieinfo til såvel nye som erfarne på aktiemarkedet.”

    Vil du også have større afkast?

  • Palle Larsen fra Trading Center Odense har været kunde hos Aktieinfo i mange år: ”Jeg er meget tilfreds med den service, som jeg får fra Aktieinfo. Deres kort- og langsigtede handelstips om køb og salg giver mig fuld value-for-money”

    Vil du også have større afkast?

  • "Aktieinfos råd har givet mig et godt overskud" – mandlig kunde, 65 år.

    Vil du også have større afkast?

  • Jeg meget tilfreds med Aktieinfos købs- og salgsanbefalinger, som jeg får via mail. De hjælper mig i min beslutningsproces, når jeg handler på aktiemarkedet og de er altid informative og klart formuleret. Derfor kan jeg stærkt anbefale Aktieinfo til andre - også dem, som er nye på markedet! Benedikte 23 år.

    Vil du også have større afkast?

 

 

Kalenderen / Aktier i fokus

24-04-2017


Sverige: Regnskab fra Sandvik.
Norge: Regnskab fra Nordic Semiconductor.
Schweiz: Regnskab fra Syngenta.
Holland: Regnskab fra Philips, Akzo Nobel.
Frankrig: Regnskab fra ST Microelectronics.
USAA: Regnskab fra Netflix, Halliburton, Hasbro.




Se hele finanskalenderen

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.