Analyse af ChemoMetec den 03-10-2011
Kurs på analysetidspunktet: 5,6
ChemoMetec er en Hightech virksomhed med et væsentligt Upside. Selskabets styrke er teknologiplatformen, som er placeret helt i top. Omvendt er selskabets svaghed dets beskedne størrelse i branchen. Det underliggende marked, hvor analyseapparaterne anvendes, har høj vækst trods krisetider. Produktsortimentet er blevet udvidet og moderniseret, og dermed skifter fokus til offensiv salgsindsats. Prismæssigt ligger ChemoMetec lidt over konkurrenterne, men det kompenseres af flere unikke egenskaber i analyseinstrumenterne. Man har allerede oplevet stor efterspørgsel efter NC-3000, hvortil man har knyttet individuelle funktioner som FlexiCyte, der muliggør, at kunderne selv kan definere egne tests. NC-200 er klar til salg i oktober 2011og suppleres af NC-250-modellen primo næste år.
Vi finder det sandsynligt, at omsætningen over 3 år kan blive fordoblet fra 37 mio. kr. i 2010/11 til ca. 80 mio. kr. i 2013/14, mens overskudsgraden kan blive forbedret til 20 %. Risikoprofilen er høj, da virksomheden har en smalt defineret højteknologisk struktur. Heri ligger dog også selskabets styrke og værdi, hvilket giver mulighed for et Take Over bud fra en konkurrents side. Ud fra ejerstrukturen og specialiseringen må det nødvendigvis være venligsindet, dvs. foregå ved en direkte forhandling med de største ejere.
Læs hele analysen via dette link
|
|
|
|


