Vores ”egen” bank? Tjen 10- 15% per år med P2P Lån.

 

Det startede med Napster - ideen om at Internettet kunne bruges til at udveksle musikfiler imellem millioner af brugere. ”Peer-to-peer” eller ”Person til Person” – forkortet P2P, dvs. udveksling imellem ligemænd. Eller med andre ord: At undgå fordyrende mellemmænd.

 

Den etablerede musikbranche var selvfølgelig ikke begejstret for at blive erstattet af gratis distribution, og Napsters storhedstid var gloriøs, men kort.

Hvad med udveksling af penge baseret på P2P? Altså at droppe brug af banker. Hvad angår betaling via internettet, har PayPal etableret sig som den ledende betalingsformidler, men det blev overtaget af auktionsfirmaet eBay for nogle år siden. De er siden blevet så store og dominerende, at Visa har set sig nødsaget til at købe firmaet Cybersource for at være mere konkurrencedygtige på dette område. Google er også med i opløbet med deres ”Google Checkout”.

 

Den næste spændende ide, der er ved at vokse sig stor er lån fra ”dig” til ”mig” via internettet: Social Lending. Ideen er spændende for os som investorer, idet der loves renteindtægt på mellem 7% og 15% p.a. Idisse tider, hvor de normal bankrente stort set ikke er eksisterende, virker de lovede renteindtægter som et drømmescenarie, men de er faktisk ganske realistiske, som vi nedenfor vil beskrive. Så historien her er ikke om aktier, men om at tjene renter som en virkelig bank.

Der er to varianter på P2P låne-området:

 

1) Web firmaer, der lånte ideen fra 2006 Nobel Fredspristageren, Muhammad Yunus, og som fokuserer på at yde mikro-lån til entreprenører i U-landene. Disse lån er oftest af en beskeden størrelse på under $1000.

 

2) Web firmaer, der formidler forbrugslån imellem amerikanske og europæiske individuelle personer. Disse lån være på mellem $10.000 og 50000.

De ledende web sider på mikro-lån området er amerikanske Kiva.org, amerikanske Wokai.org (der fokuserer på lån til fattige kinesiske bønder) og danske MYC4, der har hovedkvarter i København og fokuserer på mikrolån til afrikanere, der vil starte egen virksomhed.

 

De ledende web sider om forbrugslån ydet til den vestlige verden er Lending Club, Prosper, begge fra San Francisco-området og engelske Zopa (der også opererer i Italien og USA).

 

I 2007 forsøgte man sig i Danmark (http://www.fairrates.dk/), men da danskere er et konservativt folkefærd, og ideen kun virker hvor der er balance imellem dem der er villige til at skyde penge ind - og dem som gerne vil optage et lån, har Farirrates ændret forretningsomfang til blot at formidle ”gammeldags” (Leasy.dk) banklån til privatbrugere. Det er synd, for P2P lån klarer sig godt i konkurrencen med bankernes indlåns- udlånsrenter.

Normalt er reglerne få, når det drejer sig om forretning via Internettet. Men det er værd at bemærke, at de senest tilkomne P2P lånevirksomheder alle er startet med at få de nødvendige banktilladelser og –licenser. Branchen er således blevet legal. Bagsiden af dette er, at da ethvert land i disse dage vil kontrollere deres interne og internationalle banker, der operer indenrigs, er websiderne indtil videre begrænsede til, hvilke borgere fra hvilke lande, der kan investere i og modtage lån fra dem.

 

Jeg har selv investeret i Lending Club og ved, at de på deres amerikanske websites kræver en USA-adresse og et SSN (Social Security Number) eller TIN (Tax Identification Number) (svarer lidt til danske CPR numre). Jeg ved ikke hvordan det fungerer, hvis man logger sig ind via en dansk adresse, men lad mig beskrive min personlige oplevelse med Lending Club. Dermed belyser jeg hvad man kan forvente fra disse P2P lånevirksomheder:

Lending Club yder lån uden sikkerhedsstilelse til låntagerne. Men før lånet bliver ydet eller afvist, skal låneansøgeren gennem samme process som i en bank: ens Credit Score bliver checket, arbejdsgiver, bankkonti, øvrig gæld, formålet for lånet, evnen til at betale etc. 9 ud af 10 lån bliver afvist. (Se statistikkerne på https://www.lendingclub.com/info/statistics.action ). De folk der får et lån, er altså i den bedre ende af kreditværdighedsskalaen.

 

Alle oplysningerne om lånet lægges herefter ud på websiden. Ydermere kan investorerne stille spørgsmål til låntageren. For det meste låner folk for at betale kreditkortgæld af, til mellemstore køb som biler eller hårde hvidevarer eller til opstart af små virksomheder. Kreditkortgæld koster rask væk op til 25% pa. i rente og derfor står en rente til Lending Club på 7-18% som et godt alternativ for at spare renteudgifter. Lånene har typisk en løbetid på 3 år med månedlig afbetaling i 36 rater. Det geniale er, at det meste af renten bliver betalt direkte til investorerne. Lending Club beholder kun ca 1% for deres anstrengelser. Der er ingen bank-garantifond. Som investor skal man tænke sikkerhed og risiko-spredning lige som en gammeldags, klog bank gør. Lending Club gør det let, at gøre det korrekte.

 

Lad os sige, at du investerer $10.000 i Lending Club. Via web-interfacet er det meget let at fordele investeringen i små bidder, så man for eksempel kun skyder ind $50 (eller ½ % af formuen) ind i et lån ad gangen. Således, er hvert lån finansieret af flere investorer, og hver investor opfordres til at sprede investeringen på 100 eller flere lån. Hvis man mener det vil tage for lang tid at udvælge 100-200 lån, kan Lending Club foretage udvælgelsen mod et mindre gebyr via deres Prime service. Derefter, hvis man har spredt sin investering fornuftigt, er det kun op til statistikkerne.

 

Kan en låntager ikke bare holde op med at betale? Jovist kan han det. Det er derfor, at man ligesom en bank bør sprede investeringen over så mange låntagere som muligt. Og så er det pludselig ikke så skræmmende. Lending Clubs statistikker viser, at kun under 3% af lånene ikke tilbagebetales. Det viser, hvor god Lending Clubs kreditkriterier virker. Lending Club mener da også, at de gør arbejdet med kreditvurderingen bedre and deres to største konkurrenter. Det kan dog også skyldes, at Zopa har været i gang længere og led store tab under den finansielle krise i 2008, hvor deres default rates kom op på næsten 4%. Imidlertid er denne nu igen nede på 2%, og ifølge Zopa er de altså bedre end Lending Club.

 

Zopa's inkasso (”default”) statistikker:

 

 

 

 

Lending Clubs statistikker:

 

 

Jeg har lavet et meget interessant risiko-regneark, som jeg gerne kan tilsender alle interesserede (gå ind på aktiedebatten på / under emnet Lending Club og bed Aktieinfo sende regnearket til din e-mail adresse).

 

Lad os antage som et eksempel, at de lån, der ikke bliver betalt, går i inkasso efter kun 6 måneder, dvs. vi går glip af 30 betalinger per lån. Hvis vi har 100 lån og alle vores lån yder 10%, kan ikke mindre end 17 lån gå ”default” efter 6 måneder, og alligevel vil man tjene mere end de 0%, man i dag får i banken for sine penge. Med andre ord, med op til 17 lån ud af 100 i inkasso efter 6 måneder, vil vi stadigvæk IKKE tabe penge. Hvis vi har 12% lån i stedet for 10% lån, kan vi tåle frafald af 20 lån efter 6 måneder uden at tabe penge. Hvis vi antager, lidt mere konservativt, at lån, der ikke tilbagebetales halvvejs igennem låneperioden, dvs. efter 18 betalinger, kan vi tåle op til hele 28 lån i inkasso uden at tabe penge. Med en typisk default rate på under 3% er oddsene formidabelt gode, at man vil inkassere og beholde det meste af sin nominelle rente! Tingene skal virkelig gå katastrofalt dårligt for at dårlige lån går fra at stå for under 3% til over 17%.

 

De månedlige P2P lån inkluderer ikke blot renter, men også afbetaling af egenkapitalen, så ens risiko som investor falder med tiden, da man har færre og færre penge i risiko, og man kan selv vælge om man vil trække kapitalen ud eller geninvestere for at opnå højere renters rente afkast. Det pudsige er også, at på det tidspunkt, hvor ens investering er størst, dvs. i begyndelsen, er også risikoen for default mindst, da de færreste låntagere holder op med at betale umiddelbart efter, at der er blevet godkendt til et lån. Ændringer i deres økonomiske situation sker typisk først senere. Og det skal også nævnes, at det ikke er ”let” blot at undlade at betale renter og afdrag til et lån. Lending Club vil ihærdigt forsøge at opkræve beløbene, skyldneren vil blive pålagt ekstra gebyrer (som går videre til investoren, hvis betalt) og låntagerens mangel af betaling rapporteres til kreditrapporteringsinstitutioner.

HVIS du har mulighed for at investere i Lending Club (kan variere afhængig af dit skatteborgerskab) kan jeg sende et specielt link, der giver dig $350 i velkomstbonus (til dig – ikke til undertegnede). Du kan også se om der skulle være udbydere af P2P lån i dit geografiske nærområde (land). Du kan søge på Internettet. Hvis man kan få 10% ”næsten” sikkert, ændrer det en hel del på hvilke afkast vi bør forvente og tolerere fra banker og aktiemarkedet, før vi fordeler vores formue på andre risici.

 

André Perman 03-05-2010