TIL OVERSIGTEN > Strategi til stop-loss? Vist 1369 gange


Dato : 17-05-2011 01:39     Svar
Bruger : André Perman
Indlæg : Godt spørgsmål!
Her er et par råd, der har virket for mig:
1) Justér antallet af aktier ind og ud til et beløb, som jeg kan tåle at tabe uden at miste søvn. I mit tilfælde til <2% af min portefølje. Altså, 2% er ikke det investerede beløb, men afstanden fra købsprisen til stop prisen.
2) I mit tilfælde sætter jeg stop-prisen (for det meste) baseret på den sidste U-vending af prisen (dvs. en bund), minus en lille stødpude.
3) Men her er et trick, der ikke er nævnt af andre: som tiden går og aktien vokser pænt, skift til Ugentlig graf. Det vil typisk placere U-vendingen lavere. Du kan så, hvis du vil, tilsvarende reducere eksponeringen i aktien så den større afstand til stop-prisen stadigvæk repræsenterer 2% risiko af portføljen.
4) Min amerikanske broker tilbyder "One Order Triggers Another". Så du kan sætte op en permanent stop-salg ordre, der, hvis den eksekverer, dog åbner (trigger) en dagsordre til at købe samme dag hvis prisen kommer op til et vist niveau igen, altså en stop-(eller stop-limit) KØB-ordre gyldig kun samme dag. Så vil du komme ind igen hvis svinget var falsk. Hvis ikke svinget op sker samme dag, kan du tage stilling om aftenen hvad du agter at gøre med aktien (komme ind igen med en ny ordre eller acceptere stop-salget).

Det kan hjælpe lidt på nogen af de "falske" stop salg. Men i fald man stadigvæk bliver "narret", er der nok ikke andet at gøre end at acceptere stop-tabene når de kommer. Kun bagefter kan man blive bagklog og finde ud af om man blev narret af markedet eller om det var reelt tid til exit. Og hvis det var bare markedets volatilitet, der drillede op, så er det en gang imellem bare prisen vi må betale for at lege med i markederne.
Dato : 21-04-2011 20:51     Svar
Bruger : rkhanen
Indlæg : Hej Bertelsen

Inde på min hjemmeside kan du følge med i forskellige indikatorers udvikling herunder mit forslag til stop-loss punkt ("volatilitetsstop" i skemaet). Som titlen antyder beregnes det ud fra den kortsigtede volatilitet: mere volatilitet = mere line i forhold til risikostyringen. Der er 100 vis af måder at beregne stop loss på og som altid med aktiemarkedet findes der ingen Hellig Gral...

Jeg er ekstremt glad for volatilitetsstop. Det fungerer 100% for mig. Andre har andre erfaringer.
Link : Indikatordata
Dato : 20-04-2011 13:16     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Når du opererer med gearing, så er det helt klart vigtigt at du også har SL. Desværre kan jeg ikke give dig en facitliste på hvor langt væk man skal lægge SL. Og det med hårene - velkommen i klubben, jeg har selv snart heller ikke flere hår på hovedet:-)
Dato : 19-04-2011 14:01     Svar
Bruger : Bertelsen
Indlæg : Altid noget at høre jeg ikke er den eneste med erfaring og frustrationer omkring dette!

Jeg er selv kun kortsigtet og kører med gearing, så derfor betyder 'et par procent' en del
for mig, hvilket gør at jeg anvender SL på alle positioner jeg foretager mig.
Men hold da op hvor er jeg blevet revet rundt på det sidste af volatiliteten.

Har snart ikke flere hår tilbage
Dato : 19-04-2011 13:21     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Jeg genkender det billede, som du skitserer. Alt for ofte bliver man gjort tæt på bunden, hvorefter der straks kommer en optur. Der findes ingen gylden regel, men personligt ser jeg på teknisk analyse, finder nogle støttepunkter, og placerer så mit SL i behørig (og hvad er så det?) afstand fra støttepunkterne. Men mange gør jo nok det samme, og derved risikerer man netop lige nøjagtig at blive gjort på værst tænkelige tidspunkt.

HVis man er langsigtet investor, så kan man med fordel abstrahere fra SL, idet man jo har en langsigtet plan, og denne skal jo ikke kunne blive spoleret blot fordi en aktie man tror langsigtet på skulle droppe nogle procent. Personligt er jeg dog temmelig kortsigtet.
Dato : 18-04-2011 10:41     Svar
Bruger : Bertelsen
Indlæg : Hej folkens,

Jeg har efterhånden flere gange oplevet at have problemer med hvor jeg skal sætte mine
stoploss limits, og vil derfor gerne have lidt rådføring til udførelsen af dette.

F.eks., havde jeg et stop-loss på 649.5 på Novo. I fredags havde Novo en volatil dag hvor
bunden 649.5 LIGE AKKURAT blev nået, hvilket naturligvis rystede mig af pinden, og derefter
steg aktien. I dag stiger aktien over 1%, og jeg kan kun sidde og ærge mig.

Er der en strategi/teknik til hvor man skal sætte sine stop-loss? For det er da ærlig talt ved at
vække en del frustration i mig da det ikke ligefrem er første gang det sker.
At se ens stop-loss kun lige akkurat blive nået, som dagens low, dagen inden en aktie skyder i
vejret - det kan virkelig sætte humøret på prøve.

Alle råd er velkomne.

 

AKTIER

 

Aktieanalyser
Modelporteføljer
Aktieanbefalinger
Tekniske analyser
... og meget meget mere

 

 

 

07-05-2013: Kortsigtet model køber G4S til 23,4. Ideen er en Rebound til 24,5/25,5. 

 
 

Mest læste artikler

 

Aktiedebat
FX-kurser
Handelsanbefalinger
INFO OG BESTILLING
Kortsigtet Modelportefølje
Teknisk analyseservice
DEBAT

 

Kalenderen / Aktier i fokus

 

21-05-2013

DANMARK:
Regnskab fra Topdanmark, Jeudan, SKAKO, Sanistål

USA:
Regnskab fra Hewlett-Packard, Best Buy.

Se hele finanskalenderen

 

 
Sitemap - oversigtskort
Udskriv