Analyse af Cimber Sterling den 29-08-2011
Kurs på analysetidspunktet: 1,63
Rekapitaliseringen er bragt på plads. Næste fase bliver forandringer af selskabets forhold, så det passer ind i den nye ejers ramme. Herom er der endnu ikke fremkommet nogen informationer. Usikkerhed præger derfor forholdene lige i øjeblikket. Opgaven for ledelsen er først og fremmest at opnå positiv indtjening fra selve driften for at standse outflow af penge. Cimber Sterling har opnået fornyet styrke og dermed mulighed for forbedring af priser og aftalevilkår samtidig med at konkurrencepresset må forventes at aftage. Desuden er der begrundet håb om lavere brændstofpriser – før eller siden – med positiv indvirkning på flybranchens økonomi.
Soliditeten er fortsat lav, og det giver i sig selv et pres i retning af hurtig og målbevidst handling i driftsmæssige spørgsmål. Vi forventer derfor, at kræfterne fokuseres herpå. Samspillet med hovedaktionærens andre aktiviteter i luftfart må om nødvendigt udskydes midlertidigt bortset fra nye muligheder for udnyttelse af flyene.
Aktien påtænkes fortsat at være børsnoteret, og det frie flow af aktier (19,7 mio. styk) ændres ikke af nytegningen. Et tilbud om overtagelse af andre aktier er fremlagt af den nye hovedaktionær til kurs 1,50 DKK svarende til tegningskursen. Vi finder ikke tilbuddet attraktivt.
Set som investering er det de langsigtede muligheder for genrejsning og deltagelse i en større sammenhæng som udgør potentialet. Uklarhed hersker dog om dette spørgsmål indtil videre. Følsomheden over ydre påvirkninger er fremdeles høj. Afvent Køb er derfor vores vurdering.
Læs hele analysen via dette link
|
|
|
|
|
.gif)

