Jyske Bank er landets tredje største pengeinstitut. Aktiviteten er landsdækkende, ligesom der arbejdes via en række specialiserede datterselskaber og datterbanker i udlandet. Jyske Invest er knyttet til banken. Realkreditlån formidles fra Nykredit. Styringen af Jyske Bank forekommer velordnet og fremadrettet. Solvenskravet på 8 % opfyldes med 15,3 %, og alene ud fra egenkapitalen er tallet tilsvarende 11,9 %. Personalestaben er på 3.995 medarbejdere.

 

 

Anders Dam (alder 54 år) er adm. direktør; Kurt Brusgaard (67 år) er formand for bestyrelsen.

 

 

Risikofordeling af kreditter og garantier i Jyske Bank: Offentlige myndigheder 3, Landbrug/Fiskeri 7, Produktion 8, Service 8, Andre erhverv 2, Finans 22, Ejendomme/Byggeri 13, Private 37 %.

Geografisk fordeling af aktiver: Danmark 89, Resten af Europa 10, Resten af verden 1 %.

 

 

Nykredit ejer 7,2 %, Baillie Gifford & Co. Ltd., Edinburgh, 5,1 %. Banken har 247.926 aktionærer. En aktionær kan højest stemme for 4.000 aktier. Banken skal samtykke i ejerskab over 10 %. Generalforsamlingen vælger et repræsentantskab, der igen vælger en bestyrelse (3 års valgperiode).

 

 

Aktieinfo, John Stihøj og/eller Lau Svenssen ejer ikke aktier i Jyske Bank.

 

 

 

 

 

Hjælpeforanstaltningerne til bankerne og Finanskrisen prægede Jyske Bank’s udvikling i 2009, men som følge af tiltro til egen styrke er der sagt Nej Tak til statspengene i Bankpakke II. Den samlede påvirkning af Bankpakke I er hos Jyske Bank derfor en forventet udgift på 1,3 mia.kr. for fordelene ved statsgarantien, der ophører 1-10-2010. Hvor vidt det så har været udgiften værd er egentlig ikke et relevant spørgsmål, idet orkanen i bankbranchen i efteråret 2008 kunne have væltet alt og alle. Indirekte må der være indhøstet værdi ved at undgå tab på mellemværender med andre danske banker. Situationen i dag er forbedret drastisk, og nu synes truslen at bestå i genoptagelse af bobleøkonomien med bankerne placeret i centrale roller.

 

 

Resultatet af bankredningspakkerne har været positivt – for bankerne. De overlevede stormen med undtagelse af de allersvageste og mest risikofulde. Derimod har det af politikerne fremholdte argument om efterfølgende stimulering af økonomisk aktivitet ikke vist sig endnu, og det kommer nok også først om et par år. I stedet er den finansielle spekulation blevet genoptaget med et boom i aktiekurserne og omfattende handel med finansielle kontrakter. De glade dage med tilhørende bonus er tilbage på Børsen selv om samfundet har svært ved at vride sig fri af stagnation efter nedturens stabilisering. Regnskaberne afspejler naturligvis strukturen, og for Jyske Banks vedkommende er der tjent overmåde godt med 1,5 mia. kr. fra aktivitet med handel og investering.

 

Den almindelige bankdrift har trods højere rentemarginal givet et underskud på 0,4 mia. kr. som følge af hensættelser til tab på 2,4 mia. kr. Omfanget af udlån er reduceret med hele 14 %. Bankens resultat er på 1.240 mio.kr. før årets udgift på 611 mio. kr. til Det Private Beredskab. Uden dette ville egenkapitalen således være blevet forrentet med 11 % i stedet for det faktiske tal på 5,4 % før skat. Indtjeningen er således pæn takket være sidegevinster ved genopretningen af finansiel orden, højere marginaler, ekstraordinært lave omkostninger og tab som trods alt er overskuelige med 1,7 % af saldoen.

 

 

Udlån er for stort i forhold til indlån hos Jyske Bank i lighed med hele banksektoren. Statens garanti for danske banker giver en fordel for de mindre pengeinstitutter med en styrkelse af kreditværdigheden. Konkurrencen om indlån har derfor udviklet sig, mens udlån i praksis har vist sig at være dikteret af bankerne som udbydere i en fase med et Sælgers marked for penge.

 

Jyske Bank har valgt at fremskaffe penge fra udstedelse af værdipapirer i udenlandsk valuta i stedet for at kæmpe hårdt på prisen for indlån i kroner. Omfanget er nået op på 50 mia. kr., hvoraf hele 32 mia. kr. løber i højest et år. Strukturen minder om Flex1 lån for boligejere, og håbet er det samme om at der fortsat må være adgang til sådanne billige penge. En normalisering med ophør af pengeflommen fra krisefasen er dog på vej, og rentestigning vil blive konsekvensen.

 

Opretholdelse af en høj kreditværdighed er afgørende for adgangen til denne del af kapitalmarkedet. Ledelsen i Jyske Bank ønsker derfor at opnå en højere Credit Rating på længere sigt, men foreløbig gælder det bare om at fastholde status quo efter en lille nedgradering sidste år.

 

 

Om 6 måneder udløbet statsgarantien i Bankpakke I, og intet tyder på at bankerne vil kunne stå på egne ben på dette tidspunkt. Den økonomiske krise er langt fra løst eller overstået, men tværtimod er tab og udrensning søgt skubbet ud i tid. En afslutning af nedturen i boligpriserne med dannelse af et bundpunkt er stadig ikke set. Store tab på private kunder kan derfor opstå.

 

En ny Bankpakke III skal formentlig organiseres, og alt efter forløbet af økonomien i de kommende måneder vil kampen om betaling for risikoen tage fart. Nu er der ingen akut krise længere, og Bankpakke I har ikke opfyldt de naive politiske ønsker. I stedet er der pustet nye bobler op, ligesom bonusordningerne virker som en hån. Tiden med statstilskud er forbi, og 100 % selvfinansiering må påregnes. De stærke skal betale regningen for de svage. I praksis betyder det dog, at kunderne får regningen, og det er vel fair i en fri markedsøkonomi. For Jyske Bank vil det medføre en belastning.

 

 

Vejen ud af krisen er ikke for alvor begyndt andre steder end på aktiemarkedet, hvor forventningerne er skruet højt op bedømt ud fra børskurserne. Tillidssammenbruddet for bankerne under finanskrisen er nu ved at udvikle sig til mistillid til hele lande, hvor Grækenland er første offer. Hvis EU rammes af et veritabelt sammenbrud i nogle af de sydeuropæiske lande vil Finanskrisens tumult på ny kunne bryde ud. De danske banker ser ikke ud til at være involveret nævneværdigt, da alle pengene blev kanaliseret ind i finansieringen af det danske låneboom - mere held end forstand.

 

Indeværende år skal derfor klare flere store udfordringer omkring risikoforhold og tillid. Samtidig vil renteniveauet stige i en trinvis proces – med mindre der indtræffer en krise på rentemarkederne. For bankerne drejer det sig om at holde tabene under kontrol.

 

For Jyske Bank må 2010 forventes at få et betydeligt dårlige forløb pga. normale omkostninger og manglende gentagelse af de gunstige muligheder fra 2009. Til gengæld er der pt. udsigt til mere end en halvering af hensættelserne, og dermed en reel fremgang på ca. 20 % før Bankpakke I bidraget. Netto tegner det til et løft på næsten 70 % til knapt 800 mio. kr. i overskud. To faktorer kan dog trække ned: betaling i Q4 for en ny Bankpakke III og et eventuelt forlig om erstatning for den omtvistede Hedge Fund, men for ledelsen er det vigtigt at vinde tid så støvet kan lægge sig.

 

 

Egenkapitalen vil dermed blive forrentet med ca. 6 % efter skat. Imidlertid er denne vurdering baseret på en situation som nu med ”fred og ingen fare”. Hvis et eller andet går galt og en ny krise ryster økonomien, vil det hele kunne ende i rødt på et splitsekund. Indre værdi er 193, og aktien handles på dette niveau med 196. Der er således ikke plads til negative afvigelser. Vi finder derfor aktien lidt for dyr til at gøre en investering attraktiv. Afvent køb er anbefalingen.