Artikel skrevet af ekstern skribent. Indholdet afspejler denne skribents holdning, der ikke nødvendigvis er lig med Aktienfos holdning. Publiceret den 12-02-2018.
 
 
Store aktiefald: Tid til panik eller billige opkøb?

Mandag den 5. februar faldt Dow Jones med 4,6% og S&P 500 med 4,1%. De største fald i
USA siden 2011. Denne sorte mandag var kulminationen på en aktienedtur, der sluttede et
fantastisk aktieår i stort set hele verden. Efter Dow Jones den 26. januar nåede et all time high
på 26.616 er indekset faldet med 10,4% til 23.860 den 8. februar. De ledende indeks i både
Danmark, Tyskland og mange andre lande har ligeledes fulgt denne negative spiral og
spørgsmålet er nu, om det er tid til en stor aktiekorrektion, eller om det er tid til billige opkøb?
På baggrund af dette har vi hos HeyStocks.com kigget på nogle aktier, som lader til at fortsætte
nedturen, samt nogle aktier, som måske kan købes for billige penge.
 
Tag et kritisk blik på disse aktier

Nogle aktier viser i øjeblikket meget svage tegn, og ligner ikke aktier, som man bør investere i
lige nu.

En af disse aktier er Torm. Torm ligger i en nedadgående trend-kanal og viser ikke tegn på at
true med at bryde ud af denne trendkanal lige foreløbigt. Aktien er lige faldet ned gennem en
tidligere støtte i 52, og dette er nu et modstandspunkt, hvis aktien skulle begynde at vende opad
igen.

Torm befinder sig desuden i en branche, der er presset. Rederibranchen har i lang tid haft
faldende rater, og rederibranchens profitabilitet er desuden også afhængig af oliepriserne, som
har været stigende stort set hele det sidste år. Når olieprisen stiger, bliver transporten dyrere,
og så falder profitmarginerne. For 2017 forventer Torm at komme med et resultat før skat på 0-5
millioner USD og et driftsresultat på omkring 155-160 millioner USD, hvilket er lige omkring det,
analytikerne ventede.

En anden aktie man bør tage et kritisk blik på er Fingerprint-aktien, som har oplevet store fald i
2017. Fingerprint nedjusterede i januar 2018 deres omsætning med 62%, hvilket førte til et fald i
aktiekursen på hele 24%. Dette bekræfter den tendens der har været siden midten af 2016,
hvor aktien er faldet med hele 90%.

At man endnu engang må nedjustere så voldsomt viser, at investorerne ikke kan stole på
ledelsen og investorerne har i lang tid levet på, at virksomheden trods alt tjener penge, men
virksomhedens Q4 i 2017 viser, at de nu også har negativ indtjening. Analytikerne er pt. enige i
antagelsen om, at rejsen for aktien nu er slut, i og med, at ingen analysehuse giver aktien en
købsanbefaling. Det ser ikke godt ud for den forhenværende børsdarling og dens skrantende
ledelse.
 
Her kan du (måske) finde billige guldklumper

En aktie der har haft en hård medfart det seneste lidt over et år, er amerikanske General
Electrics
(GE), der er faldet med cirka 51%. Medianen for analytikernes kursmål på aktien er 17
USD mod den nuværende kurs på 15,25 USD. Derudover er omsætningen for første gang siden
2012 stigende og det samme gælder EBIDTA-marginen, hvilket alt sammen er gode tegn i et
fundamentalt perspektiv.

Den største risiko for GE ligger i deres svaghed i energi-markedet, men har formået at skære
omkostningerne ned med 1,9 milliarder USD. GE budgetterer med at vækste på baggrund af
deres luftfartssegment i 2018, og hvis det nuværende fald i markedet signalerer kommende
inflation og ikke et decideret stop i markedet, så vil efterspørgslen efter luftfartsdele stige - og
det kan lede til en attraktiv value investering i GE.

Ser man på aktiens tekniske indikatorer, er der også positive såvel som negative tegn at udlede.
Både den 3. og den 17. januar testede aktien det glidende gennemsnit, men er siden faldet lidt
tilbage igen i den negative trend. Hvis aktien igen formår at bryde med det glidende gennemsnit
kan det betyde, at der er en god mulighed for, at aktien vil stige. Forbliver aktien dog i den
nedadgående trend, kan det tyde på yderligere fald. Dette giver dog bare en endnu billigere
aktie, hvis man tror på GE’s værdiproposition for fremtiden.

En anden aktie, der har haft et hårdt halvt år er Vestas-aktien. Siden august er aktien faldet med
32% og en skattereform i USA i november betød, at aktien for alvor blev sat under pres. Nu er
aktien helt nede i kurs 422, men medianen for analytiker husenes kursmål er kurs 500. Derfor
mener de store huse altså, at Vestas aktien nu er blevet for billig, og derfor skal til at stige igen.

Deres P/E-ratio lå i 2017 på 13,2 mod de 20 den lå på tilbage i 2016, og dette indikerer
ligeledes, at aktien er ved at være underkøbt. Virksomheden estimerer desuden en omsætning
på 82 milliarder i 2018, hvilket er 7 milliarder højere end i 2017 og man forventer at kunne
vækste hurtigere end det generelle marked.

Teknisk er aktien dog stadig i en nedtrend, men efter det hårde sidste halve år af 2017, er
aktien nu begyndt at bevæge sig mere sidelæns, og hvis aktien bryder op gennem
modstandspunktet ved kurs 443, kan det indikere, at aktien er tilbage på ret køl.

Konklusion

Om det er tid til en korrektion, et decideret aktiekollaps eller om der blot er tale om en midlertidig
panik, der retter sig op med det samme igen er der lige så mange holdninger til, som der er
dage i året. Faktum er, at set over en tidshorisont på 10-20 år, har aktier altid været en
profitabel investering, og hvis du er en langsigtet investorer, bør du ikke gå i panik. Hvis du har
indsigten og evnerne til at handle markedets op- og nedture, så er der måske gode penge i det.
 
Disclaimer: Aktieinvestering er forbundet med risiko, og der er mulighed for at tabe. Dette skal ikke ses som
købsanbefalinger, men som en objektiv analyse. Analysen giver udtryk for HeyStocks’ holdning
og er ikke nødvendigvis i tråd med Aktieinfos egne anbefalinger og holdninger. Skribenten
(Mads Koch Petersen) ejer ikke selv aktier i de omtalte virksomheder.
 

 
Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.