Koncernen er Danmarks største finansgruppe med aktivitet i Norden, de baltiske lande, Irland og Nordirland mv. De udenlandske detailbanker er overtaget ved køb. Realkredit Danmark og Danica (Liv & Pension) driver ”Long Tail” forretning. Aktiviteten omfatter alle typer af kunder, herunder en omfattende handel med værdipapirer, valuta og derivater. En fælles IT-platform er vigtig for driften. Risikostyring udgør en central funktion, idet balancen er særdeles stor. Solvenskravet på 8 % opfyldes med 16,1 %, heraf ud fra egenkapitalen alene 8,2 %. Personalet omfatter 22.822 personer.

 

 

Peter Straarup (alder 58 år) er adm. direktør; Alf Duch-Pedersen (63 år; tidligere direktør i Danisco) er formand for bestyrelsen.

 

 

Geografisk: Danmark 53, Finland 8, Sverige 10, Norge 8, Irland 4, UK 8, Baltikum 1, EU 4, Nordamerika 2, Andre 2 %.

 

 

A.P. Møllers Almene Fond ejer direkte og indirekte via A.P. Møller – Mærsk A/S 22,3 %. Fonden Realdania ejer 11,8 %. Banken har ca. 350.000 aktionærer.

 

 

 

 

 

Resultatet for 1.halvår blev lige over nulpunktet set i forhold til bankens enorme størrelse. Netto var overskuddet på 711 mio. kr. Mærkværdigvis følges et imponerende spring op ad i indtjeningen på handel af et lignende beløb i nedskrivninger. Tallene forekommer i høj grad at afspejle vurderinger og dermed signaler. De perifere lande er udsat for blodige tab, men heldigvis er de nordiske lande fortsat kun berørt i moderat udstrækning af Finanskrisen. Ledelsen reber sejlene samtidig med, at man søger at bedyre sin imødekommenhed i kreditpolitikken for at tilfredsstille offentlighedens selvalvorlige repræsentanter på Christiansborg. De to vigtigste spørgsmål er, om bankpakkerne virker tilstrækkeligt og om krisen allerede nu er overstået eller det blot er en pause inden anden halvleg begynder?

 

 

Bankpakke I og II fungerer udmærket og kunne i omfang ikke være større uden at Staten helt ville overtage disse virksomheder. Sektorens top har kun grund til at være tilfreds med at været sikret ro og orden af Staten, undgå yderligere turbulens, kunne overleve og bevare magten samtidig med at de svageste pilles ud en efter en. Derimod har ideen om at kickstarte økonomien via ny kredit fra første dag været en narresut. Den politiske begejstring for håbet om en sådan snuptagsløsning er et eksempel på meningsudøvernes populistiske adfærd. Kritikken ebber ud, da det er selvmål. De mere seriøse politikere holder klogt nok en lav profil. Nationens ”carte blanche” kaution (1 mio. kr. pr. dansker) for bankerne skal forvaltes ansvarligt. Det betyder neddrosling – ikke starten på et nyt lånefinansieret eventyr. Lette løsninger er dødsdømt på forhånd.

 

Hos Danske Bank er solvensen blevet polstret kraftigt med statspengene. Staten står 5 år frem desuden parat til at ombytte lånene til aktier, hvis banken for alvor bliver ramt af kredittab. Likviditeten er også sikret af Staten, så nu gælder det blot om at undgå en dræbende krise og klare opgaven over tid. Et nyt dybt hug ned ad er Worst Case, mens en langstrakt ”japansk krise” (15 år) ikke vil kunne true banken. Big is beautiful i bankverdenen. For aktionærerne vil en eventuel lang mathed naturligvis betyde et elendigt afkast, men bankens overlevelse vil ikke blive anfægtet.

 

Situationen i kerneområdet Danmark er således blevet stabiliseret selv om tab breder sig fra højrisikogruppen i erhverv til stadig flere virksomheder. Privatkunderne er nu også kommet i skudlinjen. Udviklingen omkring beskæftigelse (arbejdsløshed) og ejendomspriserne afgør forløbet fremover. På langt sigt vil renten stige igen og blive en bremsemekanisme under genrejsningen.

 

 

Hvornår er krisen i økonomien mon overstået, og hvordan bliver opturen? Svaret er særdeles vanskeligt at give. Vores vurdering lyder, at vejen op ad bliver lang og hård - ikke noget spring op igen. Tiden er den afgørende faktor, og de politiske initiativer har beskeden effekt. Det samme gælder den ekstremt lave rente, hvor der drives rovdrift på de opsamlede pensionsformuers afkast. Hjælpen på vej ned reducerede dybden i faldet, men omvendt betyder det også begrænset dynamik for opadgående. Perspektivet vurderet dags dato er nok en ”halv-japaner”, dvs. 5-7 år med bovlam økonomi, løbende oprydning i tabene og en beskeden stigning i priserne på fast ejendom. Her skal vi nemlig først nå frem til og klare et vendepunkt, så der kan komme optimisme ind i dette vigtige element i privatøkonomien. I Danmark tegner det til at være tæt på mht. normale boliger, men de dyre huse vil presse oppe fra og ned ad i et par år. Slagfærdige købere er væk. Det største problem bliver dog at finde nye ejere til bankernes overskudslager af erhvervsbygninger. Ikke godt.

 

Hensættelserne er nærmest eksploderet i bankens svageste lande, der omfatter Irland, Nordirland og de baltiske lande. De akkumulerede hensættelser er nået helt op på 5-6 % af udlånet. Hvis noget lignende indtræffer i Norden vil det være dødbringende for aktiens værdi. Forløbet over kun 3 kvartaler er decideret rædselsfuldt og viser, hvor hurtigt fred og ingen fare er vendt til katastrofe. Foreløbig tjenes der mange penge i kerneområdet og de perifere aktiviteter kan ikke ryste banken. Frygten er, at krisen vil brede sig og blusse op igen så den for alvor rammer økonomien bredt i Danmark.

 

Perspektivet er således meget usikkert, og ledelsen vil end ikke give en prognose for resten af året. Sandsynligvis kommer der nu en hård fase i de næste 6-12 måneder, hvor bunden for boligmarkedet passeres. Fra det punkt kan der så blive indledt en positiv trend men formentlig ikke med en brølende start. Stigende rente bliver en bremsende mekanisme efter et par år med lavt niveau.

 

 

Opgaven består i at holde orden i eget hus og overleve ved at begrænse risikoen og styre stramt. Balancen er reduceret med 7 % i år og mere skal afvikles. Det vil betyde mindre indtjening. Omvendt hæves priserne og udgifterne holdes i stram snor. Moderbanken i Danmark skal desuden styrkes i forhold til datterselskaberne for at afspejle fordelingen bedre og råde over reservekapital centralt.

 

Store forandringer af finanssektoren ser ud til at være under opsejling, idet en krise samtidig med ejendomsmarkedets bund synes at tegne sig. Realkreditten kan derfor nu stå over for et opbrud. Situationen må formodes at være mest sårbar hos selskaber der har ekspanderet markedsandelen i de seneste år. Her burde Danske Bank med Realkredit Danmark stå godt i forhold til de andre og således få fordel, uanset hvem der må opgive ævred.

 

Udgiften til Bankpakke I må formodes at nå tæt på maksimum. Eventuelt yderligere tab bliver Statens problem i de to år. Bankens løbende indtjening giver plads til egne tab i størrelsen 18 mia. kr. pr. år. Det samlede kreditvolumen opgives til 2.428 mia.kr., og der er råd til tab på 0,75 % pr. år. Hensættelsen i første halvår var på 14,5 mia.kr., så krisen kradser.

 

 

Børskursens dybe dyk til 33 er nu skiftet over i den modsatte grøft med 121 i pris. Det afspejler tro på en hurtig vending. Hvis en sekundær krise først skal gennemleves, vil det atter gå mod Syd. Vi mangler dannelse af en bund i boligmarkedet, og store forandringer i finansbranchen vil ikke fremkomme stilfærdigt. Eneste opløftende punkt er den imponerende høje indtjening fra handelsaktiviteten i indeværende år. Opbakningen fra Statens side med 26 mia.kr. i Bankpakke II kapital udgør en langsigtet styrkelse, og det punkt er på plads.

 

Anbefalingen er derfor Salg. Tilbagekøb til en væsentligt lavere pris burde blive mulig. Børskursen afspejler letkøbt optimisme, der næppe vil vise sig holdbar. En optimistisk vurdering af aktien er efter vores opfattelse prisintervallet 60-70, dvs. halvdelen af indre værdi på 144.