Kejserens nye aktiebobler

 

Styrtdykkende aktiekurser og en global finansiel krise indfandt sig for alvor i september 2008.
 
Der er imidlertid ikke meget nyt under solen. Historisk har aktiemarkederne altid haft opture og nedture. Og det vil ikke forandre sig. Når gamle bobler brister … pustes nye op.
 
I Kejserens Nye Klæder udstillede H.C. Andersen hvor let folk lader sig bedrage. Ikke mindst i erhvervslivet har man afsløret utallige kejsere uden tøj. Og grådighed, svindelnumre og regnskabsfusk vil stadig plage aktiemarkederne, der gennem århundreder har været præget af periodiske udsving og regelmæssigt hjemsøges af en overdreven spekulationsmani, der resulterer i en kortvarig, hektisk opblussen af aktiekurserne i en aktieboble med et efterfølgende kollaps.

Med bagklogskabens letkøbte indsigt kan man rynke på næsen af andres dumheder, men verden vil bedrages og historien er fyldt med bedragere, hvor store foretagender sjældent står tilbage for de private småsvindlere hvad angår opfindsomhed og fantasifulde gevandter til deres svindelnumre.
 
I 1630ernes Holland handlede folk sig fra hus og hjem fordi man spekulerede i tulipanløg, i 1720ernes England bristede en aktieboble med handel i værdiløse selskaber. Siden spekulerede man i jernbaneaktier og i 1929 bristede den amerikanske ballon af oppustet papirvelstand. Det førte til en global recession, der tog år at overvinde.

Heller ikke den hjemlige andedam har været forskånet for grimme ællinger, der pyntede sig med lånte fjer. Alberti-skandalen, Landmandsbanken i 1920erne, Hafnia, Accumulator Invest og Nordisk Fjer er blot nogle få i en nærmest endeløs række.

Disse kejsere havde ikke noget tøj på, og når svindelnumrene kom for dagen blev der kø ved håndvasken, ikke kun på direktionsgangen men også blandt de menige aktionærer. Den letkøbte bortforklaring var, at man ikke anede uråd, men reelt havde alle et medansvar. Lader man grådigheden tage over sammen med begæret efter magt, indflydelse og prestige, tilsidesætter man ofte gængse moralbegreber og lader målet hellige midlet.

Her bliver man villig til at overskride den til tider udviskede linie mellem rigtigt og forkert.

Forklaringen på de bristede aktiebobler er desværre lige så simpel som den er nærliggende. Grådighed er det gennemgående tema. Investorer lader sig forblinde af grådighed og køber tvivlsomme investeringsobjekter uden smålig skelen til deres kvalitet, indtjeningsevne eller værdi. Det gør ikke spor, at man har købt for dyrt, så længe en anden vil købe endnu mere for dyrt.

I det perspektiv er aktiemarkedet et casino, hvor mange spiller uden egentligt at kende spillereglerne. Banker og børsmæglerselskaber er sikre vindere, også når sultne kapitalfonde reelt opkøber velpolstrede selskaber for selskabets egne penge via en aggressiv gældsætning.

Og aktiemarkederne vil med usvigelig sikkerhed opleve nye bobler af oppustet papirvelstand, der punkterer. Men heldigvis har man selv et valg. Når noget lyder for godt til at være sandt – så er det som regel også for godt til at være sandt.

Intet kommer af sig selv – undtaget lommeuld – og man kan ikke forvente skyhøje afkast af en risikofri investering. Det findes ikke.

Og selv med denne velmente advarsel skal grådigheden nok finde en vej. Mange er allerede begyndt at afblæse den nuværende finansielle krise. Det blev ikke helt så slemt, som man frygtede undervejs. Derfor vil aktiemarkedet før eller siden genvinde fordums niveau og derpå bevæge sig yderligere op ... indtil den næste krise punkterer ballonen igen.

 

Sådan er spillereglerne på aktiemarkedet. Det vil næppe bliver anderledes.

 

 

Kalenderen / Aktier i fokus

24-03-2017


Tyskland: Regnskab fra Salzgitter. Indkøbschefernes indeks.
USA: Kl. 14.30: Varige forbrugsgoder.




Se hele finanskalenderen

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.