Analyse den 11-01-2010: DFDS (kurs 371)

 

Aktiviteten omfatter rutetrafik med skibe i Nordsøen og Østersøen med tilhørende servicetilbud. Distancen er i reglen cirka et døgn i rejsetid. Med købet af Norfolkline satses på den sydlige del af Nordsøen og den engelske Kanal samt Irland. Disse ruter er kortere, herunder den vigtige færgerute Dunkirk-Dover. Integreret landtransport vil fremover blive et vækstområde. Opretholdelse af et effektivt trafiknetværk for fragt i Nordvesteuropa er ledelsens kernepunkt for at sikre fremtiden. Koncernen vil få ca. 6.200 medarbejdere. Efter gennemførelse af den forventede overtagelse af Norfolkline vil Lauritzen Fonden eje ca. 36 % og A.P. Møller – Mærsk ca. 31 %.

 

 

Niels Smedegaard (47) er administrerende direktør; Bent Østergaard (67) er formand.

 

 

Vesterhavet A/S (Lauritzen Fonden) 56,0, Clipper Group 15,0, egne aktier 3,9 %.

 

 

Delkoncerner (2009 skøn): DFDS 60, Norfolkline 40 %.

DFDS (2008): Ro-Ro 43, Passagerer 22, Container Shippping 20, Trailer Services 11, Terminaler mv. 4 %.

 

 

Aktieinfo, John Stihøj og/eller Lau Svenssen ejer ikke aktier i DFDS.

 

 

 

 

I dag holder selskabet generalforsamling for at vedtage de formelle ændringer ved overtagelsen af Norfolkline fra A.P. Møller – Mærsk. Vedtagelsen synes at være en formalitet, da Lauritzen som hovedaktionær med 56 % næsten selv kan sikre kvalificeret flertal. Indholdet i transaktionen synes at være positivt, og det kan næsten betegnes som et ”fornuftsægteskab”. Krisen har modnet ideen om fælles fordele. Tidligere har de danske rederier altid haft en holdning over for hinanden om at passe hver sit. Stærke viljer er afløst af pragmatisk funktionærstyre, og krisetider kræver modtræk.

 

 

Ledelsen i DFDS er blevet forandret i de seneste tre år, og nye planer om ekspansion har vel kun været bremset af behovet for konsolidering efter et stort program med fornyelse af skibene. Gælden er lidt for stor, og den nye udvidelse benyttes derfor til en optankning med flere penge end selve prisen for Norfolkline på 2,6 mia. kr. Hensigten hos Lauritzen er ikke offentlig tilgængelig, men det mislykkede forsøg sidste år på at inddrage DSV som medejer i DFDS peger i retning af ønske om en mere passiv rolle. Fuld fokus kan så lægges på rederiet J. Lauritzen, der især er afhængig af det stærkt svingende marked for Bulk-skibe. Hos Mærsk fik Norfolkline lov til at beholde sin egen profil og udviklede sig via aktive investeringer til en stor forretning - men med ”stand alone” karakter. Et frasalg har længe været i ovnen men uden held. Nu hjælper APM sig selv ved at deltage med en andel på 31 % i DFDS, og således er det en overgangsløsning med en tynd aktionæraftale. Det videre forløb kan dog vise sig at blive helt anderledes, end oplægget i dag antyder. Udviklingen vil bestemme dette.

 

Inden for bil-skibe gennemførte APM noget lignende med indskud af sin aktivitet hos Höegh Autoliners i Norge. Hensigten fra Mærsk er klart at samle sine kræfter om hovedsektorerne. Hvis det kan kombineres med håb om positivt afkast ved konsolidering med andre rederier giver det langsigtet potentiale. APM har styrke til at vente med salg til gode tider igen indfinder sig.

 

Tidligere (1.10.2006) har DFDS købt aktiviteter fra Norfolkline omkring trafik mellem Kontinentet og Irland, hvor immaterielle aktiver fremkom på ca. 200 mio. kr. til sælgers fordel.

 

 

Indsatsen er rettet mod fragt. Passagersiden søges fortsat udnyttet som et supplement i det omfang driften gør det muligt. Konkurrencen fra fly er alt for kraftig, og selv inden for miniferier findes mange andre og mere spændende tilbud end sørejser i de kolde nordeuropæiske farvande. Norfolk’s ruter på Kanalen har kort distance, men også her er fragt afgørende som indtægtsgrundlag.

 

Udviklingen i DFDS i perioden 2000-10 har været orienteret mod rederidrift. Opkøbene af LISCO i Litauen, Lys Line i Norge og Norfolklines aktiviteter har tilført andre skibstyper end de succesfulde trailerskibe (Ro-Ro). Dermed åbnes mulighed for billigere transport under hensyntagen til kravet om tiden til arbejdet. Mere fleksibel holdning hos kunder og transportør giver plads til prioritering af godset hos rederiet, der kan spare olie ved lavere fart og følgelig også reducere forureningen. Udgiften til olie er igen blevet problematisk pga. den høje råoliepris omkring 82 USD.

 

Efterspørgslen følger konjunkturudviklingen i Europa med stor vægt af UK/Irland. I England er der håb om fremgang som et af de første steder i EU, mens Irland næppe kommer hurtigt ud af krisen. I Østersøen er de baltiske lande ligeledes hårdt ramt, og indtjeningen herfra tegner dyster i et par år.

 

 

De ydre vilkår er således dominerende, men sammen må de to rederier kunne opnå gode resultater i form af synergi på omkostningssiden. Struktur- og salgsmæssigt skal fordelene findes i Norfolklines landtransport, der udgør halvdelen af dette firmas omsætning. DFDS får dermed pludselig rådighed over en stor landtransportforretning med europæisk karakter. Dermed er integreret dør-til-dør trafik for alvor igen en vinkel til at skaffe efterspørgsel til skibene, der er nåleøjet med indtjeningsevne.

 

Styring bliver afgørende for succesfuld udvikling af det fælles projekt. Effektiviteten kan kun holdes oppe ved en afbalancering mellem de enkelte delområders driftsmæssige selvstændighed og fælles styring af ressourceindsats og forretningsudvikling. I første omgang er opgaverne dog rettet mod integration og konsolidering, dvs. indadrettet indsats for at få greb om butikken.

 

 

En aktietegning med ca. 550 mio.kr. i provenu vil blive gennemført som led i ekspansionen med Norfolk-købet. Selskabet optager et stort banklån på 1,6 mia. kr. mens den kontante betaling udgør 1,3 mia. kr. DFDS får dermed styrket sin finansielle stilling. Egenkapitalen øges samtidig med aktieudstedelsen til APM, således at gæld/egenkapitalforholdet forbedres markant. De bløde punkter bliver: ledelsens dygtighed, konjunkturudviklingen, oliepris, goodwill og ejernes enighed.

 

Indtjeningen i 2009 ligger omkring nulpunktet i det gamle DFDS. For det nye år er der kun udsigt til en beskeden forrentning af egenkapitalen på et par procent, altså en 0+ situation pga. fortsat hårde tider og udgifter til tilpasninger. To faktorer kan skifte i positiv retning med hurtig effekt i år: olieprisen og efterspørgslen. Hvis olieprisen bryder sammen, vil DFDS opnå en stor gevinst, ligesom blot en moderat stigning i transportbehovet vil slå kraftigt igennem på indtjeningen.

 

Aktietegningen forventes gennemført i Q2, når EU-godkendelsen er på plads. Størrelsen burde ikke genere børskursen for alvor, da prisen med 371 ligger pænt under indre værdi på 473. På langt sigt rummer DFDS-Norfolkline sandsynligvis et stort udviklingspotentiale inklusiv gevinst ved stigning i kursen på Pundet. Køb haster dog ikke.