Analyse 24-11-2008: NKT Holding (kurs 160)

 

Aktieinfo anbefaler Langsigtet Køb

 

Beskrivelse

 
Aktiviteten er placeret i de to underkoncerner NKT Cables og Nilfisk–Advance. Hertil kommer en 51 % ejerandel af NKT Flexibles, der producerer armerede rør til anvendelse offshore med oliesektoren som hovedmarked. Desuden findes en håndfuld High Tech selskaber med Venture karakter. NKT Cables er orienteret mod det europæiske marked med kabler til både lav- og højspænding. Byggeri og store højspændingsnet er centralt på kundesiden. Nilfisk-Advance er en mere globalt orienteret virksomhed og blandt de førende inden for professionelle rengøringsmaskiner, højtryksrensere, støvsugere osv. Koncernen beskæftiger 8.707 medarbejdere.

 
Ledelse
 
Thomas Hofman-Bang (43) er administrerende direktør; Christian Kjær (64) er formand.
 
Ejerforhold
 
ATP 10 %. Credit Suisse 5%. Danske institutionelle investorer ejer herudover samlet 18 % og tilsvarende udenlandske 6 %. Bestyrelse og direktion ejer 3 %. Hele 27 % af aktierne er ikke registreret på navn, og udlandets andel heri anses for stor. Selskabet har i alt 22.718 navnenoterede aktionærer.
 
Omsætningens fordeling (delkoncerner 2007)
 
Geografisk NKT Cables: Danmark 13, Tyskland 24, Østeuropa 28, England 7, Asien 8, Andre 20 %.

Geografisk Nilfisk-Advance: Europa 67, USA 23, Andre 10 %.

Aktivitetsområder: NKT Cables 56, Nilfisk-Advance 43, NKT Photonics 1 %.

 
Aktieinfo, John Stihøj og/eller Lau Svenssen ejer ikke aktier i NKT Holding.
 
 

NKT - et overtagelsestilbud

 
Opbremsning i økonomien. Energi giver vækst. Opkøbskandidat
 
Den voldsomme opbremsning i økonomien ser ud til at have ramt NKT i sin mest rene form. Først dykker aktiekurserne, og NKT ryger med. Dernæst indtræder en form for vakuum i ordreindgangen, altså en reel påvirkning afledt af pessimismen ved denne pludselig opbremsning. Spørgsmålet er så om krisen kun bliver et bump i vejen, eller et skift til et lavere aktivitetsniveau bliver en ny tilstand? Selv om det hele har udviklet sig mere voldsomt end nogen kunne forestille sig, så ser NKT ud til at være på forkant med udviklingen pga. tidlig indledning af problemer i USA for Nilfisk-Advance.
 
Hård opbremsning
 
Neddæmpningen i USA har nemlig været i gang længe med hårde vilkår for erhvervslivet. Tilpasninger til disse forhold er i gang, og en eventuel bred nedtur vil derfor kunne håndteres hurtigt af Nilfisk-Advance delkoncernen. Markedspositionens størrelse søges udnyttet med besparelser og kræfterne koncentreres inden for produktudvikling for at øge tempoet. Komponenter skal indkøbes fra lavtlønslande i langt større omfang end hidtil, og fordelen herved bør hurtigt kunne give gennemslag. Uanset dette ser sektoren for rengøringsmaskiner ud til at stå over for en situation med hårde vilkår i 2009.
 
Den anden store delkoncern er NKT Cables, hvor afsætningen har bedre forhold. Lavspændingskabler rammes af fald i byggeriet i Europa, men det store marked for stærkstrømskabler og specialprodukter har udsigt til gode tider. I hele EU skal infrastrukturen opgraderes inden for højspændingsnet, og for Danmarks vedkommende er de politiske rammer netop lagt fast. Der bliver tale om ”kreativ destruktion” med en opgradering og modernisering i meget stor dimension. En positiv faktor for kabelværkerne vil være et omfattende skift til jordkabler i stedet for luftledninger. For NKT giver det gode udsigter for den nye store fabrik, der er under opbygning i Köln. Opdelingen af produktionen betyder dog, at den store enhed i Tjekkiet inden for lavspændingskabler må skære sin beskæftigelse ned.
 
Guldægget
 
NKT Flexibles i Kalundborg har udviklet sig gevaldigt takket være et boom i olieindustrien med rekordpriser for råolie som drivkraft. Efterspørgslen på rør til placering på havbunden ved nye oliefelter er større end kapaciteten, og en udvidelse svarende til 65 % ekstra volumen vil komme i drift i 2010. Indtjeningen er formidabel og udsigterne synes at forblive gode mange år frem. Branchen er højt specialiseret med få udbydere, og de tekniske krav øges med stadig mere krævende anlæg placeret på over 2.000 meters dybde.
 
Brasilien vil i hurtigt tempo starte udvindingen af olie fra nogle meget store fund, og her har NKT Flexibles udsigt til en hel stribe ordrer efter indgåelse af en aftale med det vigtigste olieselskab, Petrobras. Udviklingen i olieprisen er naturligvis afgørende for at muliggøre projekterne. De store udsving i olieprisen giver usikkerhed men foreløbig er niveauet så højt, at branchens investeringer fortsætter med stor styrke. Svigt i efterspørgselen synes derfor ikke at true.
 
Planer og Take Over
 
Koncernen har udfærdiget en 5 årsplan for perioden 2008-12 med udsigt til kraftig forbedring af de økonomiske resultater og akkumulering et kapitalberedskab der vil muliggøre overtagelse af andre selskaber i størrelsen 3-7 mia.kr. Efter de voldsomme kursfald fra toppen ved 600 til pt. 160 er markedsværdien for NKT selv nået ned i denne størrelse med kun 3,8 mia. kr. Forudsat planens tal fortsat holder nogenlunde, er NKT i den særprægede situation, at selskabet faktisk frem til 2012 kan ”æde sig selv” og returnere pengene til aktionærerne via opkøb af egne aktier. Aktionærerne vil naturligvis foretrække denne metode frem for usikre overtagelser af nye firmaer.
Samme beregning kan jo også gøres af kapitalfonde og konkurrenter, der nu kan se NKT prissat interessant for et Take Over. Med mindre Finanskrisen vil lamme verdensøkonomien i lang tid, ser en bølge af Take Overs ud til at blive indledt straks optimismen genvindes. NKT er trods sit noget tunge præg velfungerende uden behov for omfattende Due Diligence test før et bud. Desuden kan hvert af de tre store forretningsområder frasælges efter ønske.
 
Aktien
 
Børskursen er løbet langt foran problemerne omkring indtjeningen. Indre værdi ligger på 142, uforandret udbyttebetaling vil give 6,9 % i direkte afkast og P/E for 2008 og 2009 skønner vi til 7 hhv. 6. En optur for aktien må dog afvente fremkomst af ro og orden på aktiebørserne verden rundt. I øjeblikket hersker kaos med hovedløse forhold præget af tvangssalg og frygt. Vi mener, at Fair Value for NKT er niveauet 300 ud fra en ikke-optimistisk vurdering. Anbefalingen er derfor Langsigtet Køb.
 
Regnskabstal
 

mio.kr.

2004

2005

2006

2007

2008E

2009E

Omsætning

7.138

8.750

10.815

13.525

14.300

14.000

Resultat af primær drift

-16

344

545

819

750

800

Årets resultat

186

356

582

805

600

700

Balance

5.869

6.177

7.350

9.099

10.500

11.000

Egenkapital

2.674

2.672

2.787

3.246

3.600

4.000

Egenkap.forrent., i pct.

6.9

13.3

21.3

26.7

17.5

18.4

Markedsværdi 20112008

(mio.kr.)

3.792

Mest læste artikler

 

Aktiedebat
Aktieinfos ugekommentar
FX-kurser
Handelsanbefalinger
Kortsigtet Modelportefølje
Teknisk analyseservice
Langsigtet Modelportefølje

 

Kalenderen / Aktier i fokus

 

07-09-2010

DANMARK:
Q1 regnskab fra Harboes Bryggeri.

USA:
Regnskab fra Dollar General.

Se hele finanskalenderen

 

ren / Aktier i fokus

 aktiekommentar

Ugens aktiekommentar

 

Store udsving på finansmarkederne

 

Stigende Take Over aktivitet er godt for aktierne. Makroøkonomiske nøgletal giver ingen signal om kommende retning. Der er igen lagt afstand til vigtige støttepunkter. Fokus på GN Store Nord og de nordiske skovaktier.

 

Læs hele ugens aktiekommentar her

 

Opdateret 03-09-2010 kl. 10.45

 

 
Sitemap - oversigtskort
Udskriv