Den kendte entreprenørvirksomhed er en del af MT Højgaard, hvor M&T ejer en andel på 46 %. Den forholdsmæssige andel heri indregnes i regnskabet. Firmaet er Danmarks største entreprenør med ca. 6.100 medarbejdere og bred kompetence inden for bygge- og anlægsopgaver. Aktivitet i udlandet er svingende men under udvidelse i betydning. Det foregår selektivt baseret på opnåelse af ordrer, bortset fra Seth-selskabet i Portugal. Dette datterselskab er imidlertid i en trinvis overgang til selvstændig stilling. Malevarekoncernen Dyrup er 100 % ejet med aktivitet i en række lande i Europa. Træbeskyttelse (mærker som GORI, Bondex, Xylophene) udgør et stærkt segment med stort potentiale. Moderselskabet har kun to ansatte og råder over et solidt finansielt beredskab til støtte for de to aktive forretningsområder. Medarbejderstyrken udgør inklusive forholdsmæssig andel i MT Højgaard ca. 3.700.

 

 

Jørgen Nicolajsen (50) er administrerende direktør; Anders Colding Friis (45) er formand.

 

 

Ejnar og Meta Thorsens Fond 24,9 % (74,4 % af stemmerne), stifterfamilierne 26,1 (8,9) %, ATP 13,8 (4,7) %, LD 10,7 (3,7) %. Selskabet har i alt ca. 1.400 noterede aktionærer.

 

 

Geografisk: Indland 66, Udland 34 %.

Område: MT Højgaard 76, Dyrup 24 %.

 

 

Aktieinfo, John Stihøj og/eller Lau Svenssen ejer aktier i Monberg & Thorsen.

 

 

 

 

 

Byggesektoren ser ud til at blive en af de hårdest ramte af nedturen i konjunkturudviklingen. Finanskrisen har i vid udstrækning sit udspring i ejendomsmarkedets oppustede forhold, og derfor er der udsigt til flere år på vågeblus. Resten af samfundet kommer vel hurtigt på fode igen. Håbet for entreprenører omkring efterspørgslen findes derfor i anlægsarbejder, opgradering af infrastruktur, bygning af et par nye store sygehuse samt servicekontrakter. Boom er afløst af en hård opbremsning. Hos Monberg & Thorsen er udsigten derfor formørket netop som de gode tider skulle give gennemslag i indtjeningen. Den anden forretning, Dyrup, er også påvirket af økonomiens omsving og priskonkurrencen må forventes skærpet for denne datterkoncern.

 

 

Den langsigtede udvikling i M&T er ikke opmuntrende. De sidste 25 år har budt på en række frasalg af datterselskaber til at opveje en tilstand med permanent lav indtjening i entreprenørvirksomheden, der yderligere har været udsat for alvorlige problemer op til flere gange. Afklaringen af det sidst kendte store tabsprojekt med cementfabrikken Buxton i England udestår fortsat. Byggeopgaverne blev udført for FLSmidth, der stod for opførslen af denne helt nye fabrik. Forholdet kompliceres angiveligt yderligere af forhold omkring underleverandører.

 

Heldigvis har ledelsen formået at opnå gode priser på disse frasalg, og penge er jo penge uanset om de først kommer hjem ved ophøret. Sammenlægningen af den egentlige entreprenørforretning med Højgaard & Schulz skabte MT Højgaard, der er Danmarks største. Et afgørende løft til et højere niveau i indtjening er dog ikke blevet opnået. I ekspansiv retning er der til gengæld satset på Dyrup via fuldt ejerskab af selskabet, der er placeret i en branche med konsolidering – men samtidig opstår der konkurrence fra nye vinkler.

Byggemarkedskæder står nu stærkt over for deres leverandører. Alt i alt har det været ”en halv ørkenvandring (40 år)” med en dagspris for aktien der første gang blev noteret for 19 år siden!

 

 

De store firmaer i sektoren har i årevis været klemt under en struktur, hvor mindre firmaer som underentreprenører med effektiv styring formåede at tjene gode penge, ligesom medarbejderne i hele branchen er dygtige til at forhandle løn og akkorder hjem. Developer-selskaber snupper systematisk deres del af kagen fra starten og reducerer totalentreprenørens avance. Omvendt indebærer dette ærefulde hverv garantiforpligtelsen overfor bygherren, og dermed Down Side Risk. I praksis er det ofte umuligt at videregive problemet til underleverandøren eller de ansatte, da ”fuglen er fløjet”. Forholdet mellem afkast og risiko er absurd bortset fra korte perioder med Bonanza-tider, hvor alle får god profit. Byggeri er en branche, hvor det er svært at være pæn.

 

MT Højgaard er i færd med en langsigtet forbedring af den interne styring og evne til at opnå solid indtjening samtidig med at risikoforholdene søges afklaret og overvåget. Et opfindsomt initiativ er et nyt indkøbskontor i Kina for at skaffe billigere byggekomponenter. Opstramningerne er absolut påkrævet, og spørgsmålet er blot om det vil lykkes eller ej. Foreløbig synes succes ikke opnået. Alternativt må en opsplitning i mindre selskaber gennemføres og dele sælges/nedlægges.

 

Omkring byggerier for egen regning er risikoviljen derimod stram, og der ser ikke ud til at være risiko for en stor nedskrivning på forpligtelser vedrørende usælgelige projekter. Forhåbentlig kan et stop for de euforiske tilstande i byggebranchen betyde mulighed for opnåelse af lavere priser hos underleverandørerne. Fremgang skal komme indefra, da omsætningen vil stagnere.

 

 

Igennem de sidste 4 år har indtjeningen befundet sig omkring nulpunktet. Omsætningen har stået stille som det afgørende problem. En plan fra 2006 benævnt STRATEGI 2008 er forsinket og blevet dyrere i sin gennemførelse. Indsatsen er ellers kraftig for at få rettet op på problemerne, og der investeres i ny kapacitet, der kan klare vandbaserede produkter (EU-krav om miljø). Træbeskyttelse er Dyrups stærke side. På salgssiden findes desværre en uensartet stilling med god andel i Danmark, Portugal og Frankrig. Tyskland har også stort salg, mens Polen er et nyt marked med fremgang. Denne fragmenterede situation er på samme tid styrke og svaghed – nøglepunktet er at få skaffet en større udbredelse af produkterne. Spørgsmålet er, om Dyrup med M&T i ryggen selv magter dette, eller den største værdi opnås ved at Dyrup opgiver sin selvstændighed og også frasælges? Noget afgørende skal der snart ske inden det hele smuldrer væk i ingenting.

 

 

Behovet for handling og forandring er tydeligt. Personudskiftninger er indledt i bestyrelsen, og det peger på, at der kan komme nytænkning. Tålmodigheden har været stor i og omkring selskabet, men erkendelsen af tab af fortids storhed i bedrifterne synes at trænge sig på. Fællesselskabet MT Højgaard har et bundet mandat fra de to ejeres side og må formodes at kunne bevare sin ledende stilling i sektoren. Hvorvidt det lykkes at gøre selskabet til en god forretning er mere tvivlsomt. I Dyrup har M&T derimod frie hænder til at forfølge en dynamisk linje, som vil kræve enten opkøb i lande med nye salgsmuligheder, en fusion eller et decideret frasalg. Goodwill-værdien af Dyrup er sandsynligvis meget stor, og køberne i den kemiske industris topklasse har ingen lommesmerter. Vi gætter på en mulig salgsavance i størrelsen 750 mio. kr., men sker der mon noget overhovedet?

 

 

Hele børsmarkedet er ramt af krisestemning efter en Blackout-situation her i oktober. For M&T aktien har det ført til et lodret dyk fra 300-niveauet til 200. Aktien har beskeden omsætning på Børsen, selv om firmaet faktisk repræsenterer 3.700 menneskers arbejdsindsats opgjort forholdsmæssigt. Merværdier i forhold til bogført egenkapital (ca. 400 kr. pr. aktie) drejer sig om goodwill ud fra langsigtet vurderet værdi af de to forretninger, men MT Højgaard må anses for en kerne, der ikke hverken kan eller vil forandres via en fuld likvidering af M&T som selskab. En afklaring af Buxton-sagen ved et forlig burde være tæt på ud fra almindelig logik, da tiden har givet fornyet styrke og lægt sårene med ønske om at lukke sagen.

 

Det er sjældent man kan købe en aktie til samme pris som i 1989. Down Side Risk burde være borte og håbet er, at der vitterlig igen kommer entreprenør-ånd og dynamik i udnyttelsen af det potentiale egenkapitalen repræsenterer via de to tilbageværende aktive virksomheder – eller at ledelsen vælger at stoppe det hele og likvidere solvent. Hvis ikke aktien er de 200 værd, vil det dække over en regulær skandale. Anbefalingen er Køb.