Virksomheden drives som detailbank i hele Norden, Irland, Nordirland og de baltiske lande plus supplerende specialforretning i eksempelvis Luxembourg. Aktivitet inden for kapitalmarkedet er vigtig. Realkredit Danmark varetager belåning af fast ejendom, mens Danica klarer langsigtet opsparing med forsikringsprodukter. Selv om moderselskabet står for 68 % af balancesummen udgør kapitalbindingen i datterselskaberne hele 89 %. Solvensprocenten er 17,8, kernekapitalen 14,1 % og den justerede egenkapitalkernekapital er 9,5 %. Egenkapitalens andel af balancen er på kun 3,3 %. Der er ansat 22.093 medarbejdere.

 

 

Peter Straarup (alder 58 år) er adm. direktør; Alf Duch-Pedersen (63 år; tidligere direktør i Danisco) er formand for bestyrelsen.

 

Fordeling (samlede kreditrisiko inkl. banker og stater)

Geografisk: Danmark 55, Finland 8, Sverige 10, Norge 8, Irland 4, UK 7, Baltikum 1, rest af Europa 4, Andre 3 %.

 

Ejerforhold

 

A.P. Møllers Almene Fond ejer direkte og indirekte via A.P. Møller – Mærsk A/S 22,7 %. Fonden Realdania ejer 10,1 %. Banken har ca. 342.000 aktionærer. Over 30 % af aktierne anses for ejet af udlændinge.

 

 

 

Bankens regnskab for 2009 må ses som en kommunikationsplatform. Budskabet er efter vores fortolkning, at banken formår at holde sig i plus men at der nedskrives og konsolideres mest muligt. Driftens ekstraordinært gode forløb opvejes af hensættelser, nedskrivninger osv. Man kan så fundere over, hvordan bundlinjen havde set ud, hvis de store handelsindtægter ikke var opnået. Sammenlignet med andre store banker i Norden står Danske Bank lidt i skyggen, og denne kortsigtede skævhed optager medierne meget. Det er dog den kvalitetsmæssige styrke som vil afgøre, hvem der vinder på langt sigt. Ledelsen i banken ser ud til at tage Finanskrisen mere alvorligt end andre – og den holdning er efter vores vurdering korrekt. De eneste særegne punkter i Danske Bank er de store tab i Irland/Nordirland og tab på finansielle relationer.

 

 

Årsagen til fornyet optimisme blandt mange ledende bankfolk er aktiemarkedets rebound sidste år. Humøret følger aktieindekset, og heri er der jo også en grad af sandhed, da aktier er en ledende indikator. Men markedet kan tage fejl, og det sker ofte. Selv om sektoren i næsten alle lande fortsat ligger i kuvøse med statslig hjælp, så har kursboomet udløst store gevinster, høj aktivitet i handel og bonusprogrammerne er igen penge værd for personalet. Bobleøkonomien er dog det eneste, der er lappet sammen, mens realøkonomien er lammet og langsom i sin genstart.

 

Finanskrisen blev bremset i sin hærgen af hjælpeordninger og rentenedsættelse til nulpunktet, men det forsinker og udjævner kun tabene. Anden halvleg af krisen truer med ejendomsmarkedet foran en bund med test af først ejernes styrke - så kreditgivernes. På det punkt er truslen overhængende i Danmark i år.

 

 

En bank af denne store dimension præges af de grundliggende økonomiske forhold i de pågældende lande. Der er udsigt til hårde tider men trods alt begyndende fremgang i Norden. Isen er imidlertid tynd, og situationen for private kunder er vigtig. Bliver private nu revet med ind i krisen? Her står ejendomsmarkedet i centrum for kreditrisikoen, og boligpriser inkl. renteniveau er afgørende. Kun Norge oplever en lokal, kortvarig optimisme. Forsigtighed præger derfor adfærden i Danske Bank.

 

Det er der da også god grund til. Nedtrapning af volumen er ud fra en ren ansvarlighedsmæssig holdning påkrævet. I 2009 faldt balancen med 13 % og udlånet med 6 %. Yderligere neddrosling er eneste fornuftige vej til at reducere risikoprofilen. Sejlene rebes. Likviditet og soliditet er blevet styrket, herunder med 26 mia. kr. fra Staten i hybridkapital. De svage lande saneres, og håbet er at ulykkerne vil fordele sig over tid. Finland er her ekstra vigtig, da goodwill og rettigheder kan miste værdi hvis kredittabene forværres, altså dobbelt negativ effekt.

 

Adfærden med nedtrapning er ansvarlig, men det indebærer alligevel politisk kritik. Oppositionen har i bankpakkerne fundet et debatemne med mange facetter. Argumentet om banksektorens vitale betydning med genstart af økonomien via kredit er (som forventet af fagfolk) ikke blevet til noget bortset fra nye spekulationsudlån. Støjen fra den politiske ærgrelse vil fortsætte.

 

 

Perspektivet i banken er en nedgående tilpasning. Personalet blev da også reduceret med 6 % sidste år - samme omfang som udlånet. Afmagringskuren vil fortsætte, men strukturen forskydes i retning af aktivitet med højere marginal i indtjening. Udlån til detailkunder kan derfor vokse igen mens engrosområdet vil blive reduceret. Risikoprofilen bliver samlet trappet ned og indtjeningen forbedret.

 

Bankens afgørende egenskab er dens størrelse i forhold til den lille danske økonomi. ”Too big to fail” problematikken er i USA af præsident Obama taget op som et prekært emne, der skal løses så samfundet ikke en anden gang bliver gidsel for banker. Sagen er svær at håndtere så længe krisen ikke er overstået. For Danske Bank er høj selvdisciplin og ansvarlighed eneste mulige modtræk.

 

De formelle opgørelser for solvens er fine. Imidlertid betyder den indre struktur med kapitalbinding i datterselskaber og især Danica’s forhold (19 mia.kr.), at den reelle styrke er langt mindre. Kernen med moderselskabet skal styrkes økonomisk i de kommende år. Reserverne skal være til rådighed centralt og ikke blot være tal på et papir. Penge og tillid er vigtigere end teoretiske data.

 

 

For 2010 er udsigten usikker. Indtjeningen fra driften kan ikke gentages, og tabenes omfang vil afhænge af boligpriser, rente og konjunkturforløbet. Bankpakke I udløber 1.10.2010, men sektoren kan næppe stå på egne ben uden statslig garanti, så en forlængelse med fuld selvrisiko for bankerne må påregnes. Danske Bank vil formentlig i bedste fald være fri af kriseproblemerne i 2012. Børsværdien på 88 mia. kr. med 0+ indtjening, fortsat høj risiko og udsigt til nedtrapning af balancen harmonerer ikke med en egenkapital på 101 mia. kr., hvoraf 23 mia. kr. er følsomme immaterielle aktiver. Anbefalingen er derfor Reducer. Banker står generelt som den centrale risikosektor i samfundet indtil tiderne forbedres overbevisende. Nye investorer kan derfor vente et par år med at kaste sig over bankaktier.

 

Regnskabstal

 

mio.kr.	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010E
Indtægter brutto	29.068	34.708	37.486	45.063	43.043	59.339	50.000
Driftsudgifter	15.393	18.198	19.485	25.070	28.726	28.907	28.000
Årets resultat	9.198	12.681	13.557	14.813	1.011	1.727	3.750
Balance	2.053	2.432	2.739	3.350	3.544	3.098	2.850
Egenkapital	67	74	95	104	98	101	105
Egenkap.forrent., i pct.	13.9	18.4	17.5	14.8	1.0	0.7	3.6
Markedsværdi 11022010	mio. kr	91.543
NB: Balance og EK. i mia. kr.