Guldmedaljers værdi

 

 

Værdien af de guldmedaljer, der blev hængt om de vindende aktører ved de netop afsluttede Olympiske Leje og Paraolympiske Lege er slet ikke stå stor, som man skulle tro.

 

Ved OL i Rio vejede en guldmedalje 500 gram, men kun 6 gram var af guld (renhed 99,9%). Hele 494 gram var af Sterling sølv (renhed 92,5%). Medaljerne var således tungere end ved legene i London fire år før, men dengang var der mere guld i medaljen.

 

1 ounze guld koster 20-09-2016 1.316 USD. Omregnet til gram svarer de 6 gram guld til en værdi på 279 USD. Hertil kommer værdien af sølvet, der andrager 301 USD. Samlet ligger værdien på en guldmedalje således på 580 USD eller kr. 3.865.

 

Sølvmedaljerne har en værdi på 305 USD eller kr. 2.034, mens bronzemedaljerne bestående af 475 gram kobber og 5 % zink næsten ikke har en værdi.

 

Samlet kan det konkluderes, at det ikke er udgifterne til de mange uddelte medaljer, der har været med til at bringe den samlede udgiftsramme for afholdelsen af OL i Rio op på anslået 12 mia. USD. Til sammenligning menes OL i London fire år tidligere at have kostet 9 mia. GBP.

 

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles muligvis med tredjepart.
Læs mere om cookie- og privatlivspolitik.