Selskabet er grundlagt i 1989 med aktivitet inden for udvikling af nye lægemidler i området for centralnervesystemet, CNS. Personkredsen omkring Asger Aamund udgjorde kernen heri med baggrund i Ferrosan. Projekter udføres i væsentligt omfang på grundlag af rammeaftaler med medicinalselskaber, hvor disse vil overtage det videre arbejde med tests og godkendelse i Fase II. Selskabet har således bredere aftaler med fire koncerner (GlaxoSmithKline, Eli Lilly, Abbott, Johnson & Johnson). I 2006 købtes Carlsson Research, og dets ACR16 produkt (Huntingtons sygdom) er i den afgørende Fase II/III med Orphan Drug status. Selskabet råder over rettigheden til mere end 2.000 patenter, ligesom projekter er blevet skilt ud med aktiebesiddelse heri. Personalet udgøres af ca. 220 medarbejdere.

 

 

Flemming Pedersen (44) er administrerende direktør; Thomas Hofman-Bang (45; direktør i NKT) er formand for bestyrelsen.

 

 

ATP ejer 10,5 %, Glaxo Group 8,0 %, Oppenheimer Funds (New York) 8,7 %. Selskabet har registreret i alt 20.458 aktionærer, der repræsenterer 77 % af aktiekapitalen.

 

 

 

 

 

 

I dag afslutter selskabet sin store aktietegning, der skal fremskaffe 416 mio. kr. til at sikre et højt tempo i færdiggørelsen af de to mest fremskredne udviklingsprojekter. Pengeforbruget har været stort siden købet af Carlsson Research i 2006, og Cash Burn er fortsat udfordringen i 2010. En række tidligere beslutninger har ført til, at NeuroSearch er endt i denne tilspidsede situation. Selvbehold er endt med at være tilfældet for de to førende udviklingsprojekter. Afkast/Risikoforholdet er derfor højt og koncentreret herom, mens resten af aktiviteten normalt drives på basis af aftaler med partnere.

 

 

Igennem 20 år siden starten i 1989 har NeuroSearch satset i sit udviklingsarbejde inden for centralnervesystemet på at frembringe et nyt produkt, men det er endnu ikke lykkedes at få bolden i mål. Derimod har selskabet opnået 2.000 patenter, en spændende portefølje af udviklingsprojekter og desuden søsat en håndfuld nye selskaber med andre aktiviteter, hvori der ejes andele. Opløbssvinget er nu nået, og ledelsen satser målrettet på at forfølge sejren. Sidste år købtes en nabogrund og nye faciliteter er blevet føjet til, men denne del af pengeforbruget er trods alt moderat i forhold til udgifterne ved afprøvning og dokumentation.

 

Ledende kendskab til ionkanaler er den afgørende videnmæssige niche, og samarbejdsaftalerne med store medicinalselskaber baserer sig på denne kompetence. GlaxoSmithKline har været vigtigst som sponsor, men i år er Eli Lilly kommet med som led i sin ihærdige kamp for at få adgang til nye produkter. Udgangen af 2011 er centralt, da det vigtigste Lilly-produkt mister sin patentbeskyttelse. Tidshorisonten er dog for lang til at redde Eli Lilly på dette punkt, men samarbejdet kunne jo tænkes at være relevant omkring det ene af de to hovedprojekter i eget regi, Tesofensine (mod fedme). Abbott er den tredje partner, ligesom der er indgået en aftale med Janssen Pharma (Johnson & Johnson).

 

NeuroSearchs manglende succes med et færdigt produkt skyldes næppe en forkert indgangsvinkel i udviklingsarbejdet, men de høje krav til ny medicin med lang tid til R&D-processen trods stadig mere avanceret teknologi. Overtagelsen af Carlsson Research i 2006 ser ud til at fungere fint mht. fremdrift og udnyttelse af fælles styrke omkring kombinationen af ressourcer og penge.

 

 

Det svenske selskab har udviklet det mest fremskredne projekt, der består i en ny type medicin til den arvelige Huntingtons Sygdom. Produktet har fået navnet Huntexil. Der er tale om et nichemarked med omkring 100.000 patienter som målgruppe med livslang brug af medicinen. Produktet retter sig mod et smalt segment med få moderne lægemidler og er derfor tildelt såkaldt Orphan Drug status. Det fremmer udviklingsarbejdet og en eventuel godkendelse. Såfremt alt lykkes vil et Ja kunne opnås i 2011. Indtil videre fortsætter NeuroSearch med selv at løfte hele projektet. Best Case er at beholde produktet, der nærmest vil kunne sælge sig selv og kun kræve en lille salgsstyrke.

 

Det andet hovedprojekt er derimod rettet mod et bredt marked. Tesofensine er et af selskabets egne projekter, der nu får chance nummer 2 efter først at have været forsøgt rettet mod Parkinsons eller Alzheimers uden tilstrækkelig effekt. Til gengæld opdagede man, at brugerne tabte sig markant i vægt, og efter at have fået rettighederne tilbage fra Boehringer Ingelheim bliver produktet derfor ”genbrugt” mod fedme, altså ikke et af de tusind slankemidler. Vægttabet kan groft ansættes til ca. 10 %. Her er der behov for at finde en stærk makker for at sætte skub i udviklingen og få afklaret Ja/Nej spørgsmålet. Et Ja vil betyde at markedsføring kan først indledes i 2013/14. Produktet har potentiale som et storsælgende Blockbuster (1 mia. USD i salg pr. år) præparat, men processen er krævende og dyr. For NeuroSearch gælder det om at opnå en gunstig aftale.

 

Foreløbig giver de nye penge fra aktietegningen dækning for et ekstra års Cash Burn, men det haster alligevel med at finde en konstruktiv løsning. Der er ikke råd til at bære begge projekter hele vejen igennem for egen regning.

 

 

Chancen for at NeuroSearch kan udvikle sig til et rigtigt medicinalfirma på grundlag af et selvudviklet lægemiddel er det største potentiale. Flere store koncerner er blevet skabt via denne konsulentmetode, fx FLSmidth og Porsche. Barrieren for at opnå succes er desværre meget høj. Samarbejdsaftalerne er nødvendige men også begrænsende på Upside potentialet. Sammenlægning af Big Pharma selskaber reducerer desuden kredsen af sponsorer. Den hurtige økonomiske udvikling i Asien vil formentlig betyde tilgang af nye navne, mens bioteknologi (genbaseret) støt og roligt opsluges af de store medicinalkoncerner.

 

Fremtiden for NeuroSearch afgøres formentlig af udfaldet for de to frontpositionerede projekter. Ledelsens valg omkring indgåelse af partnerskab for Tesofensine synes især betydningsfuld. Huntexil er en knald eller fald situation. Pengeforbruget presser handlefriheden.

 

 

Børskursen er faldet voldsomt i forbindelse med den netop gennemførte aktietegning, der er foretaget uden garanti. Alene discounten i prisen på 60 kr. har sikret forløbet. Situationen i øjeblikket er derfor attraktiv for nye investorer, der kan komme med til en nedpresset værdi af ca. 2,2 mia. kr. ved kurs 89. Egenkapitalen er efter tegningen og underskuddet i Q3 sandsynligvis ca. 1,0 mia. kr. Driften giver blodrøde tal med 30 mio. kr. pr. måned, så likviditeten rækker nu til og med 2011.

 

Af natur er NeuroSearch et drømmepapir for Risk Lovers. En option på succes. Denne type af investoradfærd er imidlertid specielt hårdt ramt under krisen, hvor investorerne leder efter aktier i selskaber med sikkerhed for Cash Flow fra indtægter og ikke en situation med Cash Burn. Efter vores vurdering har NeuroSearch gode odds for at få kommerciel værdi ud af sine 20 års higen og søgen. Risikoen betyder, at investorer skal købe en beskeden post og g(l)emme den dybt i skuffen.