Analyse af GreenMobility den 12-06-2017

 

GreenMobility udbyder 366.666-416.666 nye aktier til kurs 150. 23 investorer har givet forhåndstilsagn om tegning af 161.416 aktier svarende til 39 % af det højeste antal udbudte aktier. De største tilsagn er afgivet af blandt andre Lind Invest ApS og V. Tastesen A/S. Tidligste tidspunkt for stop for udbuddet er 12-06-2017 kl. 00.01. Tegningen kan fortsætte til og med 15-06. Aktien vil blive optaget til notering på Nasdaq First North København

 

Selskabet repræsenterer et spændende og dynamisk erhvervsinitiativ med store udviklingsmuligheder. Som kommerciel virksomhed kan man agere frit og hurtigt med udrulning af bybil-konceptet. Den kortsigtede udfordring er at skaffe et tilstrækkeligt antal kunder og øge deres brugstid af bilerne. Økonomisk skal cash burn i startfasen håndteres. Den langsigtede udfordring er at klare sig som selvstændig i en branche, hvor bilfabrikkerne gerne vil ind. Det indebærer indirekte en Take Over mulighed, både hvis projektet forløber godt eller mindre godt.

 

Som investor skal man kunne se ideen og potentialet i denne nye form for grøn deleøkonomi. Afkast-Risikoforholdet må vurderes som højt. Opstartsfasen indebærer cash burn, og samtidig skal der satses ressourcer på internationale projekter. Der kan følgelig blive behov for kapitaltilførsel og dermed aktietegninger. Det er spillets vilkår for nye virksomheder.

 

Børsmæssigt repræsenterer GreenMobility en ny form for virksomhed. Med cirka halvdelen af det udbudte beløb sikret på forhånd via tilsagn fra forskellige interesserede investorer forekommer aktien at have mulighed for at blive modtaget godt på Børsen. Det er således en ny og spændende men også risikobehæftet aktie.

 

Aktien må ved udbudskursen anses som spændende med opadgående potentiale på kort sigt, men samtidig er risikoen høj. Der anføres således i prospektet i alt 29 punkter under risikoforhold.

 

Det skal nævnes, at Aktieinfo og/eller John Stihøj og/eller Lau Svenssen agter at deltage i emissionen.

 

Hele analysen kan læses via dette link.

 

 

 




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.