Danskerne tror på stigende aktiekurser i 2012

 

59% af danskerne tror på en stigende børs i 2012, mens 22% tror den vil forblive uændret. Kun 19% tror på faldende aktiekurser. Især danske mænd er positive på børsens vegne, hele 66% tror på en stigende børs. Når det gælder udsigterne for privatøkonomien, tror 45% af danskerne, at de vil have samme økonomiske forudsætninger i 2012 som i 2011. Dog forventer en stor del af den yngre generation sig bedre økonomiske vilkår.

 

Selvom hovedparten af danskerne tror på en stigende børs i 2012, forventer 26% dog kun en ret moderat stigning på 1-9%. 15% af danskerne forventer en stigning på mellem 10 og 19%, og 18% forventer en stigning på 20% eller mere. En stor minoritet på 19% af danskerne tror, at børsen vil falde næste år.

 

- I løbet af 2011 faldt Københavns Fondsbørs eliteindeks C20 med mere end 15%, og jeg tror at mange tænker, at kurserne snart må begynde at stige igen. Samtidig har der fra mediernes side været meget fokus på den store indsats, som der i EU-regi gøres for at få bugt med gældskrisen, og der er nok en generel forventning om, at det vil få en positiv effekt i det kommende år, siger Max Gandrup, landechef for Nordnet i Danmark.

 

Uændret syn på privatøkonomi, men optimistiske unge.


Når det gælder forventningerne til egen privatøkonomi, tror næsten halvdelen af danskerne, 45%, at den vil forblive uændret i forhold til 2011. Der er lidt flere danskere, som forventer, at det vil gå fremad for deres privatøkonomi næste år, end danskere som forventer en nedgang (27% vs. 23%). Størst optimisme finder man blandt de yngre generationer. I gruppen som er 23-35 år, tror lidt over halvdelen, at de vil få en bedre økonomi i 2012.

 

- Umiddelbart virker det naturligt, at det er den yngre generation, som tror på en bedre økonomi. Når man er ung, har man typisk ambitioner om at gøre karriere, man vil gøre en forskel. Det er derfor også positivt at se, at så mange unge ser lyst på fremtiden. Havde vi set den modsatte tendens, at den yngre generation resignerede, ville jeg for alvor blive bekymret. En stærk tro på fremtiden er en forudsætning for en positiv økonomisk udvikling, siger Max Gandrup, landechef for Nordnet i Danmark.


 

 

 

Mest læste artikler

 

Aktiedebat
Handelsanbefalinger
FX-kurser
Teknisk analyseservice
Kortsigtet Modelportefølje
INFO OG BESTILLING
Langsigtet Modelportefølje

 

Kalenderen / Aktier i fokus

 

18-05-2012
DANMARK:
Regnskab fra Schaumann Properties.

Se hele finanskalenderen

 

 
Sitemap - oversigtskort
Udskriv