Jyske Bank fik et underskud i Q1 på 48 mio. kr. Hensættelser til tab svarer til 0,5 % af udlån og garantier. Bankens struktur er fornuftig mellem indlån og udlån. Solvensen opfyldes pænt alene på grundlag af egenkapitalen men alligevel ønskes 3,1 mia. kr. tilført i B2-indskud fra Staten. JB er et eksempel på en stærk bank, der vil blive styrket yderligere. Akkumulerede hensættelser udgør 1,4 % og discounten i børskurs (150) svarer til tab på 2,2 %, dvs. i alt plads til 3,6 %.

 

Sydbank præsterede et overskud på 124 mio. kr. og periodens hensættelser udgør 0,3 %. Bankens struktur er skæv med for stort udlån. Likviditetsbegrebet er dermed følsomt. Solvens opfyldes pænt via egenkapital. Banken vil anmode om 1,2 mia. kr. B2-penge. Akkumulerede hensættelser kan dække 1,3 %, mens børskursen (95,75) kun indebære en discount svarende til 0,7 % i tab, dvs. i alt 2,0 %. Bankens egenkapital omfatter i øvrigt særlige reserver.

 

Spar Nord Bank fik et overskud på 38 mio. kr. selv om hensættelserne var helt oppe på 1,1 %. Udlån er stort i forhold til indlån og likviditeten derfor påvirket heraf. Solvensen opfyldes på samme niveau som andre store banker i Danmark via egenkapitalen. Banken vil anmode om 1,2 mia. kr. tilført fra Staten i B2-kapital. Den akkumulerede hensættelse udgør 1,5 %, men aktien (49,5) er så billig at denne discount kan dække yderligere 2,8 % i tab, dvs. samlet 4,3 %.

 

Amagerbanken giver også overskud med 29 mio. kr. Her er periodens hensættelser kun på 0,3 % af udlån og garantier. Bankens eksponering mod store kunder er bekymrende. Samme forhold kan derfor påstås at udgøre problemets kerne omkring det store gab mellem udlån og indlån. Afviklingen af disse engagementer er centralt. Banken prøver at opnå 1,4 mia. kr. i statslige B2-midler. Det er rekord i forhold til markedsværdien på Børsen der kun udgør 556 mio. kr. Akkumuleret nedskrivning er på hele 5,3 % efter sidste års store hensættelse, og børsdiscounten giver plads til hele 4,4 % yderligere i tab, i alt 9,7 %. Solvenskravet vil dog i praksis være en kraftigere restriktion.

 

Nordea er helt anderledes pga. sin nordiske struktur med egen realkredit, Liv&Pension mv. De anførte sammenligningstal er derfor ikke relevante direkte for Nordeas vedkommende. Resultatet i Q1 var flot og næsten uforandret fra Q1/2008 med 626 mio. € (4,7 mia. kr.) i overskud! Solvensen har været lidt lav men er netop blevet styrket via aktietegningen i april på 2,5 mia. €. Finanskrisen har endnu ikke ramt for alvor men er gradvis ved at tage fart i resten af Norden og især Baltikum. Nordea kan derfor risikere at få et forsinket forløb mht. kredittab uanset moderat eksponering. Banken har adgang til statslige hjælpeordninger og centralbankerne i flere lande. Ønske om brug af dansk støtte kendes ikke.

 

 

 

 

 

De første regnskaber for Q1 er nu præsenteret, og den danske banksektor er i fuld gang med hurtigt at udvikle sin egen lokale udgave af Finanskrisen. Første kvartal indeholder forbedret indtjening, der imidlertid ædes op af egne tab og bidrag til fællesskabet (Bankpakke 1 aftalen). Bankerne har ellers næsten helt undgået tab internationalt. Årsagen er strukturen i udlånet med fuld fart på den danske aktivitet, og derfor bliver tabene på hjemmemarkedet afgørende. Indirekte påvirkes hele økonomien dog af nedkølingen. Verden er blevet lille og problemer spreder sig hurtigt pga. de tætte relationer og flow af informationer. Af samme grund frygtes risikoen for en epidemi af svineinfluenza mere end omfanget foreløbig tilsiger. En ulykke kommer sjældent alene.

 

 

Katastrofeopbremsningen i fjerde kvartal er blevet fastholdt og forværret i første kvartal. Danmark står her i en rolle som passiv modtager af de negative bølger. Eksporten er ramt bredt, og devalueringen af valutaer som Pund, SEK og NOK medfører ødelæggelse af de normalt stabile nærmarkeder. Euroland med Tyskland i spidsen er den mest stabile faktor.

 

Nedskæringer er derfor sat i gang, og arbejdsløsheden vokser desværre også i de vigtige eksporterhverv, der jo skaffer valutaindtægter til landet. Sammenbruddet for det indenlandske byggeboom baseret på de høje priser på fast ejendom afspejler et permanent ophør af overmod. Stabiliteten i det økonomiske liv er kunstig høj pga. den enorme offentlige sektor, og her er vi endnu ikke nået til de nedskæringer som desperat gennemføres i de svageste EU-lande. Valutarisk er den danske krone en af Europas stærkeste, og krisen i efteråret med renteforhøjelser var et eksempel på ren panik. Lav rente må formodes at blive fastholdt i alle I-lande i de næste 2-4 år for at støtte økonomien.

 

De fire vigtigste forhold er: den generelle internationale krises videre forløb, muligheden for en decideret EU-krise angående Østeuropas store gæld med bankerne placeret lige i skudlinjen, indkomsten i Danmark (arbejdsløsheden) og boligprisernes udvikling. Punkt 1 og 2 må man tage som det kommer, og danske bankers involvering i Østlandene er beskeden.

 

 

Krisen giver velbegrundet frygt for at blive ramt af arbejdsløshed og dermed usikkerhed omkring indkomsten. Fasen for mange med rekordindkomst efter skat er forbi. Adfærden ændres derfor til en mere forsigtig linje med mere sund fornuft og reduktion af vidtløftigt forbrug af penge. Formentlig vil ledigheden ikke eksplodere men stabilisere sig på et niveau lige over 100.000 personer, men usikkerheden vil fungere som et spøgelse med negativ effekt alligevel.

 

Boligpriserne er nået et fornuftigt niveau igen set i forhold til indkomsterne. Førstegangskøbere er ikke længere indskrænket til mennesker med gunstige lønaftaler eller høj risikovillighed, hvor der blev satset på at det nok skulle gå. Yderligere forværring med dominoeffekt ved prispres og dermed en gældsfælde for endnu flere vil sandsynligvis blive undgået. Worst Case for banker og realkredit, der nu om dage er vævet tæt sammen, udgøres af denne problematik. Hvis det brede boligmarked – mod forventning - dykker med yderligere 15-20 % vil privatkunderne fremkalde store tab.

 

 

Toppen på boligmarkedet indtrådte allerede i andet halvår 2006, dvs. længe inden Finanskrisen tog fart. Lidt over 100.000 boligejere med køb foretaget i de seneste 4 år har tabt friværdien og er således klemt. De fleste vil ”sidde den af” og vente på bedre tider, men realistisk set vil 20-25 % før eller siden forlade bopælen med tab. Bankernes restfinansieringslån er derfor et følsomt punkt, og realkreditlångiverne håber på at ”skorstenslåneren” vil tage over. Her ligger bankernes kerneproblem, men hvis huspriserne standser faldet nu, vil omfanget være moderat. Realistisk set kan tabet groft beregnes til 25.000 husstandes tab på hver 0,5 mio.kr., eller totalt 12,5 mia. kr.

 

Den anden årsag har allerede udfoldet sig med stor styrke og mere vil komme. Her drejer det sig om tabene på sammenbruddet for en række såkaldt dynamiske erhvervsfolk, ”de 40 riddere”. Oprydningen i denne pukkel inklusive byggeprojekter synes at være kernen i de danske krak blandt banker. Ejendomsmarkedet er altså kernen. Dårlig kreditstyring er bankernes fejl.

 

Bortfald af tillid er blevet kompenseret via den statslige garantiordning (Bankpakke 1), og flugt af penge er blevet undgået. Alligevel ramler banker fortsat sammen, men nu foregår det mere roligt og diskret pakket ind i beroligende ord. Den faktiske tildeling af statslig hybridkapital (Bankpakke 2) skal nu bevilges, og dermed vil Staten for alvor blive involveret som fremtidig Sleeping partner. Accept af ansøgningerne vil være afgørende for bankernes overlevelse - et Nej vil nærmest være en regulær dødsdom. Staten står som dommer i en svær rolle, da man ikke kan fortryde et Ja efterfølgende.

 

 

Det næste halve år er derfor en kritisk fase. Synlig fremgang afventes internationalt, og Østeuropa risikoen skal håndteres. I Danmark drejer det sig om boligmarkedets stabilisering. For bankerne drejer det sig om at få størst mulig andel i B2-pengene uden at antaste profilen udadtil. Selve forretningen skal neddrosle lån med høj risiko og lav marginal. I stedet kan bankerne opnå en sikker gevinst ved at købe op af deres egne obligationer til discountpriser (nette ud). Den struktur er dog kun relevant for de helt store banker.

 

Anbefalingen for danske bankaktier er at vente men indlede søgeprocessen.