TIL OVERSIGTEN > Op eller ned? Vist 3024 gange


Dato : 16-08-2010 23:19     Svar
Bruger : kaalund
Indlæg : Det peger mod en lille korrektion og den er vel ved at være afsluttet
Jeg har genkøbt posetioner i wall-mart og GS.
De lave renter med US 10 årig i 2,57 giver bare ikke andre alternativer.Med en så lav rente bør økonomien også kunne fungere.MEN vi har et stort og langvarigt oprydningsarbejde forude.Konkl. må være lav vækst med relativ god performence i virksomheder på kort sigt.
Vestas er en anden aktie som jeg vil forsøge at samle op
Dato : 16-08-2010 20:09     Svar
Bruger : Herbie
Indlæg : Tysk vækst bør veje tungere end de tal vi får fra USA som jo ikke er så dårlige men bare ikke helt så gode som ventet. Jeg tror at vi skal videre op. Se også S&P som holder sig lige over 1080. Det er min mening.
Dato : 13-08-2010 18:03     Svar
Bruger : Henne
Indlæg : Uha når sådanne tal er positive nyheder fra USA:

- De amerikanske forretningslagre steg i juni med 0,3 pct., hvor økonomerne havde
ventet
et plus på 0,2 pct.

- Forbrugertillidsindekset fra University of Michigan for august viser samtidig en stigning i
august til 69,6 fra 67,8 måneden før. Her havde økonomerne ventet en stigning til 69,0

- detailhandlen teg til et plus på 0,2 pct. i juli eksklusiv salg af biler mod et fald på 0,1
pct. måneden før. Det nåede dog ikke helt op på økonomernes forventning om en
stigning til 0,3 pct.

Så må man sige den lyder til at være helt gal i verdens største økonomi - og det er den
vel også!?!?

Men ja meget flotte tal fra Tyskland. Så må vi se om de kan trække resten af EU ud af
suppedasen denne gang. Og evt. derefter USA? Personligt tror jeg nemlig de kære
amerikanere skal have hjælp fra omverdenen denne gang og ikke omvendt - for en
gangs skyld.

God weekend
Henne

Dato : 13-08-2010 09:43     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Der er til morgen kommet BNP-tal fra Tyskland for Q2. Væksten er opgjort til 2,2% mod forventet 1,3%. Samtidig blev tallet for Q1 opjusteret fra 0,2% til 0,5%. Det er et vigtigt signal fra Europas største økonomi. Jeg tror vi skal videre op for aktierne.
Dato : 12-08-2010 19:32     Svar
Bruger : ohw
Indlæg : PS Tror nu godt du kunne have beholdt dine bjørne et par dage til.
;-)
Dato : 12-08-2010 19:30     Svar
Bruger : ohw
Indlæg : Har samme opfattelse som dig John. Hvis vi ikke drukner i negative forudsigelser og egentlige dårlige nyheder, ja så glemmer marked hurtigt. Det ville dog være godt med lidt bedre nøgletal fra US, ligesom man kan være noget bekymret for den statslige gæld i US.

Ligner dette ikke mange andre opture efter et dyk. Hurtigt op, lidt opbremsning og måske lidt tilbage og så op igen? Mange taler om arbejdsløsheden og den negative spiral (arbejdsløshed=ingen investering=mere arbejdsøshed=endnu mindre investering), men så vidt jeg husker, så lagger arbejdsløsheden altid aktiemarked under en recovery.
Dato : 12-08-2010 17:03     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Nedtur idag, men jeg tror ikke det er starten på noget stort videre ned. Har derfor købt op i dagens løb og lukket mine Xact Bear positioner. Vi må se om det var klogt gjort.


Dato : 11-08-2010 17:09     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Ja, det er utroligt så hurtigt tingene kan skifte. I princippet er der intet nyt under solen udover at masserne nu er blevet lidt bange. Selskaberne fortsætter ufortrødent med at indhøste stigende overskud, og jeg tror ikke vi ser starten på en større glidetur nedad. Aktierne vil altid bevæge sig op og ned. I sidste uge var alt positivt. I denne uge det modsatte. Nøgletallene er ikke de bedste, men der er dog fortsat tegn på fremgang i økonomien omend i moderat omfang. Jeg er fortsat i markedet, men krydrer mine beholdninger med Xact Bear positioner som en hedge.
Iøvrigt: Velkommen hjem fra USA. Hvordan var det "over there"?
Dato : 11-08-2010 15:38     Svar
Bruger : kaalund
Indlæg : Op eller ned ?
På denne dag er svaret vist entydigt NED.Spørsmålet er mere om vi skal se en lille korrektion eller en stor.
Der er brug for mere stimuli MEN hvornår når vi grænsen for hvad stater kan påtage sig af forpligtigelser.Hvornår brister tilliden til stater ?
I samme øjeblik stater stopper stimuli - hæver skatter vil vi se en omsætningsnedgang i virksomheder og dermed indtægtstab.De skal så prises ned.Måske alvorligt ned.

Lave renter og stærke regnskaber bør dog lægge en solid bund men psykologien er drejet om til det negative. Tvivlen nager hos investorer.

Jeg har i mandags solgt mig ud af Goldmann sachs og er dermed helt kontant.Det er med en god fornemmelse at jeg nu ser tingene fra sidelinien.
Dato : 02-08-2010 17:19     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Frank - du skal altid gøre det du selv føler for. Aktierne har medvind p.t. men sentimentet kan hurtigt skifte. Nu læste jeg fx idag at Greenspan også frygter et double-dip (på grund af huspriserne). Jeg tror aktierne kan klare sig godt i de næste uger, men så skal vi nok til at passe på igen. APM ser absolut fornuftigt ud efter min mening. Novo, hmm. Regnskabet bliver godt, men fortsætter de med at købe egne aktier. Hvis ja, så kan den stige over 500. Hvis nej - så tror jeg vi er tæt på toppen.
Dato : 29-07-2010 11:37     Svar
Bruger : Frank
Indlæg : Hej John
Tak for svar vedr. BP og med hensyn til overskriften her - synes jeg det er dybt forvirrende - hvad man læser diverse steder - det er jo lige fra et dobbelt W (altså som jeg læser det med forventet korrektion igen af en pæn størrelse) samt til at nu stiger aktiemarkedet.

Har selv lyst til at købe (ingen god begrundelse iøvrigt) - de mere stabile aktier som f.eks. APM og Novo.
Hvad siger man forum ??
Dato : 28-07-2010 10:33     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Begynder aktierne ikke at virke lidt udmattede efter flere ugers flot udvikling? Jeg synes vi trænger til en mindre nedadrettet korrektion, så der kan blive samlet nye kræfter. Hvad mener I andre?
Dato : 22-07-2010 08:31     Svar
Bruger : Lars Bech Larsen
Indlæg : Hej John

Velkommen tilbage fra ferie - håber det var godt :-)

423 ser jeg som max - brud skal i hvert fald bakkes op af volumen !
Jeg ville også tage gevinst i det niveau. Det er problematisk for C20, at flotte regnskaber
ikke har kunnet bringe indekset højere op, så der kunne sættes nye toppe. Det kan åbne
for test af 370 igen. Jeg kan tvivle på, at C20 kan fortsætte sin enegang og da jeg tror
SP500 skal teste 1010 igen, så er der muligheder for at købe billigere.
Dato : 21-07-2010 16:14     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Så er jeg tilbage fra lidt ferie og jeg er kommet tilbage med optimisme. Jeg synes det ser fornuftigt ud teknisk set, og regnskaberne er ganske gode, efter min mening. Mener C20 skal op i 417-423 igen. Her vil jeg nok tage gevinst, da jeg er mere usikker på lidt længere sigt. Min optimisme er således primært baseret på kortsigtet adfærd. Langsigtet mener jeg fortsaqt der er mange usikkerheder, bl.a. også den såkaldte stress-test af bankerne her i weekenden.
Hvordan ser I andre på markedet p.t?
Dato : 15-07-2010 09:54     Svar
Bruger : Lars Bech Larsen
Indlæg : C20 igen afvist ved 414. Flere dages pres kan måske løfte til 423. Jeg synes det ser
lunkent ud.

Flot regnskab fra Intel gav store stigninger, men stigningerne i eftermarkedet blev
delvist neutraliseret igår. Læste et sted, at historisk set betyder det en top, når Intel kan
øge bruttomargin.

For mine PFA-midler kan jeg kun vælge indekses eller investeringsforeninger og jeg
valgte at afgive salgsordrer på hele baduljen igår i håb om at kunne købe billigere ind
på et senere tidspunkt. Jeg følger en mellemlang swing-strategi på denne portefølje.

Fortsat god sommer.
Dato : 16-06-2010 12:12     Svar
Bruger : kaalund
Indlæg : Ja. MEN jeg sidder nu alligevel uroligt i stolen.
Der er lagt et loft over stigningerne.Der er bare ikke fri bane men måske nok plads til en 10-20%.
Det afgørende er tror jeg - at lave renter gavner virksomheder og forbruger i en grad der gør at nedturen ikke kommer.
Var det ikke også læren under krisen ? jo mere krise - jo lavere renter.OG DET fik alså aktier til at stige.Det så vi mange gange...

Renterne kan gå hen og stige ad bagvejen.ikke fordi nationalbanker sætter renten op men derimod fordi gældsbyrden i stater viser sig ukontrolabel.De regeringer der idag sætter massivt ind med besparelser bliver bare ikke genvalgt.
Jeg tror ikke på alvorlige fald før renter stiger !
Derfor er jeg pænt investeret.Goldmann sachs er øget de sidste uger og her er jeg direkte overinvesteret. Lad os håbe det bedste
Dato : 16-06-2010 11:54     Svar
Bruger : Per Revsbæk
Indlæg : Ja det er helt rigtigt...Det er som om aktiekøberne igen har taget de positive briller på.
Dato : 16-06-2010 09:52     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Aktierne viser imponerende styrke. Tirsdagens store kursstigninger kom på en dag med følgende dårlige makroøkonomiske nøgletal, hvilket gør stigningerne i aktierne endnu mere imponerende og i princippet også overraskende:

NAHB indekset i USA viser stemningen hos byggefabrikanterne. Indekset viste det største fald siden efteråret 2008. Årsagen angives at være bortfaldet af skatterabatten for førstegangskøbere af huse.

Erhvervstillidsindekset for juni i USA steg langt mindre end ventet.

ZEW erhvervsindikatoren i Tyskland viste et uventet stort fald-

Det samme gælder et lignende indeks for Euroland.

4 dårlige nyheder blev totalt negligeret. Optimisme eller mangel på realitetssans?
Dato : 09-06-2010 18:02     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Det var Steen Jacobsen, der tidligere har været analytiker i Saxo Bank, der kom med påstanden. Men Frank: Det er jo rent gætværk. Ingen kan sige de går bankerot på søndag, men jeg er enig med ham i at der udestår masser af udfordringer. Derfor mener jeg også man skal passe godt og grundigt på pengene. Jeg selv er kun forsigtigt investeret for tiden og det er hurtigt ind - hurtigt ud.
Dato : 09-06-2010 15:43     Svar
Bruger : Frank
Indlæg : Sidder her og kikker på de få aktier jeg har der er danske og der er jo plusser i dag - og derfor overvejer jeg at tage gevinsterne hjem - selvom de er små.
I baghovedet er der noget der siger jeg skal - og kommer til tænke på, at en ret nydelig stringent person (mener ikke at have set ham før) der i går i finans på TV 2 news sagde noget om, at Grækenland gik konkurs måske på Fredag og nogle af de andre evt. ville følge efter.
Hvad siger I og så I udsendelsen nogen af jer ???? skal man tro på det - for er det rigtigt - går det vel stærkt ned ad bakke med aktierne ? eller ??
Dato : 08-06-2010 12:29     Svar
Bruger : Lars Bech Larsen
Indlæg : Der vil helt givet være nogle Bear-interessenter, som vil have rystet træet og vil forsøge at udfordre niveauet 1040-1050 på SP500 allerede i aften. Markedet skal finde en bund.

Jeg synes ellers, at flere aktier ser interessante ud nøgletalsmæssigt, men jeg holder nallerne i ro. Hvis ikke bunden holder, så kan vi måske nå 880.

Dato : 08-06-2010 08:58     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Jeg tror der er en god chance for en rebound på et par procent i de komnende dage. Men husk at tage gevinsten i tide. Flere indeks har brudt vigtige støtter.
Dato : 05-06-2010 00:47     Svar
Bruger : mikael
Indlæg :

Jeps, en grum dag.
Tror nu at aktierne går nedad for alvor denne gang. Vi har vippet på kanten i flere uger nu kom udsalget.
Ifølge mine charts er olien i salg, vix 50 har brudt 200 gn. og flere enkelt aktier er i salg. Dette i kombi med
store gældsproblemer i US og EU, kolaps i boligspriser i Kina er ikke en smal sag lige nu.

Vi får en nedtur nu og må nok først forvente noget opgang igen om ca 2 år.

Konstrueret opsving med lave rente, udpumpning af obligationer og en vedvarende sløj arbejdsmarkedssituation er vist ikke en cooktail der er særlig fiks.

Vi må se.

@:-)



Dato : 04-06-2010 23:42     Svar
Bruger : kaalund
Indlæg : Endnu en grum dag
MEN jeg tror ikke at vi ser en egentlig nedtur.Lave renter og stærke resultater i virksomhederne bør lægge en bund.
Vi vil givet se ind i en årelang lavvækst i oecd lande men vækst i asien kan tælle modsat.Samlet fornuftig men svag vækst.
Der er intet alternativ til aktier.Renterne falder støt.....

Tilbage står vi med problemet - hvilke aktier.Her vil jeg pege på finans og forbrug som de store tabere MEN man skal alså se tingene i forhold til pris.Mange aktier er bombet ned på forventninger og i nogle tilfælde urimeligt.
Min tilgang tl markedet er en konstant IND - UD taktik. Jeg fedtspiller og køber lavt.Alt hvad der købes sættes til salg med +2%
Dato : 03-06-2010 13:21     Svar
Bruger : Frank
Indlæg : Hej John jeg er fuld på linie med dig - det er højest mærkværdig - derfor mit lille pip her - måske var der nogen der har/havde en rigtig god forklarin - og næste spørgsmål er naturligvis hvordan starter USA op i eftermiddag ?
Dato : 03-06-2010 13:16     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Jeg forstår ikke at markedet kan svinge så voldsomt. Den indre orden mangler, og det er normalt et faresignal. Hvad der trækker aktierne op på kort sigt forstår jeg ikke. Gode boligtal fra USA? J.ja, men de skifter jo næsten fra uge til uge. Generelt mener jeg man skal passe på i øjeblikket. Være med i markedet, men hele tiden være klar til at tage gevinst eller købe på onde dage og så huske at slippe ud igen.
Dato : 03-06-2010 11:08     Svar
Bruger : Frank
Indlæg : Under denne overskrift må det jo være relevant at stille spørgsmålet til forum - har I det godt her til formiddag med stigningerne ??? og hvor længe tror I det holder - eftermiddagen med eller ??

Har fornøjelse af at have kun 5 aktier i min e-trade portefølge nemlig Carlsberg - FLS- GN og Vesta's samt Husqvarna og de fire første har jo meget fart på op ad her til formiddag.
Vedr. Vesta's forlyder det jo her til morgen at de skulle kunne forvente en ret stor ordre i USA til en kunde der har Vesta's i forvejen. Er dog kun på ansøgnings stadiet i flg. pressen.
Dato : 01-06-2010 15:03     Svar
Bruger : Lars Bech Larsen
Indlæg : USA lukket igår. Spørgsmålet er hvorfor den tyske præsident er trådt tilbage ?
Men tyskerne må føle sig godt taget i den nederste del af ryggen. Det er Frankrig, som nyder godt at redningen af Grækenland og Spanien, så F i stor stil kan få solgt ud af deres obligationer. Og tyskerne betaler hele gildet - det er dæleme godt gået, at en duks skal betale for andre landes overforbrug.

Der skal vist være debat om loven i denne uge og mon ikke det bliver hedt ?
Dato : 31-05-2010 18:17     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Mandag har været en rolig dag på børsen og det er egentlig ganske godt klaret eftersom Spanien fredag fik nedjusteret landets kreditværdighed af Fitch. Og i Tyskland træder præsidenten tilbage. Hvorfor? Uanset hvad årsagen er, så giver det uro omkring de politiske tiltag.
Dato : 06-05-2010 08:59     Svar
Bruger : Lars Bech Larsen
Indlæg : Hej Frank

Jeg ser lidt langsigtet på det - USD trykker mange obligationer, men jeg frygter for Eurozonen (politikerne bliver stillet til ansvar og det er spekulanternes skyld :-D) og ser derfor en svækkelse af EUR. Det giver os i grove træk CHF, USD og JPY. Så alene pga. valutakursen tror jeg på USA.

Bund i USa i første omgang 1150 og endnu stærkere bund i 1080/1110. Jeg går efter IT og Medico samt banker (på forventet bedring af regnskaber pga. den lave FED-rente).

Just my thoughts.

mvh Lars Bech
Dato : 06-05-2010 08:44     Svar
Bruger : Frank
Indlæg : Ja det lyder for mig også rigtigt blot med den faktor inde at dollarkursen er ret høj i i øjeblikket og spørgsmålet er så hvor længe ??
Som nævnt tidligere har jeg fulgt TJ investeringer og har 5 som er blevet til 6 af hans aktier i min ene portefølge på Nordnet - hvoraf 3 er i doller.
Der har jeg jo så set at totalsummen på kontoen er steget pænt uden de helt store udsving i aktiernes kursværdi.
Men det er så dollar kursen der har givet et pænt plus såvel af det investerede beløb som den kapital jeg har stående på kontoen i dollar - klar til flere opkøb.

Altså spørgsmål der skal tages i betragtning - holder kursen på dollar eller hvilken vej går det ??
Dato : 06-05-2010 07:36     Svar
Bruger : Lars Bech Larsen
Indlæg : Havde håbet, at USA ville korrigere noget mere. Ser en bund omkring 1150 og havde været fint om vi var kommet derned. Ser Intel som et godt køb - den har korrigeret meget synes jeg.

Det vil primært være USA-aktier jeg vil prøve at samle op i for en kort stund.

mvh Lars Bech
Dato : 05-05-2010 17:53     Svar
Bruger : mikael
Indlæg :

Frisk gjort.

Har solgt mine aktier i "tossetimen" her i eftermiddag.

Det er muligt at du kan score gevinst på din satsning men jeg har en ide om at aktierne skal
korrigere mere ned i løbet af maj.....

la os se

go aften







Dato : 05-05-2010 16:54     Svar
Bruger : Herbie
Indlæg : Jeg satser på en tur op igen. Jeg har derfor købt GN STORE NORD til 40,8. Vestas til 314. Norden til 238, Torm på 52. For mit vedkommende er dagens nedtur kærkommen. Nu kan vi køre op igen.
Dato : 20-04-2010 16:10     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Imponerende stigning idag. Korrektionen i fredags varede en lille dags tid, og straks er markedet igen oppe. Man må konstatere, at styrken i trenden er meget stærk. Mon vi ser stigning videre til 420 på C20 på kort sigt? Nedad synes 400 at være en stærk støtte (testet igår). Nogle input?
Dato : 19-04-2010 07:58     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Det bliver vist en hård dag idag efter kursfald på 3,2% i Taiwan og 3,4% i Kina.
Dato : 16-04-2010 18:35     Svar
Bruger : Niels H. S.
Indlæg :
Ja med XACT Bear i den lange er retningen sat.

Hørte, har ikke kunnet finde dokumentation herfor, at vulkanen ved sidste udbrud var nogle år om at lukke ned. Det virker helt vildt hvis luftfarten i EU området lukkes ned i længere tid.
Dato : 16-04-2010 17:26     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Bedst som det lignede at aktierne kun kendte en vej, kom der grus og aske i maskineriet. I USA truer en sag mod Goldman Sachs og aktien falder 5%. Forbrugertilliden har længe udvist en positiv trend, men dagens melding skuffede fælt. Forventningerne var skruet op, og de kunne ikke imødekommes. Desuden har vi vulkanudbruddet på Island. Jeg har svært ved at gennemskue vhro alvorligt det kan blive. Men lige nu synes stemningen at være skiftet fra grøn til rød. Så må vi se om det kun er kortvarigt eller hvad. God weekend.
Dato : 15-04-2010 15:01     Svar
Bruger : Lau Svenssen
Indlæg : De nye rekorder på børserne står i skrigende kontrast til økonomiens kriseramte tilstand. Finanskrisen har udviklet sig til at være en redningsaktion for bankene uden gennemslag herfra på væksten i samfundet. Det kunne man dog heller ikke forvente, men den politiske manipulation (demagogi) måtte nødvendigvis have et argument som retfærdiggørelse.

Hovedparten af pengene står til sikkerhed på kryds og tværs i banker og forsikringsselskaber. Kreditternes omfang falder som dokumenteret i Danmark. Fed har netop i sin Beige Book ligeledes påpeget det samme for USA. Selv amerikanske delstater kan ikke opnå lån til rimelige vilkår. Jo, det går rigtig godt!!

I stedet pløjes pengene ind i aktiemarkedet, der stiger og stiger som en varmluftsballon. Her træder så den bagvendte logik ind: Når aktierne stiger, må det jo afspejle tiltro til fremtiden - og så er krisen altså ved at forsvinde. Så køb, køb, køb – aktier. Ledere er Cheer Leaders. Op med humøret, som Lindinger sagde. Happy days are here again. Spekulationsbobleøkonomien er genoprettet, og dermed opstår risiko for en ny punktering.

Problemet er, at regeringerne - og de parlamenter de repræsenterer - ikke tør rydde op og forandre strukturen. I stedet håber man på, at imødekommende hjælp - nøjagtig som krævet af sektorens ekstremt kompetente og dygtige bonusaflønnede topchefer - til den syge og overdimensionerede finanssektor vil genstarte motoren, så det hele kører lystigt igen. Det gør motoren dog ikke, og derfor skal endnu mere doseres af samme medicin, thi man kender ikke til andre råd.

Imidlertid kræver det en sanering og at der kommer bund i sagerne, herunder overbelåning af de fortsat høje priser på fast ejendom, hvor der er kvadratmetre nok til at byggeriet kan holde pause i 5 år i de fleste vestlige lande.

Der er to udveje af en krise i økonomien: den hårde og hurtige (metode: fingeren i halsen) med konkurser og voldsomme kriseforhold inkl. mulighed for uro, men så bliver der ryddet op. Det har været kapitalismens indre adfærd indtil politik greb ind.
Den anden er bestikkelsesmetoden med at stikke blår i øjnene på folk og påkalde samfundets rolle som redningskorps (på et stadig højere niveau uden socialt behov som argument) med statskassen som sponsor. Her gælder det så om at beklage sig højt for at få sympati og rage mest muligt til sig af tilskud og hjælpeprogrammer.

Vi har valgt den sidstnævnte metode og undladt at gennemføre strukturel sanering. Bankerne har i stedet fået ca. 400 mia. DKK i fortsat hjælp i form af hybridkapital og statsgarantier for lån 3 år frem til at sikre pengefremskaffelse for den manko, der fortsat findes pga. for store udlån. Man har reelt konserveret banksektoren i dens eksisterende form og Staten er eksponeret for store tab fremover.

Tiden bliver derfor den helende faktor, og vi må forbedrede os på en ”halv japaner” som vi tidligere har omtalt, dvs. en krise med stagnation i formentlig 4-5 år. Misbruget af lav rente til hjælp ved omfordeling fra især pensioner til de aktive generationer (læs: flexlån og banklån) kan ende i et pludseligt afbræk som en mulighed for et andet forløb end en langstrakt stagnation, men hvor vidt det vil indtræffe vides ikke.

Så, op eller ned?
MVH/LS
Dato : 15-04-2010 08:13     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : OPtur uden ende? S&P er nu over 1.200. C20 er over 400. Dow JOnes og Nikkei har lagt god afstand til 11.000 mærkerne. Selv store modstandspunkter brydes som smør. Trenden er stærkere end jeg troede. Lige nu og her har jeg svært ved at se argumenterne for at det stopper, men vi ved jo at pludselig sker det. Spørgsmålet er bare hvornår og ved hvilke kursniveauer. Der er jo fortsat langt op til indeks 515 for C20, hvilket niveau vi så inden krisen brød løs. Er det sandsynligt at se dette niveau igen, hvis væksten virkelig bider sig fast. Held og lykke i dagens marked. Det tegner til at blive en fornuftig dag.
Dato : 07-04-2010 10:51     Svar
Bruger : kaalund
Indlæg : John rammer vist meget fint hvad jeg går og tænker.

MEN er det ikke et problem.Vi bør nok blive bedre til at tænke ud af boksen.Vi præger hinanden og kører nemt i de samme argumenter.
TA har jo indikeret optur længe !
Statsfinanser er i en sørgelig forfatning - det vil påvirke rente og forbrug. MEN hvornår ?
Det handler alså om timing og markedspsykologi

Iøvrigt. jeg har lige holdt påske i Tyrkiet OG bestilt sommerferie i USA. I må alså gøre noget ved den dollar !
Dato : 07-04-2010 10:32     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Nu er C20 nået 390. Og dermed niveauet fra før verden gik af lave og alle talte om Finanskrise. Flere og flere bliver positive, og Lau og jeg må konstatere, at optrenden er stærkere end vi troede mulig. Det sætter os i et dilemma. Skal man øge eksponeringen nu eller er det for sent? Jeg hælder mest til at bevare isen i årerne, og holde fast i en eksponering omkring 65%, idet man dermed er med på opturen, men dog ikke maksimalt. Det er svært at forstå, at aktierne skal kunne stige over niveauet fra før krisen, idet verden jo på ingen måde er tilbage i samme storform som før krisen. Det hele holdes oppe af en ekstremt lav rente og milliardtilskud fra staterne.

Måske er jeg for forsigtig. Men jeg hører gerne I andres input.

Iøvrigt skal jeg beklage, at jeg ikke har været aktiv på debatten, men vi barsler med en ny og forbedret version af vores hjemmeside, og det tager meget af min tid. Vi håber at være klar med den nye side i næste uge.
Dato : 05-02-2010 16:54     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Lige et ekstra indspark. Jeg mener det hele omkring aktierne er blevet alt for spekulativt. Aktørerne har det med kritikløst at følge trenden, som jo siges at være "din ven". Men for pokker hvor er det svært hele tiden at skulle aflæse hvad sentimentet er. Arbejdsløshedstallet var godt. Vi har fået mange gode regnskaber. Nuvel - vi har store problemer i Sydeuropa, men det er temmelig små lande der er i problemer. Det burde ikke kunne ryste hele den finansielle verden, at Grækenland er i problemer.

Jeg lagde mærke til på EPN idag, at nu bliver historier med udsagn om nye kollaps for aktierne fremhævet EFTER aktierne er faldet. Hvis aktierne steg, ja så fandt avisen vel udsagn fra en der mener aktierne skal op. Det hele er blevet så populistisk. Lad os få orden på investeringsmarkedet, så der kommer lidt fornuft ind:-) God weekend.
Dato : 05-02-2010 16:51     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Nej, vi har egentlig ikke skiftet mening, men jeg mener tallene var så meget bedre end ventet, at det må føre til en stigning efter flere dages kursfald. Jeg har det jo med at se temmelig kortsigtet på tingene, og efter nedgang må der komme en Rebound. Generelt ser vi på aktierne med påpasselighed. Altså i den langsigtede fortsat med en grænse omkring 60%. Så er vi med på en optur, men omvendt også klar til opsamling, dersom der kommer nogle interessante opkøbsmuligheder.
Dato : 05-02-2010 14:52     Svar
Bruger : Niels H. S.
Indlæg :
Det er efter min vurdering mere sundt på sigt at vi får en tur ned. Har I skiftet holdning efter de seneste tal?
Dato : 05-02-2010 14:37     Svar
Bruger : John Stihøj
Indlæg : Stemningen er skiftet til det negative, men mon ikke det noget bedre end ventede arbejdsløshedstal fra USA kan tage toppen af risikofrygten. Aktierne vender tilsyneladende igen næsen lidt op. Lad os håbe det fortsætter.

Mest læste artikler

 

Aktiedebat
Aktieinfos ugekommentar
FX-kurser
Handelsanbefalinger
Kortsigtet Modelportefølje
Teknisk analyseservice
Langsigtet Modelportefølje

 

Kalenderen / Aktier i fokus

 

07-09-2010

DANMARK:
Q1 regnskab fra Harboes Bryggeri.

USA:
Regnskab fra Dollar General.

Se hele finanskalenderen

 

ren / Aktier i fokus

 aktiekommentar

Ugens aktiekommentar

 

Store udsving på finansmarkederne

 

Stigende Take Over aktivitet er godt for aktierne. Makroøkonomiske nøgletal giver ingen signal om kommende retning. Der er igen lagt afstand til vigtige støttepunkter. Fokus på GN Store Nord og de nordiske skovaktier.

 

Læs hele ugens aktiekommentar her

 

Opdateret 03-09-2010 kl. 10.45

 

 
Sitemap - oversigtskort
Udskriv