Koncernen er Danmarks største finansgruppe med aktivitet i Norden, de baltiske lande, Irland og Nordirland mv. De udenlandske detailbanker er overtaget ved køb. I Danmark indgår Realkredit Danmark og Danica (Liv & Pension). Aktiviteten er rettet mod alle typer af kunder, herunder en omfattende forretning med fonds- og valutahandel samt derivatprodukter. En fælles IT-platform er vigtig for driften. Risikostyring udgør en central funktion, idet det samlede volumen opgjort som balance er særdeles stort. Solvenskravet på 8 % opfyldes ultimo 2008 med 13,0 %, og opgjort på egenkapitalen alene er tallet 8,1 %. Personalet omfatter 23.624 personer.

 

Peter Straarup (57 år) er adm. direktør; Alf Duch-Pedersen (62 år; tidligere direktør i Danisco) er formand for bestyrelsen.

 

Stater 3, Securisering 2 %.

 

Geografisk for udlån: Danmark 51, Finland 8, Sverige 11, Norge 7, Irland 5, UK 8, Baltikum 1, EU 5, Nordamerika 2, Andre 2 %.

 

A.P. Møllers Almene Fond ejer direkte og indirekte via A.P. Møller – Mærsk A/S 22,8 %. Fonden Realdania ejer 11,8 %. Banken har 347.017 aktionærer. Udenlandske aktionærer formodes at besidde ca. 26 % af aktierne.

 

Aktieinfo, John Stihøj og/eller Lau Svenssen ejer ikke aktier i Danske Bank.

 

 

 

 

Fjerde kvartal har ramt banken hårdt men uanset problemer en række steder på samme tid ender hele året med et beskedent overskud på 1,0 mia. kr. Selve tallet er altså pænt, men samtidig udtrykte topchef Peter Straarup så negative forventninger, at reaktionen alligevel blev negativ trods en i forvejen lav børskurs. Investorerne fortolkede den gravalvorlige, indirekte kommunikation som udtryk for at 2009 er tabt på forhånd – et år hvor indtjeningen vil gå til dækning af bankens tab. Bankens tab på modparter og kunder er kun nået op på 12 mia.kr., hvilket i forhold til størrelsen er beskedent. Det svarer til kun 0,5 % af udlån og garantier. Den sammenbrudte Roskilde Bank har præsteret tab i samme dimension, så mediernes overskrifter om kriselignende forhold er overdrevet. Indtil videre kendetegnes finanskrisens forløb i Danmark nemlig ved koncentration af problemerne hos 10-20 banker, mens resten klarer sig rimeligt. Privatkundernes forhold bliver afgørende for udløsning af en eventuel bred og alvorlig krise - heldigvis klarer de at betale renter og afdrag pænt.

 

Hensættelser er blevet nødvendige på en række engagementer med erhvervslivet pga. krise i efterspørgslen på næsten alle former for produkter og serviceydelser, herunder prisfald på fast ejendom og krise for byggesektoren. Sammenbruddet i september måned i Lehman Brothers har desuden medført et stort tab. Aktiviteten med finansforretning er omfattende og risikoen på disse kunder og modparter giver anledning til bekymring.

 

Irland er blevet ramt af en voldsom økonomisk nedtur, og tab på kunder suppleres med nedskrivning af den goodwill, der blev betalt ved købet. Et andet svagt område er de baltiske lande, men her har banken heldigvis meget lav aktivitet, hvorfor goodwill værdien er eksponeringen. I de nordiske lande er krisen forsinket i forhold til Danmark, der igen ligger i kølvandet af USA og England. Danske Bank må derfor formodes at få en hale af tab fra sine rigtige kunder.

 

Krisen har især været alvorlig omkring værdien af lån, der tidligere kunne handles i et børslignende marked. Likviditeten forsvandt og risikopræmierne eksploderede pga. udsalg, hvilket har reduceret kontantværdien. Her mærkes krisen. Ændrede regnskabsprincipper hjælper til at begrænse skadevirkningen.

 

Et andet sted med markant forværring findes mere diskret i DANICA, hvor kurstabene er så omfattende at reserven af ufordelt bonus næsten er forsvundet selv om beregningsreglerne er blevet lempet. Kunderne vil mærke det i form af en avanceret form for tilbageføring via tilskrivning af et særdeles lavt afkast i 2009.

 

Bankens størrelse er svimlende set i forhold til dansk økonomi. Balancen er på 3.544 mia. kr. plus garantier, off balance forpligtelser og omfanget af aktiver under administration. Egenkapitalen udgør kun 94 mia. kr., hvoraf 25 mia. kr. består af immaterielle aktiver. Den eksisterende hybridkapital er på 17 mia. kr. I beregningen af solvensbehovet nedkoges volumen til 960 mia. kr., hvilket med Bankpakke2 målet om 12 % i basiskapital-solvens kræver 115 mia.kr. Ledelsen vil anmode om indskud af 26 mia.kr. i statslig hybridkapital, og forenklet udtrykt vil 1/4 af bankens kapitalgrundlag derfor være tilført af Staten.

 

Dybest set er Danske Bank blevet for stor i forhold til Danmark som nation. Balancen udgør 5,4 gange Statens budget! Med bankpakke1 garanterer Staten for bankens dispositioner uden nogen form for indflydelse, der jo selv i den supplerende bankpakke2 med stor omhu er blevet undgået. Kvalitet forhindrer vel ”islandsk syge”, hvor man kan studere problemet udefra. Flere metoder kan løse dette ”positive problem”, og den mest relevante er downsizing, altså neddrosling af ikke-kerneaktivitet. På langt sigt vil det give plads til udlån med højere margin, og solvensgrundlaget burde med statspengene være sikret mange år frem.

 

Begrænsning af yderligere tab er derfor vigtig for bankerne, og politisk argumentation om fornyet vækst baseret på kreditekspansion er absurd. Udfordringen for bankerne er at overleve og opretholde den eksisterende forretnings værdi. Forbedring af økonomien skal således komme andre steder fra, og ydre forhold bliver afgørende for at forhindre en rigtig krise, der vil ramme privatkunder og boliglån for alvor. Lavere rente er derfor vigtig, og her vil dansk indlemmelse i Euro-zonen kunne give et afgørende skub i positiv retning. De tre andre ydre parametre omfatter en generel genrejsning af optimismen (tiden læger alle sår), positive bidrag fra overskudslandene i Asien til fremme af vækst og endelig virkningen af de omfattende initiativer den nye regering i USA er ved at sætte i værk. Indsatsen fra EU og dansk side er derimod uden vægt.

 

Første halvår 2009 tegner til en balancegang på en knivsæg for at undgå yderligere nedtur, tab og vanskeligheder. En drejning i positiv retning synes at være sandsynlig inden for få måneder, og dermed en lykkelig afslutning på Finanskrisen uden lavkonjunktur. Vi forventer derfor et nulresultat i første halvår men med chance for en forbedring i andet halvår dikteret af ydre forhold.

 

Bankerne pantsatte sig selv til Staten for at opnå bankpakke1 med hjælp til den løbende drift i form af statsgaranti. Anden bankpakke vil nu give adgang til rigelig forsyning med Hybridkapital. Ledelsen skal derfor først og fremmest bestræbe sig på at undgå tab af livstruende størrelse. Risikoen består derfor i en eventuel dyb lavkonjunktur, der vil ramme både private og erhverv. Afklaringen herom findes pt. ikke. Når denne trussel driver over, vil himlen være blå for bankaktier i den tunge klasse som Danske Bank. Reduktion af risikoomfanget over for andre banker og finansielle aktører vil derfor være kærkommen set med investorernes øjne.

 

Aktien synes at være nået ned på bundniveauet. Manglende optimisme fra ledelsens side giver dog anledning til at være tilbageholdende med køb, idet første halvår af 2009 synes tabt på forhånd. Norden er jo bagefter i kriseforløbet og tab vil æde den løbende indtjening. Derimod kan der pludselig komme positiv medvind fra USA og England omkring økonomisk fremgang og afslutning af den økonomiske krise På den hjemlige side udgør danske Euro-deltagelse en Joker, som må antages aktiveret i løbet af højest to år med rentefald og positiv effekt på boligmarkedet.

 

Den matte udsigt for 2009 giver negativ holdning til aktien, men prisen synes nu alt for lav i forhold til værdien. Derfor er vores anbefaling begyndende Køb.