Bemærk at denne analyse er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

ChemoMetec - aktieanalyse den 20-02-2018

 

Kurs på analysetidspunktet: 34

 

Vurdering: 

Kort sigt: Køb

Langt sigt: Køb

 

 

Selskabet står over for lancering af potentielt banebrydende nye instrumenter til celleanalyse

 

Salget har udviklet sig særdeles godt i første halvår af regnskabsåret 2017/18 (01-07-2017-30-06-2018), ligesom der er afholdt færre udgifter til markedsføring end oprindeligt forventet. Derfor løftes guidance for EBITDA fra 5-15 mio. kr. til 12-18 mio. kr. Omsætningen ventes at lande i den øvre del af det udmeldte interval på 97-103 mio. kr.

 

Det nye high-end billedcytometer Xcyto 10 er frigivet til salg på markedet, men man afventer opstart af fuld salgsindsats til ”lillebroderen” Xcyto 5 også er klar til for alvor at påbegynde salg. Der er således udsigt til et lavt styksalg af de to instrumenter i 2017/18, men effekten vil så blive des større for regnskabsåret 2018/19 og de kommende år.

 

Billedcytometri vil udfordre den eksisterende teknologi med flowcytometri, der repræsenterer et marked på 10-20 mia. kr. i omsætning og en vækst på 5-10 %. Metoden med billeder optaget af prøverne via brug af fluorescens giver helt nye analysemuligheder, herunder mulighed for direkte håndtering af fastsiddende celler. Det kan flowcytometri ikke.

 

Salgsprocessen vil blive præget af et langstrakt introduktionsforløb for de nye måleinstrumenter, før afsætningen for alvor vil tage fart. Den nye teknologi skal først vinde indpas ved at dokumentere høj kvalitet. Markedet er imidlertid enormt for disse nye instrumenter til celleanalyse. Samtidig vokser interessen stærkt for brug af både celletællere og analyseudstyr inden for kræftbehandling med brug af celleopformering. Medicinsk forskning og udvikling giver derfor vækst i efterspørgslen.

 

Xcyto 10 og Xcyto 5 skal forsøge at erobre markedet fra flowcytometre. Fabrikanterne her består af en række konkurrenter, hvor de ledende dog er afgørende. Såfremt det lykkes at bide sig fast inden for celleanalyse og at ændre markedsstrukturen, må der forventes aktive modtræk fra de gamle udbyderes side. Det kunne resultere i fremkomst af et take over bud på ChemoMetec.

 

Selskabet og dermed aktien befinder sig i en spændende fase lige før ”take off”. Såfremt der kan opnås et spektakulært gennembrud for billedcytometri med de to nye instrumenter Xcyto 10 og Xcyto 5, vil selskabet i løbet af få år kunne gennemgå en rivende udvikling og bevæge sig op på et langt højere niveau i aktivitetsomfang og indtjening end det nuværende. Vi mener, at odds er gode for succes ud fra en vurdering af selskabets produkter og den kommercielle præstationsevne hidtil. Aktien vurderes derfor som en attraktiv langsigtet placeringsmulighed med en tidsramme på 3-5 år.

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.