BANKER MED STATSGARANTI
Øget håb om overlevelse. Positiv værdi for aktier. Afvent lidt med køb
Redningspakke nummer 2 er på vej, og spørgsmålet er så om det giver anledning til nye muligheder omkring bankaktier som placering. Bliver det vendepunktet? Et beløb på knapt 100 mia. kr. i ansvarligt kapitalgrundlag forventes stillet til rådighed, og en så massiv passiv kapital forbedrer udsigten markant. Aktiekurserne er allerede begyndt at stige som en reaktion herpå, men det sker på forventet efterbevilling. Vilkår og omfang er nemlig ikke fastlagt, men lobbyismen har indrammet udfaldsmuligheden.
Situation og struktur for den danske banksektor januar 2009
Bankerne har placeret sig som ledende i forhold til både realkredit og forsikring. Salgsmæssig styrke i et tæt kundeforhold er den afgørende styrke plus kapitalmæssig overlegenhed via størrelse. Sammenvævningen af realkredit og bankfinansiering af restkøbesummen for boliger indebærer en høj risiko og indtjening. Såfremt en rigtig lavkonjunktur ikke undgås, bliver denne eksponering central. Realkreditten er endnu ikke ramt af alvorlige tab.
Foreløbig er bankernes kreditkrise orienteret om tab på en række erhvervsudlån, fx fast ejendom, byggeprojekter og finansielle spekulationsarrangementer.
Bankpakke 1 har været en succes ved at genskabe stabilitet. Nye sammenbrud i banker fortsætter dog med at opstå, og tabene har passeret 16 mia. kr. fra banker under afvikling. Set i forhold til det samlede udlån og garantier på ca. 2.700 mia. kr. er tabene fortsat begrænsede, men problemerne har ramt enkelte banker hårdt.
Indtjeningsevnen er høj før hensættelser pga. stort forretningsomfang (udlån). Fraregnes de nødlidende banker skønner vi et nul-resultat for hele sektoren i 2008.
Clausewitz i demokratiet
Den tyske krigsteoretiker Clausewitz’ metode er sat i gang: Omring (definer dagsordenen), isoler (udeluk alternativer), nedkæmp (skaf flertal ved at true med alskens skadevirkning). Udfaldet må derfor anses for stort set givet inden de formelle politiske forhandlinger begyndte i sidste uge. I det danske aftalesamfund næres der fortsat tillid til banksektoren fra det politisk-administrative systems side. Danske banker kan derfor påregne at råde over ansvarlig lånekapital mange år frem – eneste forudsætning er at de pågældende banker er i stand til at opfylde deres del af solvenskravet, dvs. mindstekravet til egenkapital.
Ud over Bankpakke 1 med en to årig statsgaranti for forpligtelser (kaution) vil Staten nu levere såkaldt ansvarlig kapital, som ikke længere kan fremskaffes på kommercielle betingelser. I takt med indfrielse af de nuværende lån vil disse investorer altså blive afløst af Staten, der tilbyder ansvarligt kapitalgrundlag og ikke ønsker beslutningsmæssig indflydelse. Gearingen af bankernes egenkapital kan således holdes oppe, hvilket giver højere indtjening og reduceret behov for salg af nye aktier. Det kan derfor give fornyet interesse for bankaktier hos investorerne. Forudsætningen er dog, at problemerne med tab kan klares, da banker fortsat kan gå ned og helt ødelægge børsværdien.
Bankpakke 2 har som hensigt at forhindre neddrosling af kredit pga. kapitalmangel, men det ændrer jo ikke bankernes adfærd med stramning af forsigtigheden. Credit Crunch (sammentrækning) vil derfor fortsat være dagsordenen, og vækst i økonomien via kreditekspansion er aldeles ikke sandsynlig. Derimod vil flere banker kunne overleve, og bankaktiernes værdi øges.
Økonomien i 2009-10
Dansk økonomi oplever samme opbremsning som resten af verden men med ekstra negativ rentepåvirkning pga. den valutariske enegang som vedhæng til Euro-zonen og en akkumuleret pukkel af dårlige erhvervsudlån efter mange års højkonjunktur. Privatkunder med restfinansieringslån for huse rummer ligeledes særlig tabsrisiko.
Finanskrisen vil påvirke realøkonomien men formentlig med forbigående og begrænset karakter. Den psykologiske mekanisme med øget forsigtighed og et regulært vakuum omkring forbrug (især biler, rejser o.lign.) er kernen. Dette Blackout-forløb indtrådte i oktober 2008 med voldsom styrke. Årsagen med de amerikanske finansproblemer havde ellers været kendt siden juni 2007 og er ved at blive løst, ligesom den anden plage med den ekstremt høje oliepris var aftagende.
Overophedning er afløst af et brutalt stop, men en sådan situation kan ikke fortsætte længe. En normalisering vil indtræde, men varig skade må dog påregnes at have ramt den alt for voldsomme byggeaktivitet. Resten vil sandsynligvis hurtigt komme til hægterne igen. Sammenbrud i huspriserne synes heller ikke at indtræde, idet lavere rente vil absorbere størstedelen af prispresset. Stagnation er prognosen for 2009, og 2010 kan så opnå mærkbar vækst igen (+2,5 %).
Bankernes stilling
Danske banker har haft så stor aktivitet her hjemme, at risikoen på udenlandsk forretning er begrænset. Det er positivt. Undtagelsen herfra er Danske Bank, der arbejder bredere, og Nordea som er nordisk i sin struktur.
Likviditeten er sikret af statsgarantien. Ansvarlig lånekapital vil nu også komme fra Statens side. Tilbage er spørgsmålet om tabsrisikoen på udlån og garantier. Er kvaliteten i orden, og hvor slem bliver krisen? Bedømmelsen heraf er vanskelig, og tvivlen er vokset efter sammenbruddet i især Roskilde Bank. Når Finanstilsynet ikke er i stand til at bedømme forholdene og være på forkant antastes tilliden til bankerne naturligvis.
En regulær kreditboble synes at eksistere indenfor erhverv med ejendomsprojekter og investeringer som kerne. Derimod ser privatkunderne ud til at kunne klare skærene med små tab til følge. En reduktion af finansielle marginalforretninger vil medvirke til lavere solvenskrav.
Konklusionen synes derfor at blive, at Danmark vil undgå en egentlig lavkonjunktur. Kun få banker har opsamlet så stor elendighed, at de vil gå direkte fallit. Hvis Staten kræver en dybtgående vurdering for at tildele ansvarlige lån, vil alle større banker reelt blive indkaldt til en eksamen, hvor et Nej vil blive fortolket som en falliterklæring. Statens eget Finanstilsyn kompromitteres samtidig.
Bank-aktier: fugl eller fisk
Sidste år droppede børskurserne på stort set alle banker, og strukturen med en spredt ejerkreds og mange private investorer bidrog hertil i takt med at tilliden forsvandt. Finanspapirer mistede 64 % i værdi mod 47 % for C20 indekset.
Perspektivet med en rundhåndet Bankpakke 2 har straks givet bonus for de hårdest udsatte bankaktier som Amagerbanken og Fionia Bank. Nærdødsoplevelsen vil forsvinde, hvis der opnås adgang til nye penge. Betydningen for Nordea er derimod begrænset pga. den nordiske struktur, men lignende hjælpepakker i de andre lande vil kunne give bonus senere. Denne aktie er derfor ikke relevant lige nu.
Prisniveauet på bankaktier ligger generelt pænt under indre værdi – men denne egenkapitalværdi er jo usikker pga. risikoen for tab. Vores vurdering er, at det endnu er for tidligt at satse på banker. I stedet ventes til den nye pakke er færdig og en eventuel (utænkelig) grovsortering af danske banker har fundet sted. Afkast/Risiko forholdet vil være højt i de kommende uger, så man skal passe på. Vi følger Danske Bank og Jyske Bank tæt pga. deres størrelse og fornuftige styring.
For bankaktier synes et citat (frit) fra Forrest Gump at være relevant: Livet er en æske chokolade; du ved aldrig hvad du får.
Nøgletal
|
Høj/lav 08 |
Kurs ultimo 07 |
Kurs ultimo 08 |
dagskurs |
Børsværdi i mio. kr. |
Egenkapital i mio. kr. |
Solvens % |
Egenkapital
-solvens % |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Danske Bank |
205-49 |
200 |
52 |
58 |
40.531 |
106.147 |
13,9 |
8,8 |
|
|
Nordea |
85-37 |
84 |
37 |
42 |
109.465 |
132.051 |
9,4 |
N.A. |
|
|
Jyske Bank |
405-112 |
400 |
122 |
134 |
7.263 |
10.486 |
11,8 |
8,7 |
|
|
Sydbank |
220-57 |
218 |
64 |
76 |
5.096 |
7.187 |
15,5 |
9,6 |
|
|
SparNord Bank |
117-40 |
115 |
42 |
45 |
2.568 |
4.226 |
12,2 |
9,6 |
|
|
Fionia Bank |
177-15 |
173 |
21 |
41 |
744 |
1.702 |
10,2 |
6,4 |
|
|
Amagerbanken |
260-16 |
251 |
19 |
27,8 |
308 |
2.104 |
11,6 |
7,8 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tal fra 30.9.2008 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fionia beregnet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nordea ikke oplyst |
|
|
|
|
|
|
|
|