Nordea er Nordens største bank med hjemsted i Sverige. Geografisk omfattes desuden de baltiske lande, Polen og Rusland. Kundemæssigt er vægten lagt på detailkunder suppleret af aktivitet med kapitalforvaltning og finansiel handel. Produkterne omfatter næsten alle former for finansielle tilbud, herunder realkreditlån og Liv&Pension. Finansiering af fast ejendom udgør en stor del af forretningen, hvilket giver langvarige kunderelationer. Personalet udgøres af 34.008 medarbejdere.

 

 

Christian Clausen (53) er adm. direktør fra 2007; Hans Dalborg (67 år; tidligere topchef for Nordea frem til 2000) er formand for bestyrelsen.

 

 

Type af udlån: Virksomheder 57, Huslån 32, Private 9, Offentlige 2 %.

Geografisk udlån: Danmark 27, Sverige 24, Finland 19, Norge 16, Østeuropa 6, Andet 8 %.

 

 

Banken har ca. 480.000 aktionærer, hvoraf 190.000 i Danmark, 195.000 i Finland og 95.000 i Sverige.

 

Aktieinfo, John Stihøj og/eller Lau Svenssen ejer ikke aktier i Nordea.

 

 

 

 

 

Rækkefølgen i Finanskrisen er afgørende for tabenes art og omfang. Nu er omsider håb om at den negative spiral er ved at stoppe. Det vil være en stor fordel for Nordea, der indtil videre kun er blevet ramt i moderat udstrækning. Strukturen i krisen har USA placeret forrest tæt fulgt af England. Tabsudløbere ramte desuden tidligt banker i rige kreditorlande som Schweiz og Tyskland. Herefter kom kriser i Danmark, Irland, Spanien og de østeuropæiske lande. Resten af Norden har stået placeret mere i læ – foreløbig. Sverige er nu ramt via industriens nedkøling. Det store spørgsmål er, om krisen fortsætter i samme spor, eller om den begyndende stabilisering og efterfølgende opgang i krisens epicenter, USA, vil indtræde med en så overbevisende styrke, at ringvirkningen stopper og ikke når at udfolde sig for alvor i de nordiske lande. For Nordea vil det være et heldigt forløb.

 

 

Sverige og Norge har været under voldsomt pres valutamæssigt med værdifald på 20 % for SEK og 10 % for NOK. Begge lande er helt selvstændige og har valgt rentenedsættelser for at stimulere økonomien. Danmark har derimod været nødt til at bruge renten som våben for at fastholde kursbåndet til Euro. For Nordea betyder devalueringen et voldsomt tab i egenkapitalen, der bogføres i €. Årets samlede indtjening reduceres med 27 %, hvilket dog registreres uden om resultatopgørelsen. En modreaktion på valutamarkedet er sandsynlig, men det tager tid.

 

Udviklingen i 2008 er ellers ikke præget meget af krise. Der er fortsat stor vækst i volumen som et bevis for den forsinkede placering. Den reelle vækst opgjort i lokal valuta er 17 % for udlån og 12 % for indlån, hvilket samtidig afspejler bankesektorens alvorlige problemkompleks med en skæv balance og dermed svaghed for hele sektoren.

 

Styringen forekommer fuldt tilfredsstillende driftsmæssigt, og årets tab er beskedent svarende til kun 0,2 % af det samlede udlån. Den samlede nedskrivning udgør 466 mio. €, mens skatten er en langt større udgift med 724 mio. €. Denne fordeling viser tydeligt, at krisen ikke er nået frem til Nordea endnu. Udgiften til den danske garantiaftale vejer mindre som følge af bankens brede nordiske karakter. Ændringen i indtjening er således fremkommet pga. lidt højere egne tab og de indirekte belastninger fra finanskrisen. Egenkapitalen forrentes med 15 % mod tidligere et niveau på 20 %. Vores gæt er, at 2009 vil trække tallet ned på 10 %, men det vil fortsat være aldeles fint i en fase af historien med en ekstrem krise i banksektoren.

 

 

Fortsættelse af krisen med fald som domino-brikker er det afgørende spørgsmål. Her er opmærksomheden nu rettet mod de Østeuropæiske landes skrøbelige økonomi efter de første år som EU-medlemmer. Landene har haft høj vækst baseret på kreditgivning ydet af vesteuropæiske banker. Frygten er, at det kan udvikle sig til en europæisk Subprime-situation - eller måske mere korrekt - en stribe sammenbrud der vil ligne Islands. En fælles EU-plan for at gribe hurtigt ind blev afvist, og derfor starter processen i praksis med stop for nye lån og sammentrækning af gamle lån.

 

Kreditboblen udgøres af de centraleuropæiske lande Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Banker i nabolandene er hårdest engageret, fx Østrig. De baltiske lande har tilsvarende stor indsats fra Sverige og Finland. Økonomien er ligeledes her blød og en regulær afsporing truer, men det er tre små nationer med samlet kun 7 mio. indbyggere. Aktivitet i Polen og Rusland indgår ligeledes for Nordeas vedkommende. Nordea har udlånt 15 mia. € i disse lande, hvilket svarer til kun 86 % af egenkapitalen og 6 % af den samlede udlånsmasse. Svagheden i området fremgår klart af indlånets omfang der kun udgør 31 % af udlånet.

 

Bekymring angående Østeuropa er absolut relevant, men for Nordeas vedkommende synes omfanget at være af så moderat størrelse, at det ikke vil kunne ryste helheden.

 

 

Konjunkturforløbet med afslutning af krisen i USA bliver afgørende. Europa vil sandsynligvis følge med opad straks efter, da vi jo er ramt som en følgevirkning. IT-samfundets lynhurtige adfærd har været afgørende på vej ned og vil formentlig fungere lige så effektivt den anden vej. Vores vurdering er, at USA har indledt sin bundfase, og en positiv tendens vil blive synlig i Q2. Europa befinder sig derfor i en fase med modsatrettede kræfter, hhv. trussel om Østeuropa-krise og et generelt opsving igen.

 

For Nordea er der tre trusler: 1) dybden af den danske ejendomskrise, 2) eskalering i Sverige af krisen og 3) den østeuropæiske kreditmasse. Selskabet har via datterselskaberne adgang til hjælpepakker hos de enkelte landes centralbanker, hvilket i Finland vil sige den største af alle, ECB. Politikerne har været så paniske under den abrupte nedtur, at der tilbydes særdeles attraktive former for kapital. At afvise så tiltalende tilbud ville være absurd, og Nordea skal nok med passende afmålt værdighed søge andel heri. Alt andet vil være en hån mod aktionærerne som nu skal indbetale 15 mia. kr.

 

Solvensdækningen er nemlig ikke i topklasse med en dækning på pt. 6,7 % fra egenkapitalen alene. Totalt opgøres dækningen til 9,5 %. Større egenkapital er basalt set grundlaget uanset hvor mange ansvarlige lån der optages eller modtages fra Staten. Tegningen skal indbringe 2,5 mia. €, svarende til 1,0 € for hver udestående aktie. Samtidig betales dog 0,2 € i udbytte den anden vej som en fuldstændig meningsløs demonstration af at banken fortsat kan og vil udbetale udbytte. Pointen er, at få styrket egenkapitalen, mens det endnu er muligt. Storaktionæren Sampo synes klar til at øge sin andel, og det kan ses som prisen for denne øvelse.

 

 

Tilliden til selskabet har undgået de ødelæggende angreb, som ellers i bred vifte er drysset ud over bankerne alle steder. Discounten mellem børskursen på 27 kr. og bogført indre værdi (51 kr.) udgør en situation med næsten halv pris. I øjeblikket belaster udsigten til indbetaling af netto 2 mia. € , og børskursen vil mangle dynamik indtil denne tegning er overstået og fordøjet.

 

På kort sigt er der således en Vent situation. Vi forventer ikke en yderligere forværring af den økonomiske krise i Europa, men derimod en genopretning af nogenlunde normale forhold. Tab og hensættelser i indeværende år skønner vi fordoblet i procent til 0,4, men det er fortsat beskedent. Nordeas nulpunkt svarer til en tabsprocent på 1,5 %. Banken rustes til hårde tider med aktionærernes nye penge. Desuden forventer vi optagelse af store statslige kapitalindskud for yderligere at give styrke og opnå fordel heraf. Banken vil dermed være stærkere til at klare krisen og have plads til større vækst, når tiderne igen bliver bedre.

 

Anbefalingen er at vente lidt med køb indtil det værste punkt i krisen og aktietegningens kurspres er overstået.