Cash Boom – renter - kornpriser – inflation

 

(Tredje af tre artikler)

 

Om social uro forårsaget af inflation og kornprisen:

 

Social uro er en mulighed, ligesom vestlandene vil kunne stå over for et inflationschok omkring fødevarer. Her har EU holdt lave, regulerede landbrugspriser som sit kernepunkt og vigtige bidrag til at sikre lav inflation (støtte via offentlige finanser betalt af skatter er en anden del af forklaringen). Det vil kunne give spredning og helt forandre den gældende consensus i vurderingen af minimal inflation som et uomtvisteligt faktum baseret på den økonomiske krise. Deflation anses jo fortsat for en farlig mulighed af mange økonomer.

 

Renteforholdene vil dermed pludselig kunne blive anfægtet. Generelt udgør lav rente en vigtigere stimulans for økonomien end finanspolitikken med de alt for store statslige underskud. Den politiske dagsorden bygger derfor på at betjene sig af denne mekanisme til det yderste for at afværge negativ virkning på økonomien og holde låntagernes kreditværdighed oppe (undgå tab for banker). Den logiske følge er derfor, at renten vil blive søgt fastholdt i et jerngreb længst muligt, og når dette greb tabes vil der indtræde et spring opad og ikke nogen blød, kontinuert proces.

 

Derfor kan den igangværende alvorlige udvikling inden for kornpriserne vise sig at løbe løbsk og blive anledning til voldsomme forandringer. Historien om den øde ø med franskbrødet er værd at erindre: hvis man har et franskbrød på en øde ø og 20 kroner, hvad er så prisen? Hvis man i stedet har 200 kr., hvad er så prisen? Gæt selv.

 

En situation med fødevaremangel og voldsomme prishop forårsaget af finansiel spekulation vil kunne skabe social uro af et omfang vi endnu ikke har set. Finanssektorens blakkede ry efter Finanskrisen vil kunne blive udsat for et regulært Crash test.

 

Det er et farligt udviklingsforløb, der nu er ved at tegne sig. Forhåbentligt standses udviklingen i tide, men erfaringen er, at man ikke politisk ønsker at gribe ind med restriktioner på de frie markeder – og dermed tyder det på en fuld storm. Kun en overbevisende høst i år og et midlertidigt stop for bioetanol vil afgørende kunne ændre den forventningsdannelse, der styrer markedsaktørernes adfærd. Det er kold beregning som handler om gevinster - ikke om hensyn til menneskers liv og død.

 


 

 

 

Mest læste artikler

 

Aktiedebat
Handelsanbefalinger
FX-kurser
Teknisk analyseservice
Kortsigtet Modelportefølje
INFO OG BESTILLING
Langsigtet Modelportefølje

 

Kalenderen / Aktier i fokus

 

07-02-2012
DANMARK:
Regnskab fra Kreditbanken, Nr. Sundby Bank. Halvår fra IC Companys.

SVERIGE:
Regnskab fra Alfa Laval, SEB, Tele2.

NORGE:
Regnskab fra Yara.

ENGLAND:
Regnskab fra BP

SCHWEIZ:
Regnskab fra UBS

USA:
Regnskab fra Walt Disney, Coca-Cola.

Se hele finanskalenderen

 

 
Sitemap - oversigtskort
Udskriv